|
| 26. juli 1891 i København | Otto Mikael Palby | |
|
|
| 24. august 1947 i København | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM OTTO PALBY | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Sergent Palby
B.93 havde to glimrende forwards af næsten samme navn omkring 1910. Ove ”Trølle” Palsby og Otto Palby. De var ikke i familie (og efternavnene stavedes jo heller ikke helt ens), og derudover var de omtrent så forskellige i deres personligheder, som man næsten kan forestille sig.
Trølle (der også hed Petersen) var utvivlsomt den mest talentfulde af de to. En gudbenådet tekniker med et fantastisk overblik. Han spillede centerhalf på den gammeldags facon og var - allerede som teenager - rygraden på B.93’s stærke mandskab. Desværre led Palsby notorisk af nervøsitet, hvilket selvfølgelig var en enorm ulempe, og det gjorde sandsynligvis sit til at han stoppede med fodbolden allerede som 21-årig, da han havde taget sin juridiske embedseksamen. Ove Palsby var givetvis et af dansk fodbolds helt store, uindfriede talenter.
Men det er næsten-navnebroren Otto Palby, det egentlig handler om i denne forbindelse.
Hvis Trølle havde en skrøbelig psyke, så var Otto Palby til gengæld rolig og urokkelig. Som sergent i artilleriet på Københavns befæstning var han vant til at råbe højt og tage ansvar. Han var ikke et boldtalent på Trølles niveau, ej heller nær så god som klubkammeraterne Anton Olsen og Michael Rohde, men alligevel værdifuld med sine præcise pasninger fra positionen som venstre wing. Og så var han i noget så usædvanligt i tiden som absolut topkondition. Formen var simpelthen kanon kunne man sige, med en lille analogi til Palbys beskæftigelse…
Ifølge Palle Banks Jørgensen debuterede den slidstærke fløj i 1911 ved at score 4 mål i en kamp mod B1903. Siden opnåede Palby 85 førsteholdskampe for B.93 og scorede 29 mål.
Konkurrencen om pladserne i 93’s angreb var imidlertid hård, og i sæsonen 1914 blev Palby sat af. I den sidste turneringskamp skulle klubben bruge en sejr for at kvalificere sig til slutspillet om DM. Modstanderen var suveræne KB, så udsigten til at opnå de krævede to points var ikke lovende. Det gik imidlertid fra skidt til værre, da man få minutter inden kampen modtog besked om, at holdets stærke målmand, Hans Rützebeck ikke kunne nå frem. Keeperen arbejdede og boede i Sverige, og måtte tage færgen over til B.93’s kampe, men var åbenbart blevet håbløst forsinket. Nu var gode råd dyre. Halfbacken Einar Madsen blev sat på mål, og man fik i sidste øjeblik tilkaldt Otto Palby. B.93 havde ryggen mod muren, men militærmanden Palby tog kampen op med oprejst pande og blev nøglespilleren i en sensationel 4-0-sejr.
I 1916 medvirkede han til at vinde DM med B.93, og samme år blev der debut på landsholdet. Det gik særdeles pænt, eftersom Norge blev nedsablet med hele 8-0 i Idrætsparken. Poul Tist Nielsen scorede 4 gange, og Palbys klubkammerat, Michael Rohde, holdt sig heller ikke tilbage med 3 mål.
Samme år skrev BT om den konditionsstærke Palby: ”Klager man over vore fremragende fodboldspilleres ulyst til at træne, så har den tapre sergent ude på Bagsværdfortet, Otto Palby, lov til at protestere energisk; thi han står med hensyn til træning som et lysende eksempel for sine samtidige. I sine ledige stunder dukker han op hvert øjeblik ude på banen i Øster Allé, og han står ikke og kigger på træningen, men er straks med i legen, enten det er juniorer, andetholdsspillere eller det utrolige skulle ske, at førsteholdsspillerne havde nedladt sig til noget så gammeldags som træning”. Artiklens beske antydninger bærer et vist præg af at der kun var gået knapt en uge siden at landsholdet sensationelt havde tabt med 4-0 til Sverige i Stockholm. Et nederlag der var en meget bitter pille at sluge for alle med tilknytning til dansk fodbold.
Otto Palby fik yderligere en landskamp tre år senere i en 3-0-sejr over Sverige, hvor han desværre måtte udgå med en skade.
Ved årsskiftet 1921-22 drog et forstærket B.93-mandskab på dét der dengang måtte betegnes som en drømmerejse; man tog til Spanien og spillede i alt 6 venskabskampe mod de stærkeste klubber på den tid, Athletic Bilbao, Atletico Madrid og FC Barcelona. Danskerne vandt 4 af de 6 opgør. I turnéens sidste kamp skød gæstespilleren, KB-kæmpen Steen Steensen Blicher et så hårdt straffespark på fantommålmanden Ricardo Zamora, at dennes handske røg af og han forstuvede to fingre. Bolden strøg i mål.
Efter den eventyrlige Spaniensrejse droslede Otto Palby ned for den aktive karriere. Tiden i militæret blev afløst af en overordnet stilling i et forsikringsselskab.
Otto Mikael Palby døde i 1947 i København. Konditionsfænomenet blev kun 56 år.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
15.10.1916
(33)