|
| 14. oktober 1933 i København | Jørgen Emil Jacobsen | |
|
|
| 26. august 2010. Boede i Herlev ved sin død | |
|
| OM JØRGEN JACOBSEN | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Jacob
Jørgen Emil Jacobsen blev født 14. oktober 1933 i København. Familien boede i Teglværksgade på Ydre Nørrebro, og faderen var maskinarbejder på B&W, og moderen vaskede trapper. Jørgen havde to yngre brødre, der også spillede i B.93.
Jørgen debuterede i 1. division som 18-årig 17. august 1952 og i sin første sæson var han med i 10 kampe og scorede 9 mål. Han havde desuden fået debut på Y-landsholdet i 1952 og scorede i sin enlige Y-kamp.
I starten var han højre innerwing og var topscorer for B.93 i sine første 5 sæsoner på førsteholdet. I 1953 spillede han den første af tre U-landskampe, i hvilke han i alt scorede 3 gange.
Allerede i sin 2. sæson led Jørgen den tort, at B.93 rykkede ned i 2. division for første gang nogensinde. Ikke desto mindre fik Jørgen A-landsholdsdebut få uger efter 13. juni 1954 mod Finland (2-2).
I efteråret 1955 fik han yderligere 2 kampe og scorede mod Norge. Få uger efter fik han også en B-landskamp, hvor han også scorede.
Jørgen Jacobsen, kaldet ”Jacob”, spillede på alle den tids fire DBU-landshold – og han scorede på alle fire niveauer.
Jørgen var i 1955 med i hjemmekampen mod stærke England (1-5). Der var tilskuerrekord med 50.000, idet kampen samtidig markerede indvielsen af den nye hovedtribune (ud mod P. H. Lings Allé).
Jørgen var sammen med Flemming Nielsen to meget talentfulde ungdomsspillere i klubben. Jørgen scorede et hav af mål som ungdomsspiller, og han fortsatte med at score mange mål, da han rykkede op som senior. Han var topscorer for B.93 i 1953, 54, 55, 56, 57, 59 og 61. Jørgen blev efterhånden rykket længere tilbage på banen. Han var anfører i årene 1960-65.
Da B.93 i 1953 tabte jubilæumskampen til Juventus 1-2, var det Jørgen der scorede. Da B.93 senere samme år vandt historiens sidste KBU-pokalfinale (2-1 over AB), var det Jørgen der scorede sejrsmålet. Da B.93 i 1954 rykkede ned efter 0-0 i Køge, var Jørgen igen tæt på at blive matchvinder, men hans hovedstød i sidste minut ramte underkanten af overliggeren hos Køges fantommålmand Henning Elting.
To uger før han døde, havde Jørgen lejlighed til at diskutere kampen med Elting, da DBU samlede alle de gamle landsholdsspillere i forbindelse med venskabskampen mod Tyskland 11. august 2010.
Jørgen, klejnsmed, stoppede på 1. holdet i 1966 efter han blev skadet i foråret. Med 293 kampe havde Jørgen klubrekorden i 17 år, hvor han blev overhalet af Ole Petersen. Han spillede 264 divisionkampe, men kun 90 i 1. division. Selv havde han nappet rekorden fra Fritz Tarp. Jørgen spillede oldboys i B.93 indtil benene sagde stop, samtidig med han fik leddegigt.
Familien Jacobsen har præget B.93. Jørgens far ”Gamle Jacob”, var en rigtig klubmand, meget underholdende (ansat på B&W, kaldenavn ”Papegøjen”). Der var tre sønner, Jørgen som den ældste, herefter Otto (mest til cricket) og den yngste Finn Jacobsen (15 kampe, stort talent men mange skader).
Jørgen var uddannet klejnsmed og boede i Herlev med sin kone Elin.
Jørgen døde den 26. august 2010. Han blev 76 år. Under en bustur til restauranten ”De fire svaner” i Karrebæksminde med pensionistforeningen i Herlev fik Jørgen hjertestop, og var død ved ankomsten med helikopter til Rigshospitalet. Han efterlod sig børn og børnebørn.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
13.06.1954