|
| 17. august 1949 i Nørresundby | Henning Jensen | |
|
|
| 4. december 2017. Boede i Klokkerholm, Hjallerup ved sin død | |
|
|
| 21 / 9 | Nørresundby (3/1) | |
| | Mönchengladbach, Tyskland (7/4) | |
| | Real Madrid, Spanien (5/4) | |
| | Ajax, Holland (6/0) | |
|
| OM HENNING JENSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Solsidens eventyr
Henning Jensen blev født i Nørresundby 17. august 1949.
Historien om Henning fra Solsiden er intet mindre end et eventyr!
Henning Jensen spillede hele sin ungdomstid i Limfjordsbyen Nørresundby. Han viste tidligt usædvanligt talent, og udpræget tæft for det allervigtigste i fodbold: at score mål. Da Henning kom på udvalgt hold for JBU, trods det faktum at han kom fra en meget lille klub, skortede det da heller ikke på forsøg på at fiske den talentfulde angriber fra de større jyske klubber, især nabobyens AaB. Men Henning ville helst spille for de blå-klædte i barndomsklubben, dem som efter eget udsagn kommer fra Limfjordens solside. Her udgjorde han et sprudlende angreb omkring 1970, sammen med den senere AaB-træner Poul Erik Andreasen.
I 1972 tog karrieren for alvor fart. Landstræner Rudi Strittich udtog Henning Jensen til landsholdet, der mødte Vesttysklands amatører, 3. maj 1972. Landsholdet skulle forsøge at kvalificere Danmark til OL i München. Henning spillede på det tidspunkt i Jyllands-serien. Dette er - om end ikke unikt - så uomtvisteligt et ekstremt særsyn i dansk landsholdshistorie. Der var da også mange skeptikere der tvivlede på om et så uprøvet talent kunne magte opgaven. Men Strittich havde set rigtigt, for Henning gjorde al mistro til skamme da han spillede en strålende kamp i Bukarest, hvor landsholdet slog Rumænien 3-2 og dermed kvalificerede sig til de olympiske lege. Men OL blev uden Henning. Kampen blev i stedet hans afsæt til en helt fantastisk professionel karriere i Vesttyskland.
Til alt held kom Jensen til det tyske på et perfekt tidspunkt. Bundesligaen gik i de tidlige 70’ere fra at være en jernhård semiprofessionel liga med flere møvere end teknikere, til at være rugekasse for bundter af talenter i ypperste verdensklasse. Bayern München vandt Europa Cup turneringen for mesterhold tre år i træk, det vesttyske landshold blev verdensmestre i 74, og Hennings nye klub, Borussia Mönchengladbach var helt i front, for ”Die Fohlen” havde i start-70'erne et mandskab på tegnebrættet, der de næste år skulle blive Vesttysklands stærkeste hold, og uden nogen tvivl det bedste i Gladbachs historie. Henning gik helt uimponeret til sagen, og erobrede med det samme en plads i den legendariske træner Hennes Weisweilers foretrukne start-ellever. Det var med kanonspillere som Berti Vogts, Herbert Wimmer, Dietmar Danner, Jupp Heynckes, Ulrik le Fevre og ikke mindst stjernen over alle, der Spielmacher, Günther Netzer.
På dette stjerne-mandskab foldede Henning talentet ud.
At Henning kunne tage skridtet fra jyllandsserien til den barske Bundesliga så relativt ubesværet, var intet mindre end eventyrligt. Man skal huske på, at Jensen var 23 år på dette tidspunkt og således stort set færdigudviklet som fodboldspiller. Sådan sagde i alt fald gængs logik. Men den blonde danske centerforward tog alligevel kvantespringet til den europæiske top på rekordtid, og førte sig frem som både opportunistisk og skudstærk måljæger, og som teknisk knalddygtig oplægger i en stærk og benhård liga, som om han aldrig havde bestilt andet. Det afstedkom måben og anerkendelse, internationalt såvel som nationalt.
