|
| 22. april 1887 i København | Harald August Bohr | |
|
|
| 22. januar 1951 på St. Lukasstiftelsen i Hellerup. Boede på Regensen i København ved sin død | |
|
| OM HARALD BOHR | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Geni på og uden for banen
Avisbilledet fra Berlingske den 26-4, 1915 viser intet mindre end en verdenssensation. En matematikprofessor med et højt estimeret internationalt ry, render rundt og spiller fodbold med studerende, malere, arbejdsmænd og postbude.
Den dansk-jødiske videnskabsmand Harald August Bohr, var en fænomenal matematisk begavelse. Han var født 22.april.1887 i København, og ligesom mange andre af en gylden talent-generation i dansk fodbold debuterede han som kun 16-årig på sin klubs førstehold. Det var i 1903. Bohr var en spiller som skabt i selve AB-ånden. Lynhurtig og taktisk snu. Teknisk fremragende og med et formidabelt overblik. Men først og fremmest en fantastisk dribler. Han var fuldkommen umulig at få bolden fra. Med sin sublime teknik holdt han bolden nærmest klistret på fødderne og mestrede de skarpe retningsskift, der satte modstanderne skakmat. Bohr havde dog en tendens til at overdrive sine solonumre og ”fare vild” i en stadig mere snørklet dribletur. Fordelen var imidlertid at hans lange ture havde en tiltrækkende effekt på modstanderne. Alle der kom i nærheden blev opslugt af forsøget på at tackle ham. Og således var der flere åbne områder, når afleveringen omsider faldt.
Bohrs specielle signatur, i dag ville man kalde det ”image”, var hans uundværlige lommetørklæde som han altid havde med sig på banen. Han brugte det inden kampen til at bestemme vindretningen. At vinde lodtrækningen, og dermed retten til at bestemme banehalvdel, kunne være ganske betydningsfuldt, langt mere end i dag. Boldene dengang var tunge, og det kunne føles helt uoverkommeligt at sparke langt i modvind. Desuden var spillerne jo ikke i nær samme fysiske form som i dag, hvorfor det kunne være klogt at have medvind i første halvleg, inden man ”gik død” efter pausen når man havde slidt og slæbt i 45 minutters modvind. Lommetørklædet var så vigtigt for Bohr at det fortælles at han, efter at have tabt det under en længere karakteristisk dribletur, skal have driblet tilbage med bolden for at samle det op – og drible videre forstås..
Da en journalist engang spurgte Bohr om han driblede efter nogen på forhånd udtænkt plan, svarede han: ”Nej, for hvis jeg gør det, vil en snedig modstander have større chance for at gennemskue mig, end når jeg handler pr. indskydelse”.
En karakteristisk udtalelse for en stor boldkunstner og en fornem repræsentant for sin klub - og for dansk fodbold.
Det blev kun til 4 landskampe for matematikeren. Som højre fløjhalfback var han selvskreven til OL-holdet i London i 1908, hvor Danmark brillerede med sølvmedaljer, men i årene 1909-10 spillede Danmark kun én landskamp. DBU satsede mere på de lærerige englænderkampe, end på at spille mod fx Sverige og Tyskland. Så landsholdet fik knapt så meget glæde af den fabelagtige tekniker. Harald Bohrs sidste landskampoptræden blev således det mindeværdige opgør på Sankt Markus Plads på Frederiksberg i 1910, hvor Danmark blev den første kontinentale nation som var i stand til at besejre selveste England. Det skete i øsende regn, men foran et talstærkt publikum, der talte bl.a. den senere kong Christian X.
Bohr stoppede karrieren i 1910, hvorefter han koncentrerede sig om den akademiske løbebane. Som 28-årig i 1915 blev han professor i matematik ved Københavns Universitet og gjorde altså i den forbindelse et kort fodbold-comeback i AB, hvilket gav en pæn portion international opmærksomhed. Det var trods alt ikke hverdag at en universitetsprofessor løb rundt og spillede elitefodbold.
I fodboldens univers var han en af de bedst begavede spillere i dansk fodbolds historie. Også på banen. Og så har vi slet ikke nævnt hans bror.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
19.10.1908