|
| 8. januar 1900 i København | Arne Mazart Kleven | |
|
| 19. februar 1991 på Amager | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM ARNE KLEVEN | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Træneren
Arne Mozart Kleven blev født 8. januar 1900 i København. Han blev opdaget som skoledreng på Nørrebro af en AB-ungdomsleder og blev medlem af AB, selvom han ikke var akademiker og fik et par nye fodboldstøvler.
Faderen var skomagermester og indvandret fra Norge, og Arne var nr. 2 af 4 børn og som arbejdede som voksen i Dansk Arbejdsmandsforbund som korrespondent.
Han debuterede som midtbanespiller for AB 27. oktober 1918 og fik sin anden kamp som venstre innerwing 15. juni 1919 i DM-finalen mod B1901 og scorede ABs andet mål i 3-0-sejren. Det var ABs 1. Danmarksmesterskab. Han blev også dansk mester i 1921.
Fra 1925 spillede han sammen med sin 8 år yngre lillebror, Eyolf, der blev et meget større navn som spiller end Arne.
Han debuterede på landsholdet 19. juni 1927 som højre innerwing i en udekamp mod Sverige på det olympiske stadion i Stockholm. Kampen endte 0-0.
Han fik én landskamp mere 11. oktober 1931 som venstre innerwing i en hjemmekamp mod Finland, som blev tabt 2-3 efter at Danmark havde ført 2-0. Lillebroderen Eyolf spillede højre wing. Han havde debuteret året før, men Arne fik kun de 2 landskampe, selvom hans måske bedste sæson var 1931-32 (17 mål i 17 kampe i Mesterskabsrækken og KBUs A-række).
Han var gift med Viola, som også var navnet på hans eneste søster. Han fik en søn, Vagn, i 1927, der blev mere kendt som bokser.
Han stoppede som aktiv i 1933, men Arne startede snart en trænerkarriere, hvor han efter starten i Ballerup IF i 1939, havde en af de mest succesrige trænerperiode i dansk fodbolds historie, da han fra 1941-51 var cheftræner i AB og vandt DM 4 gange, i 1943, 1945, 1947 og 1951 og KBUs pokalturnering 5 gange i 1942, 1944, 1945, 1949 og 1950. Indtil 1945 var han også træner for broderen Eyolf.
Selv efter at han i 1943 blev anbragt i Frøslevlejren for at have medvirket ved redningen af de danske jøder, fandt han veje til at leve med i livet i klubben og han var en af de første trænere, der forstod at få det optimale ud af sine spillere ved at behandle dem som mennesker og han evnede at være ven og kammerat med dem uden at miste sin autoritet.
Efter de 10 år i AB var han i resten af 50´erne træner i først Fremad Amager (1951-54), hvor klubben vandt KBUs pokalturnering for første og eneste gang i 1952 som 2.divisionshold.
I B.93 (1954-55) blev han træner i en klub, der var i granatchok efter nedrykningen, og da forventningen om en hurtig tilbagevenden blev skuffet, blev man ”enige” om at stoppe samarbejdet efter én sæson.
I Brønshøj (1957-60) skabte han grundlaget for det hold, der rykkede op i 1962 og gjorde Mogens Machon, Benny Lohse og Villy Kragh til landsholdsspillere.
Han døde på Amager 19. februar 1991, 91 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
19.06.1927