Den navnkundige sportsjournalist og ex-landsholdsspiller Flemming Nielsen, beskrev Henning Jensens forcer sådan i Hennings selvbiografi ”Fodboldstjerne” fra 1977: ”Henning er den ideelle centerforward. Han har krop og muskelstyrke til at kunne udfordre ”børsterne” i et forsvar, og han har så rapt et fodskifte, og så kælen en boldbehandling, at han kan selv, hvor andre skal have hjælp. Men det er samtidig hans styrke, at han ikke er egoistisk, og som de fleste andre centerforwards kun ser modstandernes mål, når de har bolden under kontrol. Han har også konstruktive evner”. En anden gammel AB-kæmpe, Jens Carl Kristensen supplerede: ”På banen er han utilregnelig. Han laver de sværeste mål. Dribler og snyder 4 mand, hvor de fleste ville have centret. Han er umulig at finde ud af. Umulig at stække. Sådan er fodboldpersonligheder af verdensklasse”.
Ikke kun danske sportsreportere havde øje for Nørresundby-knægten. I 1973 blev han udtaget til den store EF-kamp, der markerede Danmark, Storbritannien og Irlands indtræden i Fællesmarkedet. Kampen indebar stor prestige. Den blev vist på direkte tv over hele Europa, og briterne udtog deres allerbedste og mest berømte spillere til opgøret mod ”de gamle EF-nationer”. For eksempel verdensmestrene fra 1966; Bobby Charlton, Bobby Moore og Alan Ball. Der blev kun to pladser til danske spillere i opgøret. Ud over Henning Jensen var det wingen John Steen Olsen, der fik en bænkeplads. Alligevel var det vist den mest udbredte holdning i England, at danskerne kun var med for et syns skyld. Men kampen kom ikke desto mindre til at rumme et ægte ”golden moment” for Henning Jensen, der - foran de europæiske tv-seere og 36000 tilskuere på Wembley - brillerede ved at score dét mål, som han selv betegnede som ”sit livs bedste”. Efter en lidt mat første halvleg, hvor ”de gamle” nationer satte sig mest på spillet, fint orkestreret af Franz Beckenbauer, Günther Netzer og Johan Neeskens, var der lagt op til at den upåagtede danske forward skulle skiftes ud kort inde i anden halvleg. Folk på lægterne begyndte at kalde på en afløser. Og så vendte kampen med ét. I dét der siden er beskrevet som at se en engel i flyvende flugt, steg danske Jensen til vejrs på et lidt upræcist indlæg fra Bobby Charlton. Afleveringen lå lidt bag Henning og han måtte på samme tid springe og kaste sig baglæns, og samtidig forsøge at dirigere bolden frem mod mål. I en således helt umulig vinkel nettede han - bag verdens bedste målmand, Dino Zoff - med et hovedstød udført til æstetisk perfektion. Folk var helt stille i et par sekunder. Kunne dét der overhovedet lade sig gøre? Så bragede hyldesten ned over den danske bomber. Eventyret om Jensen fra Solsiden tog fart. Lynfotoet af den svævende Jensen på Wembley blev ikonisk. Og det prydede Carlsbergs ølbiler hele den sommer, når de bragte læske til de tørstige sjæle. Det var også ligesom at målet vækkede det fodboldsultne Danmark af en dvale. Det stod klart for alle, at landet igen havde en angrebsspiller af højeste internationale karat. Det indvarslede en lysere tid for nationens landshold.
I fremstormende Mönchengladbach kom den sympatiske nordjyde snart til at vade i succes. Tysk pokalvinder og finale i UEFA-cup turneringen i 1973. Sølvmedaljer i 1974. Tysk mester og UEFA-cup vinder i 1975. Og tysk mester igen i 1976. Bökelberg stadion var blevet hjemsted for et swingende vitalt og offensivt ualmindeligt slagkraftigt mandskab. Man overvandt endda bohemen Netzers forsvinden, da Henning Jensen og Jupp Heynckes fik en ny ”legekammerat”. Det var ingen anden end den lille ukuelige Allan Simonsen fra Vejle. Henning betegnede selv Allan som sin ”fodbold-tvilling”. Deres samarbejde var som en perfekt offensiv synergi. Det var som om at de tænkte parallelt, og der er vist ingen tvivl om at Danmark aldrig har haft en stærkere angrebsduo, end netop da Henning og Allan styrede Gladbach til tops i Vesttyskland og Europa. I 1976 havde ”Borusserne” sandsynligvis vundet Europa Cup turneringen, hvis ikke en uhyre kontroversiel dommerpræstation på Santiago Bernabeu havde reddet Real Madrid fra et ellers fortjent nederlag.
