|
| 16. november 1889 i København | Sofus Peter Hansen (kaldte sig Sophus) | |
|
|
| 19. februar 1962 på Bispebjerg Hospital. Boede på Østerbro i København ved sin død | |
|
| OM SOPHUS HANSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Danmarks første internationale klassemålmand
Sophus var en hård negl. Hærdet af en barndom hvor de 12 børn hos skomager Hansen i Ryesgade dagligt fik tæsk derhjemme. Opfostret blandt slænget i baggårdene og på gaderne hvor politiet bankede ungerne når de stjal æbler fra frugthaverne og grønthandlerne. Hvor der var flere tæv når stenbroens drengebander tørnede sammen. Fra selvbiografien Sophus Målmand: ”Vi fangede rakkernes anfører [lederen af banden fra Jagtvejen], bandt ham til en stolpe, og tvang ham til at bide en rotte over. Siden hed han aldrig andet end Rotte-Søren.” Der var også jævnlige bank i skolen, og da Sophus blev medlem af Frem, vankede der indimellem øretæver når han som målmand lod en bold gå ind. (”De kunne jo heller ikke vide, at jeg hjemme hos skomageren havde fået så rigeligt af den vare, at jeg ikke trængte til flere.”) Korporlig afstraffelse i opvæksten er garanteret ikke sundt for nogen. Men det gjorde nok Sophus præcis så frygtløs og stærk at han ikke var til at ryste, hverken mentalt eller fysisk.
Sophus højnede niveauet for målmænd enormt - nærmest som et kvantespring - i Danmark, og det skyldtes flere faktorer. Han var et fysiologisk idealbillede. Altid i superform. Han var lang og stærk og udstyret med hænder som skovlblade. Tog imod knubs uden at kny, og han havde en psykisk balance som en yoga-guru. Han var en særdeles god fodboldspiller der sagtens havde kunnet begå sig i marken, men han valgte tidligt som knægt at buret var hans. Og så var Sophus bare et naturtalent mellem stængerne. Sikker på næverne, stærk i luftspillet, lynende hurtig i reaktionerne.
I sin selvbiografi fra 1949, Sophus Målmand – en af de mest underholdende fodboldbøger der nogensinde er skrevet i Danmark – omtaler Sophus typisk sine feberredninger i store kampe med bemærkninger som ”jeg anede ikke hvordan jeg reddede den”, eller ”på en eller anden måde fik jeg klaret den”. Karakteristiske udtalelser for den fødte målmand der besidder den instinktive evne til at agere lynsnart, på et splitsekund, uden at tænke.
Sophus debuterede på landsholdet 21.oktober.1911, men blev skadet og måtte udskiftes med en markspiller. Han spillede 31 landskampe frem til OL i 1920, hvor han ”gled i Antwerpen”.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som tredje bedste målmand i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 5. juni 1919 mod Sverige
(42)