|
| 24. maj 1902 på Frederiksberg i København | Børge Havn | |
|
| 8. maj 1958 på Bispebjerg i København | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM BØRGE HAVN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Sikker Havn
Børge Havn blev født 24.maj1902 på Frederiksberg. Faderen var en maskinarbejder fra Glostrup og moderen var fra Aarhus. Som så mange andre på den tid tog de til København og bosatte sig i brokvartererne. Børge gik i sin fars fodspor og blev maskinmester på den store Atlas-fabrik på Nørrebro. Han giftede sig med Gerda Sofie og stiftede familie i Sjællandsgade.
Børge var en slidstærk og fysisk betonet fløjhalfback, der – som mange andre arbejdere – spillede i B1903.
03’erne havde et formidabelt hold i 1920’erne. Foran målmanden Poul Christiansen dannede Børge Havn og Svend Aage Møllnitz kanterne, mens holdets samlingspunkt, Erhard ”Bessefar” Jensen, der spillede for B1903 i hvad der føles som en menneskealder, organiserede defensiven sammen med først Vilhelm Jørgensen og siden (efter 1923) Knud Andersen. Angrebskæden var frygtindgydende. Henry ”Lillebror” Hansen, Ernst Nilsson, Karl Vilhelmsen, Viggo Jørgensen og Frithjof Steen var en helt ualmindelig stærk kadre. Samtlige de nævnte spillere var på landsholdet, og det er svært at konkludere andet end at dette hold var B.1903’s stærkeste i historien.
Det blev da også til to mesterskaber, i 1924 og 26. Begge gange var 03’erne dog i svære vanskeligheder i DM-finalerne mod Provinsmestrene fra henholdsvis B1913 og B1901. Der skulle omkampe til for at placere mesterskabet hos storfavoritterne.
Også i KBU’s gamle, hæderkronede pokalturnering viste 03’erne formatet i perioden. Det blev til pokaltriumfer i 1920, 21, 24 og 28.
Fløjhalfback svarede i det gamle 2-3-5 system til nutidens wingbacks. Man skulle have hurtighed og udholdenhed til at være med til både at angribe og forsvare, og det hjalp på tingene hvis man havde overblik og teknik. Valdemar Laursen fra KB var 1920’ernes og 30’ernes store forbillede som venstre fløjhalf. Laursen var hurtig, smart og helt usædvanligt teknisk begavet. Han og Børge Havn konkurrerede om pladsen på det danske landshold. De var langt fra ens. Pressen havde – som man ofte har set det i dansk fodbolds historie – en forkærlighed for den simple fighter, frem for den delikate tekniker. Man foretrak langt hen ad vejen den store, stærke Børge Havn på grund af hans driftssikkerhed og gode fysik. Men Laursens kvaliteter var vanskelige at komme uden om, selv om store dele af de skrivende gentlemen havde en tendens til at ærgres mere end glædes over Valdemar Laursens mere risikobetonede og polerede stil.
29. maj 1927 fik Børge Havn så sin debut på landsholdet. UK foretrak den mere sikre Havn fremfor ekvilibristen Laursen. Sidstnævnte blev i stedet rykket frem i angrebet. Landskampen på Ullevaal i Oslo blev spillet i anledningen af det norske fodboldforbunds 25 års jubilæum, og danskerne var ufine nok til at spolere festivitasen ved at tage en 1-0-sejr, der blev sikret kort før tid af tidens største angrebsstjerne, Kai Uldaler fra B.93.
Havn spillede landskampene i 1928 og 29. Han blev dog rykket lidt rundt på forskellige positioner, og nåede også at spille både højre og venstre back. Mod Tyskland i september 1928 var han endda anfører.
Ved udgangen af 1920’erne havde Danmark et udmærket landshold, der burde have fået lov at spille med ved OL i Amsterdam i 1928. Børge Havn spillede sin 8. og sidste landskamp mod Finland i oktober 1929. Danskerne, med Svend Jensen, Valdemar Laursen, Fritz Tarp, Poul ”Pølse” Jensen, Henry Hansen, Pauli Jørgensen, Kai Uldaler og veteranen Michael Rohde, smadrede modstanderne med 8-0.
Børge Havn døde 8. maj 1958, kun 55 år gammel. Han boede da i en lejlighed på Bispebjerg lige ved siden af Grundtvigskirken.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
29.05.1927