På landsholdet fik man desværre ikke nær nok udbytte af deres sammenspil. Det var sjældent at de fik fri samtidig til at spille landskampene, og Danmark måtte endnu nøjes med en marginaliseret rolle i international fodbold. Trods en angrebsduo i højeste verdensklasse. Det er næsten skørt at tænke på, at Henning Jensen kun spillede 21 landskampe for Danmark i karrieren. Det blev til 9 mål. Et af dem blev scoret på en verdensklasse helflugter i fuldendt balance på Pat Jennings, på Windsor Park i Belfast i 1978. Men symptomatisk for landsholdets manglende stabilitet og klasse vandt Nordirland opgøret 2-1 på to unødvendige dødbold-scoringer i anden halvleg. Da Sepp Piontek overtog som landstræner året efter var Henning på retur. Tænk hvis denne topklasseangriber havde været 5-6 år yngre. Hvilken forwardkæde kunne Danmark ikke have rådet over i midt-firserne!
Efter det tyske mesterskab i 1976 skiltes ”tvillingerne”, Jensen og Simonsen. Henning ville prøve nye græsgange efter 125 kampe og 44 mål for Gladbach, og blev den første dansker i nyere tid i spansk fodbold, da selveste Real Madrid købte ham før 77-sæsonen. Pengene i topfodbolden var jo dengang for intet at regne imod de svimlende summer, som spillerne tjener i dag. Men Henning kunne da sætte en årsløn på over en million kroner ind på sin konto. For hvert af de tre år kontrakten løb. Skattefrit forstås. Tiden i Real blev dog ikke helt den succes, Henning ellers var blevet spået. Det blev ind imellem fremhævet at han manglede det egoistiske DNA, som en angriber i spansk fodbold nødvendigvis må have for at komme helt til tops. Tilbagevendende skader ødelagde også meget. Det blev dog til 81 kampe og 16 mål på tre sæsoner, og han nød stor respekt blandt kongeklubbens tilhængere for sin altid helhjertede og dedikerede indstilling. Real vandt det spanske mesterskab i 78 og 79.
Men Henning var efterhånden blevet 30 og fysikken var slidt af mange hårde nærkampe med kyniske forsvarsspillere. I 1979 skiftede han til Hollands fodboldstolthed Ajax Amsterdam, hvor Jensen opnåede at blive mester i 1980. Dermed havde Nørresundby-drengen vundet mesterskabspokaler i tre store europæiske ligaer. Det havde ingen anden dansk spiller på det tidspunkt opnået.
Eventyret lakkede mod enden, men Henning vendte først hjem for at spille for AGF. Trods pæn succes på et stærkt århusiansk hold under Poul Erik Bech, lykkedes det dog ikke at slutte karrieren med et dansk mesterskab. Henning Jensen, solsidens helt, lagde støvlerne på hylden i 1983, efter en de største internationale karrierer, en dansk spiller har opnået. Et sandt eventyr.
Uden for kridtstregerne havde Henning Jensen ikke samme held og medgang i sin efterkarriere. En fejlinvestering i tøjfirmaet Hummel endte med økonomisk ruin. Pengene fra de store kontrakter forsvandt som dug for solen. Det ændrede dog ikke humøret og Hennings lyse sind. Han havde sit gode helbred og klarede sig jo nok endda, bedyrede han overfor de talrige interviewere der jo nok søgte efter den menneskelige tragedie efter bankerotten. Den fandt de aldrig. Henning Jensen var nok forslået økonomisk, men hans optimisme og livsglæde var usvækket.
Det varede ved indtil han døde pludseligt 4. december 2017, 68 år gammel, hjemme i Nørresundby, efter at have kæmpet forgæves imod en aggressiv kræftsygdom.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
| MÖNCHENGLADBACH, TYSKLAND |
|
| LANDSHOLDSPILLER 440 | |
|
| | |
|
| BEMÆRKNINGER | |
| Henning Jensen deltog 3. januar 1973 i en kamp mellem de nye og gamle lande i EF (2-0 til de nye). Denne kamp og det mål han scorede var tidligere medregnet i antal spillede landskampe og antal scorede landskamp-mål, men er siden blevet fjernet | |
|
| | |
|
|  Spillere Nørresundby | |
| Spillere Gladbach | |
| Spillere Real Madrid | |
| Spillere Ajax | |
|
|
| Er rangeret som sjette bedste anden-angriber i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
(70)
(71)