|
| 20. oktober 1899 i Sorø | Poul Gomme Graae | |
|
| 10. august 1976 på Frederiksberg i København |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM POUL GRAAE | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Mester Graae
Poul Gomme Graae, der blev født 20. oktober 1899 i Sorø, var en af de meget dygtige og talentfulde, men også ret oversete landsholdsmålmænd i historien.
For Graae var uddannelsen og arbejdet altid nummer 1, frem for fodbolden. Han blev cand. polit., men ønskede inderligt at arbejde med journalistik. Det blev til job på Politiken, først som journalist siden redaktør.
I 1918 debuterede den da blot 18-årige Graae på førsteholdet i KB. Ved første øjekast lignede han ikke nogen atletisk supermand. Han var lidt duknakket og undselig, og desuden ret så nærsynet, men han havde en førsteklasses reaktionsstyrke og en god fornemmelse for spillets udvikling. Som en særdeles spilintelligent målmand var han i stand til at forudse chancerne og placere sig derefter. Han var også en udmærket tekniker, og han yndede at spille i marken når KB var tilstrækkeligt overlegne til at det var muligt.
I 1920 var Poul Graae reserve for Sophus Hansen ved OL i Antwerpen. En turnering hvor danskerne stillede op som favoritter, men sensationelt blev slået ud i første runde af undertippede Spanien. 10.oktober samme år debuterede Graae på landsholdet i en kamp mod Sverige i Stockholm, hvor danskerne viste at statussen som verdensklassenation nok var sat over styr, men man var fortsat stærkest i Norden. B1903’s Harry Hansen scorede med et kanonhug, og 93’eren Michael Rohde cementerede en 2-0-sejr, der var alt for lille efter spil og chancer.
I 1922 var Graae med i tre landskampe. I den første slog Tjekkoslovakiet danskerne med 3-0 i Idrætsparken, hvilket var Danmarks første nederlag i en landskamp på hjemmebane. En indigneret Poul Graae mente at tjekkerne praktiserede en skjult professionalisme og nægtede at spille returkampen året efter. En venskabskamp mod engelske Everton viste imidlertid Graaes enorme potentiale. Everton FC var i 1920’erne en af Englands – og dermed verdens – bedste fodboldklubber. The Toffeemen’s store succes og stilsikre spil sikrede dem kaldenavnet The School of Science. Den omtalte sommerkamp endte - til engelsk forbløffelse – uafgjort 0-0. Bagefter forsøgte Everton at skrive professionelle kontrakter med Poul Graae og forsvarskraftværket Steen Steensen Blicher (de to havde i øvrigt deres stærke nærsynethed til fælles). Englænderne ville også have den elegante Valdemar Laursen, der på det tidspunkt afsonede 1 ½ års karantæne for at have brækket benet på B.93’eren Poul Nielsen. Evertons forsøg på at kapre de tre KB’ere var ret så skelsættende. Det var helt usædvanligt at engelske klubber ville have kontinentale spillere i folden. Det var et helt indiskutabelt bevis på spillernes høje klasse.
Ingen af dem rejste dog til Liverpool. For Poul Graaes vedkommende manglede ganske enkelt den helt basale lyst til at leve af sin hobby. I stedet tog han på rejse rundt om i verden og holdt pause fra fodbolden.
I 1925 var han dog tilbage imellem stængerne og blev dansk mester med KB. I DM-finalen blev AGF udslettet med 9-2. Samme år fik ”Mester Graae” sin femte og sidste landskamp. DBU undervurderede modstanderen, Finland, groft og lod semifinalerne i KBU’s pokalturnering blive afviklet samme dag. Landskampen blev spillet i Aarhus, og det var første gang i historien, at provinsen lagde grønsvær til det nationale mandskab. Det danske landshold - med 6 debutanter - havde imidlertid nær tabt, men klarede dog 3-3 på to scoringer i anden halvleg af den debuterende Pauli Jørgensen.
I 1929 takkede Poul Graae af med en DM-sølvmedalje med KB.
Han døde 10. august 1976 på Frederiksberg, 76 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
10.10.1920