|
| 14. december 1921 i Klemensker | Hans Christian Colberg | |
|
|
| 25. september 2007 i Albertslund | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM HANS COLBERG | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Frems oversete bornholmer
Knud Lundberg skrev i dyb respekt i sin krønike, Dansk Fodbold: ”Hans Colberg var naturtalent, vokset op på Bornholm, men efteruddannet i Frem til en af de bedste midtbanespillere, vi har haft”. Af forskellige årsager blev det kun til 4 sølle landskampe, fordi det blev Colbergs skæbne at stå i skyggen af sublime boldbegavelser – og så også fordi han blev professionel. I dag er der nok ikke så mange der husker Hans Colberg.
Hans Christian Colberg var – som Lundberg skrev – ganske rigtigt bornholmer. En blandt meget få fra klippeøen, der er blevet landsholdsspillere. Colberg blev født 14. december 1921 i Klemensker, og voksede op i et købmandshjem. Faderen ejede en overgang den smukke Bjørnemøllen i Klemensker, der desværre ikke eksisterer mere.
Som teenager flyttede Colberg til København, hvor han boede i Viktoriagade på Vesterbro hos nogle slægtninge, og gik i lære som kaffebrænder. I Boldklubben Frem opdagede man at den unge, nydelige sorthårede bornholmer gemte på et autodidakt fodboldtalent af den helt usædvanlige kaliber.
I 1942 debuterede Colberg på Frems førstehold og medvirkede til klubbens (foreløbigt) sidste mesterskab to år senere. På det tidspunkt spillede han mest back, og det var nemt at overse Colbergs kvaliteter på et mandskab, hvor angrebet betød alt, og hvor defensiven stod i skyggen af fantastiske forwards og idoler som John Hansen, Johannes Pløger, Helmuth Søbirk m.fl. Boldvirtuosen Walther Christensen spillede desuden Colbergs foretrukne position som højre halfback. Midt i 40’erne fortrængte Colberg imidlertid fighteren Svend Frederiksen fra midtbanen, og pladsen som venstre halfback. Ligesom Frederiksen, blev det Hans Colbergs rolle at agere bolderobrer og defensiv ventil på holdet. Det blev dog også hans begrænsning, for det var sjældent, alt for sjældent, at han fik lov at udfolde sine kreative og konstruktive evner. I Frem foretrak man den enormt populære Walther Christensen som offensiv halfback og en slags ”dyb playmaker”. Selv da Walther blev overvægtig og langsom, og man nok burde have givet Colberg mere spillerum. Bornholmeren affandt sig loyalt med sin status som trofast væbner og anonym arbejdskraft.
DBU’s udtagelseskomité gav Hans Colberg chancen 15. juni 1948 mod Finland i Helsinki. Som noget helt ekstraordinært udpegede man Colberg som anfører i dennes allerførste optræden i rød-hvidt. Det vidner om at der – trods alt – stod dyb respekt om Frem’erens evner og personlige egenskaber. Danmark vandt med 3-0, og præstationen var god nok til at Colberg blev udtaget til OL i London, dog kun som reserve for KB’s Axel Pilmark. Sidstnævnte havde nogle af de samme tekniske forcer som Walther Christensen, så også på landsholdet kom Hans Colberg til at stå i skyggen af et enestående talent.
I 1949 og 50 blev det til yderligere tre landskampe for Hans Colberg, der derefter – til almindelig overraskelse – skrev professionel kontrakt med italienske Lucchese, hvor han en overgang blev holdkammerat med Niels Bennike fra KB.
I Italien kom Colberg – endelig – til at spille rollen som konstruktiv midtbanespiller. I Lucchese 1905 blev han den helt store stjerne igennem tre sæsoner, der gav den anerkendelse for de fodboldmæssige og tekniske kompetencer, som han aldrig helt fik i Danmark. Desværre var hans klub for svag. Lucchese rykkede ned i Serie B efter en afgørende playoffkamp mod Triestina i 1952, og året efter endda helt ned i Serie C. Hans Colberg rejste derefter hjem til København.
Sammen med Jørgen Leschly Sørensen indklagede Colberg DBU for retten, i et forsøg på at få den obligatoriske karantæne på to år for de ex-professionelle ændret til at man fik tilladelse til at spille fodbold på serieplan. Det blev godtaget og sagen skabte dermed præcedens.
Hans var gift og havde ét barn. Hans´ lillebror Kaj var målmand i Helsingør.
Hans Colberg etablerede en fiskeforretning i Kbh. Han døde 25. september 2007, 85 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
15.06.1948