|
Når de ”gamle” 1903’ere mødes til den årlige fest på Lyngbyvej, den såkaldte ”Traditionsfest”, så er det med John Sølling Andersen som en af de centrale skikkelser. Festen var oprindeligt for tidligere spillere, trænere og ledere, som har deltaget i eller været omkring B1903´s førstehold gennem årene. Senere hen blev det blevet udvidet til også at inkludere medlemmer med mere end 25 års medlemskab. Det er en rigtig god idé som alle klubber burde have. John Andersen har holdt velkomsttalen i efterhånden en årrække. Og viderefører på en måde derved sit faste, gamle erhverv i B1903; som klubbens anfører og kulturbærer. Som skolelærer igennem mange år på Kongevejens Skole er han ”trænet” i at føre ordet, og det er garanteret ikke kedeligt (det var det sikkert heller ikke for eleverne før i tiden).
John Andersen, som blev født 12. marts 1953, er en af dansk fodbolds fine ”one club men”. Han voksede nærmest op i B1903, eftersom faderen Egon var mangeårig ungdomsleder i klubben og fik én kamp på førsteholdet. Fra 1972 til 1985 blev det til ikke færre end 485 førsteholdskampe. John var et af de unge talenter der kom op fra ungdomsafdelingen i perioden lige efter 03’ernes gyldne år i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Mange af spillerne fra den store epoke blev professionelle, men der blev hurtigt etableret et nyt stærkt mandskab, der vandt sølv ved DM i 1972 og bronze i 1974. Efter en mellemsæson i 1975 løb 03’erne med guldet og DM-titlen året efter. Det var i et uhyre tæt opgør med Frem og KB. Frem’erne havde guldet i hænde indtil sidste spilledag, men kiksede i Næstved, og så blev det Erik Dennungs mænd der tog titlen. Det var med spillere som bl.a. Per Poulsen, Thomas Larsen, Bent og Poul Kristiansen, politibetjenten Jørn Damm, bornholmske Niels Thorn m.fl. John Andersen var fuldkommen uundværlig som den gennemsolide højre back, der aldrig leverede en dårlig kamp, og han scorede det mål i Vejle, der sikrede B 1903 mesterskabet.
Andersen spillede 8 U-landskampe for Danmark i perioden 1974-76, men det lykkedes desværre kun at vinde en enkelt. Talentet var imidlertid så indlysende, at Rudi Strittich og DBU’s udtagelseskomité gav backen debut på A-landsholdet 12. oktober 1975. Det skete under særdeles mærkværdige omstændigheder, idet UK modtog omkring 15 afbud til landsholdets EM-kvalifikationskamp i Barcelona mod Spanien. Selv i en tid hvor de bedste spillere kunne have vanskeligt ved at få fri, var omfanget af frameldinger fuldkommen absurd. Ingen sagde det højt, men baggrunden var spillernes ulyst til at tage til det uroplagede, Francostyrede Catalonien. DBU måtte i realiteten stille med et ”vikarlandshold”, med en række uprøvede spillere og nogle få rutinerede (bl.a. Henning Munk Jensen og Johnny Hansen). Det totalt undertippede danske landshold spillede, til almindelig forundring, en fremragende kamp, og var uheldige med at tabe 0-2. John Andersens tilstedeværelse skubbede Johnny Hansen op på midtbanen, og det var en overvældende succes.
Siden fik John Andersen i alt 17 A-landsholdsoptrædener. I juni 1979 var han med til at slå Nordirland med 4-0 i Idrætsparken, i den EM-kamp der gav Preben Elkjær det helt store gennembrud.
Senere samme måned spillede Andersen sin sidste landskamp. Det var i 1-2-nederlaget mod Sovjet, der også var Kurt Nielsens sidste som landstræner. John Andersen bar da anførerbindet.
Samme år var den stærke back med til at vinde pokalturneringen. B1903 slog i finalen Køge med 1-0 på et mål af Jens Sass Hansen.
Siden blev det til både ned- og opture i klubregi, inden støvlerne røg på hylden midt i 80’erne. I tiden derefter har John Andersen været træner i en række forskellige klubber, bl.a. Ølstykke, hvor han er bosat.
Hans onkel Børge S. Hansen spillede for B1903 i 50´erne, og nevøen Jan Christoffersen fik en enkelt kamp for klubben, før han havde en fin karriere i bl.a. B.93.
| |
12.10.1975
(68)
(75)