|
| 19. marts 1921 i Vanløse i København | Kaj Frederik Christiansen | |
|
|
| 14. januar 2008 i Hyéres i Frankrig | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM KAJ CHRISTIANSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Overset måltyv
Kaj Frederik Christiansen blev født 19. marts 1921 i Vanløse. Faderen var chauffør, og Kaj og hans tvillingesøster var de to yngste af fire børn. Han er vel nok – i dag - en af dansk fodbolds mest oversete klassecenterforwards.
Christiansen var ungdomsspiller i Frem og skiftede til KFUM i 1939 og vendte tilbage til Boldklubben Frem i 1942 og blev klubbens topscorer året efter med 9 mål. Året efter debuterede den skudstærke og opportunistiske centerforward i den sidste landskamp under besættelsen, hvor Danmark – til 40000 tilskueres udelte glæde og begejstring – besejrede Sverige med 3-2 20. juni 1943.
Kaj Christiansen havde ikke klubkammeraten John Hansens højde og drøjde, men han var til gengæld snu og i besiddelse af en ikke ringe springkraft, og overtrumfede to gange de garderhøje svenske backs og satte to kasser ind bag legendariske Sven ”Berka” Bergquist.
I 1944 havde Kaj Christiansen afløst folkekære Pauli Jørgensen som Frems centerforward, og han var i den funktion stærkt medvirkende til at vinde Valbyklubbens sidste danske mesterskab. Det var med en stjernebesat forwardkæde, hvor John Hansen, Helmuth Søbirk, Erling Sørensen og Johannes Pløger også figurerede. På midtbanen fodrede superteknikeren Walther Christensen det eksplosive angreb, mens hovedspilseksperten Leo Nielsen og den sprælske målmand Egon Sørensen tog sig af defensiven.
I mesterskabsslutspillet slog Frem’erne Slagelse med 11-1, B1909 med 5-0 og AB i finalen med 4-2. Kaj Christiansen blev atter topscorer med 15 mål.
I 1946 blev Christiansen endnu en gang klubtopscorer med 9 mål. Frem vandt KBU’s traditionsrige pokalturnering med en finalesejr på hele 7-2 over AB. Kaj Christiansen nettede tre gange. Avisen København skrev: ”Frem var i hopla. Angrebet er et kapitel for sig selv. I det hele taget spillede innertrioen godt med Kaj Christiansen som en urovækkende, farlig center, der havde øje for chancerne, og John Hansen som en rolig, koldblodig innerwing”. AB havde ellers spillet en fin første halvleg, med en Knud Lundberg i virtuost humør, og stillingen var 2-2 ved pausen. Men i anden halvleg blev akademikerne kørt totalt over.
Frems anfører Leo Nielsen fik overrakt pokalen og blev båret i guldstol, mens Knud Lundberg hyldede sejrherrerne på sin egen, humoristiske facon, og gratulerede Frem’erne med at de nu ”fik lov at låne pokalen. Men det var nu lidt beklageligt at der skulle stå så mange forskellige klubbers navne på AB’s pokal”.
Også på landsholdet bankede Kaj Christiansen lystigt mål ind. I 1945-46 scorede han 3 gange i 3 landskampe. Og i 1948 bragte han med to scoringer mod Finland i en dansk 3-0-sejr i Helsinki, sin samlede høst op på 6 mål i 5 landskampe. Ikke dårligt! Det blev imidlertid måltyvens sidste optræden i rød-hvidt, for kort efter ”gik han over” som professionel som den blot femte danske fodboldspiller i historien.
Året forinden var to af Danmarks absolut bedste spillere, landsholdets anfører Arne Sørensen og den populære tekniker ”Lille-Kaj” Hansen, blevet erklæret professionelle efter en sag om penge under bordet i forbindelse med deres klubskifte til Skovshoved (den såkaldte Salamander-sag). Arne og Lille-Kaj skrev derefter kontrakter med den parisiske klub Stade Francais, hvor man havde startet professionel fodbold op i 1942. Kort efter fulgte B1903’s festlige innerwing Børge Mathiesen og Kaj Christiansen i landsholdskammeraternes fodspor. Dermed var de fire udelukket fra landsholdsfodbold for altid.
Efter en enkelt sæson i Stade Francais med pæn succes skiftede Kaj Christiansen til 2. divisionsklubben Le Havre, som han hjalp til oprykning. Det blev også til nogle sæsoner i Olympique Lyon og Grenoble, men var efterhånden godt slidt i bentøjet. Han tog en træneruddannelse i Frankrig og havde stor succes med sit amatørhold, Brive.
Han var gift og havde to børn. Han var oprindelig tekstilarbejder, men vendte hjem til Danmark i 1964 og blev ungdomstræner i Frem. Og i 1967 førte han Randers Freja til en sensationel triumf, da kronjyderne slog AaB i finalen i pokalturneringen og arbejdede sideløbende som svømmelærer.
I 1969 flyttede familien tilbage til Frankrig, hvor han var instruktør i svømning og sejlsport.
Ved sin død 14. januar 2008, 86 år gammel, var Kaj Christiansen bosat i Hyéres på den franske azurkyst.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
20.06.1943