|
| 30. december 1910 i København | Egon Baasch Andersen | |
|
| OM EGON ANDERSEN | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Den heldige reserve
Egon Baasch Andersen blev født 30. december 1910 i København. Han var nr. 4 af 5 børn af en forretningsfører i en sygekasse, så jeg vurderer, at han er vokset op i gode kår. Familien boede på Jagtvej.
Han debuterede for KB som 20-årig i en kamp i den københavnske A-række 20. august 1931 og var i starten af karrieren højre wing og var med til at vinde DM for KB i 1932.
I perioden frem til 1936 spillede alle de københavnske storhold to turneringer samtidig. Den københavnske A-række og Mesterskabsrækken, som senere kom til at hedde 1. division. Desuden var der den københavnske pokalturnering, og disse tre turneringer blev dækket med lige store typer i hovedstadsaviserne.
I 1930 havde man indskrænket den københavnske A-række til 8 hold, da man i 1929-30 havde været nødt til at lade nogle af kampene gælde i begge turneringer for ikke at få alt for mange kampe. KB vandt det næstsidste KBU-mesterskab i 1935.
Egon blev senere flyttet ned som højre half og var i 1934 med i på det københavnske hold i en unionskamp mod Jylland, som jyderne forsmædeligt vandt 6-3, så landsholdet var ikke lige aktuelt derefter.
Hvert år spilledes en række Stævnekampe med engelske klubber, som regel tre mod hvert gæstende hold. Som regel spillede man kamp nr. 1 og 3 med det stærkeste danske hold, der ofte var lig med landsholdet, mens kamp nr. 2 prøvede man unge talenter, der næsten altid fik store klø. Egon hørte til de næstbedste, man da han i 1936 p.g.a. sit arbejde måtte melde afbud til 2. kamp, kom han med i den tredje kamp på afbud, og det gik glimrende.
Herefter besluttede UK, at opstillingen i den tredje kamp også skulle spille i den kamp, hvor Danmark 14. juni 1936 vandt 4-3 over Sverige, selvom halfkollegaen Poul Toft Jensen lavede selvmål efter 2 minutter. Egon havde næppe fået debut, hvis han som planlagt havde spillet i kamp nr. 2. Han fik 3 kampe mere i 1936, og var måske lykkelig for at landsholdskarrieren ikke fortsatte ind i 1937, der indledtes med Breslau-katastrofen.
Han stoppede karrieren i sommeren 1938, kun 27 år gammel.
Han arbejde som repræsentant for en lakridsfabrik og det kunne derfor som nævnt ofte knibe med tiden til fodbold. I 1940 boede han med sin kone og en nyfødt datter i Vanløse. Jeg ved ikke, om der kom flere børn.
Han døde 6.maj 2001, 90 år gammel, i den sjællandske landsby, Stenlille, hvor han havde en flot have med smukke blomster og en græsplæne som et billardtæppe. Blev beskrevet som en meget flink mand.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
14.06.1936