|
| 15. marts 1927 i Esbjerg | Jens Peder Hansen | |
|
|
| 16. november 1996 i Esbjerg | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM JENS PEDER HANSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Kongen af Esbjerg
Jens Peder Hansen blev født 15. marts 1927 i Esbjerg
Jens Peder Hansen voksede op i Esbjerg og spillede ungdomsfodbold for både Esbjerg FC og Esbjerg fB. Jens Peder blev allerede rykket op som seniorspiller i en alder af 16 år, direkte fra juniorholdet. Det stod klart for alle på vestkysten at man havde en usleben juvel af et helt særligt karat i sin varetægt.
Jens "Petter" blev lynhurtigt en rigtig publikumsfavorit. Han var totalt uberegnelig. Folk sad hele tiden med fornemmelsen af at han kunne eksplodere med en genialitet hvert øjeblik det skulle være. Tilråbet ”Kom så, Jens Petter” blev en klassiker på Esbjerg Stadion. Han havde simpelthen et kolossalt arsenal af tricks og finter, og han elskede at bringe dem i anvendelse overfor fjendens forsvar.
Til at begynde med spillede det unge supertalent mest centerforward, men med tiden blev han rykket ud på fløjen, især i venstre side. En position hvor fra han kunne planlægge sine raids uden de snærende markeringer inde midt i banen. Jens Peder Hansen var nemlig også en humørspiller. Og nok lidt doven af sig. Han var i alt fald ikke træningsnarkoman!
Teknikken var nærmest fuldendt (han var ovenikøbet habil i hovedspillet). Dertil kom et særdeles godt overblik og et gnistrende hårdt spark. Det afstedkom engang at han blæste piben ud af munden på en uheldig tilskuer bag målet på Esbjerg Stadion. Manden fik en flænge i panden og forlangte erstatning af Esbjergs kasserer. Piben havde nemlig kostet 40 kroner.
Knud Lundberg omtaler Jens Peder i sin fodboldkrønike Dansk Fodbold som et "Naturtalent" og giver bl.a. denne karakteristik: "Jens Peder Hansen var den fødte fodboldspiller. Når vi andre skulle spille mod de stærke vestjyder, var vores store taktiske problem altid: HVORDAN KAN VI HOLDE JENS PEDER? Han var autodidakt - der var ingen anden, han kunne have lært de driblinger af".
Jens Peder var på tale til OL-holdet i 1948, men blev vurderet for uprøvet. 7. august 1949 kom debuten på A-landsholdet. Det var på Århus Stadion mod Island, og Jens Peder var ubeskeden nok til at krydre sin første landsholdsoptræden med to scoringer. Klubkammeraten Viggo Jensen fik en professionel kontrakt med den engelske 2. divisionsklub Hull City, der blev trænet af legenden Raich Carter. I 1952 fik Viggo Jensen formidlet en prøvetræning til Jens Peder, der særdeles gerne ville afsted. Træningen gik godt nok, for esbjergenseren scorede fire mål i en reserveholdskamp, men danskeren forlangte en overgangssum på 100.000 kr., og det havde Hull ikke råd til.
I stedet medvirkede Jens Peder i 38 landskampe, blandt andet som nøglespiller ved OL i 1952, og ikke mindst til at opbygge et fremragende Esbjergmandskab i 1960’erne. Af de 38 landskampe spillede Jens Peder Hansen de 20 som venstre wing, hvilket berettiger hans indplacering i denne sammenhæng på den position.
Jens Peder var med til at hjemføre Esbjergs første DM i 1961, og havde så afgjort selv en afgørende fod med i den triumf. I november 1961 bevidnede 11.000 tilskuere på Køge Stadion, at Esbjerg fB tilspillede sig klubbens første danske mesterskab. Esbjerg skulle vinde for at holde KB bag sig, men Køge kom foran 1-0. Jens Peder Hansen satte imidlertid sit hold i gang ved at score direkte på hjørnespark lige før pausen – angiveligt med vilje… I 2. halvleg fik vestjyderne for alvor styr på begivenhederne og dominerede kampen - og da Eigil Frandsen scorede sejrsmålet til 2-1, var det danske mesterskab en kendsgerning. Esbjerg sluttede på første pladsen á point med KB, men med en marginalt bedre målscore. Der er ingen tvivl om at holdets stramme organisation var nøglen til succesen. KB scorede hele 73 mål imod Esbjergs 52, men jydernes defensiv var suveræn med kun 18 scoringer imod sig, hvor københavnerne slap 41 ind.
Manden bag var den østrigske strateg Rudi Strittich. At han og Jens Peder Hansen kunne enes, og endda fik tingene til at gå op i en højere enhed, var ganske imponerende. Som personer var de vidt forskellige. Den strikse Strittich stillede store krav til kondition og kollektiv struktur, mens naturtalentet Jens Peder var legebarn og udpræget individualist. Men træneren kunne sagtens indse at der var behov for en offensivspiller med ekstraordinære kvaliteter, og var klog nok til at give plads til den sublime tekniker. Omvendt måtte Jens Peder - til sin egen overraskelse - erkende at Strittich var mand for at få ham til at arbejde langt mere flittigt og målrettet til træning.
Da Jens Peder gik i pølsevognen midt under en kamp mod AB i Idrætsparken, var det dog lige før at den hidsige østriger skummede over af raseri over stjernespillerens mangel på disciplin. Det spontane indfald blev til gengæld modtaget med stor jubel blandt fodboldens menige godtfolk. Mange kunne relatere til den spillelyst- og glæde der udgik fra Jens Peder. Man jublede over ham når han brillerede, og ærgrede sig med ham når de impulsive indfald mislykkedes.
Op igennem 1960’erne blev Jens Peder Hansen flere gange ”dømt ude”, især på grund af alvorlige skader. Men hver gang kæmpede han sig tilbage. Først i 1966, som 39-årig, takkede han endeligt af på Esbjergs førstehold. Han havde da haft den glæde at spille på hold med sin søn, Jørgen Peter Hansen. Inklusive opvisningskampe opnåede senior 465 kampe for EfB.
Privat arbejdede Jens Peder Hansen som arbejdsmand, chauffør, kommunalarbejder i Esbjerg Idrætspark mm. Desuden virkede han som træner og leder i EfB i en lang årrække. Han blev optaget i DBU’s Fodboldens Hall of Fame i 2015.
Jens Peder Hansen døde 16. november 1996, 69 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som sjette bedste venstre wing/midtbane spiller i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 13. marts 1955 mod Holland