|
| 2. marts 1933 på Frederiksberg i København | Jens-Carl Anker Kristensen | |
|
|
| 5. juni 2018. Boede i Husum i København ved sin død | |
|
| OM JENS-CARL KRISTENSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Festlige Jens-Carl
Jens-Carl Anker Kristensen blev født 2. marts 1933 på Frederiksberg.
Jens-Carl Kristensen fik sin fodboldopdragelse i KFUM København i Emdrupparken, men skiftede som junior til AB, hvor han som senior lavede 50 mål i 110 kampe og hjalp klubben til at vinde det danske mesterskab i 1952. To år senere blev han topscorer i 1. division (den daværende Superligaen).
Dengang havde DBU fire landshold. Jens-Carl nåede at optræde på dem alle; dog kun en enkelt gang på A-landsholdet. Det var 13. marts 1955 i 1-1 kampen mod Holland på det olympiske stadion i Amsterdam i overværelse af 60.000 tilskuere.
Året efter skrev han kontrakt som professionel med den schweiziske klub FC La Chaux-de-Fonds. Med de gældende amatørregler i DBU udelukkede han sig dermed fra landsholdet for altid. Desuden blev han udelukket i to år fra såkaldte ”entreindtægtsgivende kampe”.
I sin debut i den rød-hvide dragt var han i selskab med klubkammeraterne Knud Lundberg, Erik Pondal Jensen (som mistede livet ved flyulykken i Kastrup i 1960) og Christen Brøgger.
Knud Lundberg fik stor betydning for Jens-Carl Kristensens liv og karriere – også udenfor banen. Jens-Carl havde taget en handelseksamen hos ØK, og da han vendte hjem fra Schweiz, tilmeldte han sig et studenterkursus.
-Det er ligegyldigt med den eksamen, sagde Knud Lundberg til ham og inspirerede sin unge holdkammerat til at blive journalist. Du har kundskaberne.
Knud Lundberg havde et afslappet forhold til skolegang. I sin tid på Østre Borgerdyd Skole lagde han stor vægt på at udnytte fritiden fuldt ud til boldspil og lod derfor konsekvent sine bøger blive på skolen. Han var klassens lys og mestrede enhver situation, hvad denne anekdote vidner om: Klassen fik en dag ny lærervikar. Hvem er klassens duks, spurgte han. Det er jeg, svarede Knud Lundberg. Hvor mange er I i klassen? 22, lød svaret. Vikaren blev overrumplet af trangen til at være morsom og spurgte så: Hvor mange idioter er her så? Svaret kom prompte fra Knud Lundberg: 23.
Jens-Carl Kristensen begyndte som journalist på nyhedsbureauet United Press International og kom til Aktuelt i 1960, til Ekstra Bladet i 1972 og senest til jobbet som sportsredaktør på Berlingske Tidende fra 1978 til 1995.
Aktuelt var blevet lanceret den 22. juli 1871 og var arbejderbevægelsens dagblad i 130 år. I de første tre år hed det Socialisten, dernæst socialdemokraten fra 1874 til 1959, Aktuelt fra 1959 til 1987, Det Fri Aktuelt fra 1987 til 1997 og igen Aktuelt fra 1997.
Aktuelt var A-pressens flagskib, som LO finansierede for at give den borgerlige presse modspil. Men oplagstallet var af flere årsager langt fra tilfredsstillende. En strategi allerede før Den 2. Verdenskrig om blandt andet ved knopskydning at sprede flere end 30 versioner af Socialdemokraten udover hele landet hjalp ikke flagskibet på ret kurs.
I modsætning til oplagstallene var sportsredaktionen opmuntrende. Den havde med Grimur Gunnarsson, Hans Erik Struckmann, Jørn Larsen, Jens-Carl Kristensen, Børge Jackson og Knud Lundberg samt eleverne Flemming Andersen, Hans Jensen og Peter Rasmussen ry for at være landets morsomste.
Som spiller var Jens-Carl Kristensen en frygtløs og lynende hurtig centerforward; og som journalist en fremragende skribent med markante meninger. Hans øjne og ord kunne slå gnister, hvis han oplevede noget, som gik imod det, han betragtede som ånden i idrætten og den danske foreningskultur.
