|
| 26. januar 1926 i Nyborg | Valdemar Kendzior | |
|
|
| 13. oktober 1998 i Charlottenlund | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 2 / 3 | Skovshoved | 1 | Skovshoved | |
|
| OM VALDEMAR KENDZIOR | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Da Skovserne nær havde væltet etablissementet
Skovshoved IF rykkede for første gang nogensinde op i dansk fodbolds bedste række i 1951. Det skete på baggrund af et forrygende stærkt angreb – og en særdeles kontroversiel ”forretningsmodel”.
Allerede i 1940’erne var klubben fra den nordsjællandske fiskerby under indflydelse af ambitiøse personer. Da befandt man sig ganske vist nede i Københavnsserien, men det forhindrede ikke skovserne i at få en højst overraskende tilgang af dansk fodbolds to dygtigste spillere; landsholdets anfører Arne Sørensen og den yderst populære driblestærke ”Lille-Kaj” Hansen. Det viste sig imidlertid at Skovshoveds formand, der samtidig ejede handskefabrikken Salamander, havde tilbudt de to topspillere meget billige private lån, og den slags harmonerede ikke med datidens amatørregler. DBU erklærede Sørensen og Hansen professionelle. Skandalen standsede dog ikke Skovshoved.
I 1952 havde man samlet dansk fodbolds giftigste angreb. Innertrioen bestod af Kurt Nielsen, Poul Rassi Rasmussen og Valdemar Kendzior. Rassi kom til Nordsjælland fra Lolland og Kendzior fra Fyn. Det var langt at tage for at spille i en ny klub dengang. Sidstnævnte, Valdemar Kendzior blev født i Nyborg 26. januar 1926, og han havde spillet 3. divisionsfodbold i Korsør Boldklub og i 2. division for B1909.
Kendzior var en uhyre målfarlig centerforward, og en meget komplet spiller. Han havde ry for at være ekstremt selvisk, og han var i alt fald en målrettet, ambitiøs og engageret forward. Det viste sig bare at han var engageret af Skovshoved IF. Det hele var selvfølgelig yderst tys-tys, for man ønskede ikke en skandale ligesom med Arne Sørensen og Lille-Kaj. Modellen var nærmest halvprofessionel. Klubben skaffede Kendzior en dejlig stor, fuldt møbleret lejlighed på 5. sal på Ordrupvej til en meget overkommelig husleje. Derudover arrangerede man et job til centerforwarden på NESA, hvor han gik og hyggede sig på lageret. Kendzior havde egentlig en baggrund som salgsrepræsentant, men det passede jo ikke just ind i fodboldplanerne med alt det rejseri osv. der fulgte med sådan et arbejde.
Endelig figurerede han som ”pensionær” i Skovshoveds klubhus på Krøyersvej, hvor han kunne spise kvit og frit i kantinen hver aften, og fik en morgenmadspakke med når han takkede af. Der var ikke noget at sige til at ”Valde” var glad for at spille i SIF. Og klubben var også glad for ham. I 1952 blev Kendzior topscorer i 1. division og hjalp klubben til en meget tilfredsstillende femteplads.
Året efter gik han og de angrebsglade skovsere amok. Kendzior scorede hele 17 mål i de 18 turneringskampe, og blev for andet år i træk topscorer. Skovshoved spillede forrygende i starten og lå på et tidspunkt til at vinde danmarksmesterskabet. Det er ikke godt at vide hvad det havde betydet for amatørismen i dansk fodbold, hvis Skovshoveds dubiøse model (i alt fald set ud fra datidens gældende regelsæt), havde løbet med guldet og palmerne. Skovserne løb dog tør for energi imod slutningen, og måtte se sig overhalet af KB. Det blev dog til en flot sølvmedalje. De store københavnske klubber, der også udgjorde Stævnet, havde massiv indflydelse i DBU og sad totaldominerende på det danske mesterskab. Etablissementet holdt skansen. Men kun 1 år. Så vandt Køge Boldklub mesterskabet som den første provinsklub nogensinde – og med et koncept der ikke var helt ulig Skovshoveds.
Der er ingen tvivl om at Skovshoved IF balancerede i en gråzone af amatørreglerne. De var uden tvivl ikke den eneste klub der benyttede en sådan praksis, men de var mere åbenmundede omkring det, og det skabte dem mange fjender – ikke mindst i DBU-regi.
Valdemar Kendzior spillede imidlertid så fremragende i 1952 og 53, at UK til sidst ikke kunne se bort fra ham til landsholdet. Han debuterede 4. juni 1954 mod Norge og scorede (Danmark tabte dog 1-2). I den næste landskamp mod Finland (2-2) scorede han begge danske mål, heraf et på straffespark. Så begyndte Valdemar Kendziors nedtur. 3 mål i 2 landskampe er vel godkendt?
Først talte han åbenlyst om at han gik ind for semiprofessionalisme i dansk fodbold. Det var skandaløst nok i sig selv. Dernæst forhandlede han helt åbenlyst med italienske Genoa, men kontrakten faldt til jorden fordi italienerne ikke kunne skaffe arbejdstilladelse. De bestyrtede ledere i DBU havde formentlig mest lyst til at erklære angriberen for professionel alligevel, men det skete dog ikke. Der var ingen beviser for at Kendzior havde modtaget gaver eller fx spist middage på Genoas regning. Det behøvede han jo sådan set heller ikke, for han spiste jo udmærket og gratis på Krøyersvej…
I juli 1955 meldte Kendzior fra til landsholdet der skulle spille mod Island, da han var opsat på atter at give Italien et forsøg. Det mislykkedes desværre, og nu havde DBU fået nok. Landsholdet var herefter lukket land for måltyven. Kendzior blev dermed stående på sine to landskampe og tre scoringer i rød-hvidt. Talentet var afgjort til mere.
I 1956 blev angriberen ramt af en række skader. Skovshoved spillede dog generelt nogle fornuftige sæsoner i anden halvdel af 50’erne, blandt andet i kraft af den smittende entusiastiske træner, Carl Skomager Hansen.
Under en af sine efterhånden mere kroniske skadesperioder overværede Valdemar Kendzior i 1957 en kamp med sine klubkammerater i Idrætsparken. Et par tilskuere kom angiveligt for skade at brænde huller med cigaretaske i hans nye forårsfrakke, der ellers havde kostet hele 560 kroner. Historien meldte ikke noget om hvorvidt de ubetænksomme rygere havde forsæt, men populær var Kendzior ikke – bortset fra blandt skovsernes tilhængere.
I 1958 forsøgte forwarden et comeback, men skaderne havde sat sit præg, og han var desuden blevet 32.
Valdemar Kendzior lagde støvlerne på hylden og blev salgsrepræsentant i Midtjylland.
Hans scrapbog kan læses i faksimile på hjemmesiden www.skovserhistorier.dk.
Valdemar Kendzior døde 13. oktober 1998, 72 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
04.06.1954