|
| 4. juli 1963 i Kolding | Jan Mølby | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 33 / 2 | Kolding (1/0) | 12 | Ajax, Holland | |
| | Ajax, Holland (7/0) | |
| | Liverpool, England (25/2) | |
|
| OM JAN MØLBY | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Mølleren
Efter Peter Schmeichel er Jan Mølby så afgjort historiens mest succesrige dansker i engelsk fodbold.
Jan Mølby blev født i Kolding 4. juli 1963 og i startfirserne regnedes Mølby for et ekstraordinært talent.
Kolding IF fik et par sæsoner i 1. division i starten af 80’erne, og Jan Mølby fik gjort pænt opmærksom på sig selv på bare én halvsæson. Nok til at komme i udlandets søgelys.
Som med mange andre af de mest lovende danske fodboldspillere kom Mølby til Ajax Amsterdam i 1981 på samme tid som klubben havde Jesper Olsen, Henning Jensen og Søren Lerby i truppen. Potentialet var indlysende. Mølleren kunne sparke med begge ben og der var smæk på. Afleveringerne lå altid millimeterpræcist og overblikket fejlede ingenting. Han var ikke hurtig i vendingerne, men kompenserede med at være forudseende og klog.
Udenfor banen kneb det imidlertid med disciplinen. Mølby led af hjemve og kørte ofte fra Amsterdam til Kolding for at se de gamle kammerater. Der blev festet lidt rigeligt og det gik ud over fysikken. Overfor træner Aad de Mos fik danskeren også tydeligt demonstreret sin manglende respekt. Efter en kamp endte trænerens håndklæde på en eller anden måde i badet. De Mos troede at det var Mølby der havde været på spil og vred i arrigskab sit drivvåde håndklæde ud over danskerens tøj. Få minutter senere brasede en opbragt Jan Mølby ind på trænerens kontor og vred sit eget gennemblødte håndklæde direkte ud over de Mos’ habit. Det var nær endt i et korporligt sammenstød, men i stedet endte Mølby på transferlisten.
I Danmark regnedes Jan Mølby for at være Morten Olsens naturlige arvtager som libero på landsholdet, men sådan gik det aldrig. For efter to sæsoner i Ajax blev han hentet til England - til selveste Liverpool - af Joe Fagan, der omskolede ham til playmaker på midtbanen. Det var genialt set!
I Liverpool blev Mølby omdrejningspunktet for holdets opspil. Som en ægte 10’er lå han centralt i banen og strøede om sig med hårde, præcise pasninger. I 1985-86 spillede han, i alle turneringer, 52 kampe for the Reds og scorede ikke færre end 19 gange. Liverpool blev engelske mestre og Mølby satte en fed streg under sin klasse da han blev man of the match i FA Cup finalen, hvor Liverpool slog bysbørnene fra Everton og dermed sikrede sig the Double. Danskeren lagde op til to af Liverpools scoringer (af Ian Rush og Craig Johnston) og han ejede simpelthen Wembley den dag!
Det var ikke så underligt at han ærgrede sig godt og grundigt over ikke at være i stand til at erobre en fast plads på det danske landshold. Han udtalte aldrig direkte kritik af Sepp Piontek, men mellem sidebenene og linjerne slap alligevel lidt ud. Under VM i Mexico sagde Mølby til den danske presse at han var sikker på at hans klubhold ville kunne vinde verdensmesterskabet, og det betød jo indirekte at det var uforståeligt at han ikke var god nok til den danske start-ellever. Det var unægtelig også netop på det tidspunkt at Jan Mølby var allerbedst. Fra debuten 15. juni 1982 mod Norge til 1985 spillede Mølby 17 landskampe. Men han var indskifter i 8 af dem, og han fik kun fuld spilletid 7 gange. I blamagen i foråret 1984 i Amsterdam fik Mølleren chancen som libero i Morten Olsens fravær og det gik katastrofalt. Danmark tabte 0-6, og kampen skabte dybe panderynker hos Sepp Piontek. Det dæmrede for landstræneren at Mølby ikke stod på spring til liberopositionen på landsholdet.
Efterhånden stod det klart at den tætte tekniker skulle op på midtbanen – ligesom i Liverpool.
1986-87 blev en stærk sæson for Mølby, men det var tydeligt og ganske iøjnefaldende at han havde svært ved at holde kampformen. Midtbanegeneralen forekom tung og utrænet, og man undredes over at han alligevel formåede at levere på et højt niveau. På landsholdet havde han sin bedste periode og var med to frisparksmål mod Finland og Tjekkoslovakiet i høj grad udslagsgivende for at Danmark kvalificerede sig til EM i 1988.
Desværre havde den engelske pub- og drukkultur et alt for stærkt tag i den overvægtige tekniker. I 1987-88 var han plaget af skader og manager Kenny Dalglish foretrak et makkerpar med Steve McMahon og Ronnie Whelan på midtbanen. I oktober 1988 skandaliserede Jan Mølby sig selv ved at køre alt for stærkt i en byzone og stikke af fra politiet. Om der var alkohol med i billedet, blev aldrig afklaret, men danskeren måtte afsone en tre måneders fængselsstraf. Han vendte ganske bemærkelsesværdig fit for fight tilbage i en slankere udgave, men havde svært ved at genetablere en fast position på Liverpools midtbane. På landsholdet stoppede Mølby helt, efter at forholdet til den nye landstræner Richard Møller Nielsen hurtigt blev yderst anstrengt. Et nederlag til Jugoslavien i Parken i 1990 blev Møllerens 33. og sidste optræden i national sammenhæng. Samme år blev han rygtet til FC Barcelona men det blev ikke til noget, og i stedet måtte han slå sig til tåls med en stadig mere marginaliseret rolle på Anfield.
Det blev til 218 kampe, 44 mål, tre mesterskaber og to FA Cup triumfer i Beatlesbyen. En karriere som 99 % af alle håbefulde unge professionelle vil give deres højre arm for at opnå. Og alligevel blev talentet måske aldrig helt forløst til dets maksimale?
Efter Liverpooltiden forsøgte Mølby sig som spillende manager i Swansea City. Det blev ikke den helt store succes. Støvlerne røg endegyldigt på hylden, og danskeren fik jobs i Kidderminster Harrieres og Hull City, uden at slå igennem som manager.
I stedet blev han en højt skattet fodboldekspert og kommentator, og som sådan har han dækket engelsk fodbold med sin ekspertise i en lang årrække for TV3.
Fætteren Johnny fra Vamdrup blev også landsholdsspiller, og lillebror Torben blev efter en divisionskarriere i de nedre rækker divisionstræner med en vis succes.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som syvende bedste offensive midtbane spiller i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|