Jens-Carl Kristensen havde også en passion for boksning. ”Gentleman Chris” var en af de mange bøger, han skrev – om den folkekære professionelle bokser fra Frederikssund. Og han var fra 1987 til 1989 medlem af justitsministeriets udvalg til revision af reglerne for afholdelse af boksekampe i Danmark.
At fodboldkarrieren blev indledt i KFUM – ligesom det gjaldt for flere andre landsholdsspillere i AB, eksempelvis Ivan Jensen, Karl Aage Hansen og Dan Ohland Andersen – skyldtes udelukkende, at hans forældre ikke ville have, at han kørte på cykel til AB’s anlæg, som dengang lå på Nørre Allé i København. Det var i 1942; altså under krigen. Så det var enten KFUM tæt på hjemadressen eller ingen klub.
-Men min far forstod udmærket, jeg helst ville spille for AB; for dér var mine helte – især Knud Lundberg, har Jens-Carl Kristensen fortalt. Min far var skakspiller, og det har nok præget mig. Han nød Lundbergs intelligente måde at spille på.
I 1947 skiftede han til AB og var medlem af den klub til sin død.
I KFUM blev Jens-Carl Kristensen blev omtalt som en forræder. Han vendte snart tilbage til Emdrup Parken – som ynglingespiller for AB.
Han har ofte fortalt om sit gensyn: KFUM måtte jo ikke spille i kirketiden; altså mellem 10 og 12. Så kampstarten var 8:15. Det var kutyme, at vi cyklede i flok til vore kampe på udebane. Dengang havde kun få forældre bil. Men min holdkammerat Ejler Koch fik den idé, at vi kunne bruge ministerbilen. Hans mor Boldil Koch var kirkeminister og af mange omtalt som det eneste mandfolk i regeringen. Hun syntes, det kunne være sjovt. Hendes chauffør hentede os i Nørre Allé, hvor 11 omklædte spillere lige kunne presses ind i bilen. KFUM’erne kikkede måbende, da et helt AB-hold sprang ud af bilen; uvidende om det var kirkeministrens bil. Chaufføren ventede, mens vi spillede.
På grund af et heftigt regnvejr var der en enorm vandpyt på banen. Typisk for AB’erne kaldte de den for Genesaret Sø; dog med undtagelse af Jens-Carl Kristensen, der ikke rigtigt brød sig om åndshovmodet og den studentikose attitude i klubben.
Jens-Carl Kristensen debuterede på 1. holdet i AB allerede som 18-årig. Det var mod B1901 i Nykøbing Falster den 4. august, da klubben markerede sit 50 års jubilæum. Han har aldrig glemt datoen; af den grund, at hans far døde om natten op til den. Han ville naturligvis melde afbud, men hans mor insisterede på, at han spillede. ”Det vil være i din fars ånd” sagde hun. Hvorpå han lavede fire mål.
Jeg har haft den berigende glæde at kende Jens-Carl siden jeg begyndte som journalistelev på Politiken i 1963. Vi har været til talrige kampe sammen i ind-og udland, og vi sad begge i det udvalg i DBU, der igennem et par år forberedte unionens 100 års jubilæum i 1989; Jens-Carl som pressens repræsentant og jeg som UEFA’s pressechef.
Det var Jens-Carl, som fik ideen til at komponere en særlig sang og melodi til lejligheden. Han kontaktede Annisette og Thomas Koppel, og vi fik ”Stjerneskud – Når Lysene Tændes i Parken”. Smukkere kunne det ikke være. Den vil overleve generationer, og det samme vil Jens-Carl indenfor sportsjournalistikken.
Jens-Carl havde i mange år sommerhus i det nordsjællandske. Næsten hver uge – fredag eller søndag – mødtes han med en gruppe af venner. Vi aftalte for en måned siden, vi skulle ses i Gilleleje i løbet af sommeren og genopfriske de anekdoter, vi aldrig blev trætte af at høre. Sådan skulle det ikke blive. (Mindeord af Frits Ahlstrøm)
Jens-Carl Kristensen døde 5. juni 2018, 85 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
13.03.1955