|
| 5. april 1893 i Søllerød | Jens Otto Larsen | |
|
|
| 23. juli 1969 i Onsild ved Hobro | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM OTTO LARSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Det uindfriede multitalent
Blandt dansk fodbolds helt store talenter har der ind imellem været nogle stykker der ikke helt fik det ud af det, som evnerne berettigede til.
Før i tiden var der kortere afstand imellem de bedste spillere og tilhængerne. Det gav tæt kontakt med rygklappere og velmenende begejstrede fans. Der var aldrig langt til nærmeste værtshus og en pot billard og en kop øl.
For nogle spillere blev det glade liv på storbyens brune bodegaer dyr for karrieren.
For andre var talentet og potentialet så indlysende at det var nemt – for nemt – at holde sin plads i spotlightet, selv om træningsindsatsen var sløj. Spillerne var jo amatører, og der var en vis tolerance overfor slendrian. I alt fald hvis den pågældende spiller var dygtig nok.
Otto Larsen havde nok en blanding af ovenstående. Der er under alle omstændigheder ingen tvivl om, at han var et af dansk fodbolds mest lovende talenter, og at han langt fra fik nok ud af det. Larsen var en universalspiller af højt format. Han havde en atletisk fysik og en god teknik, og han kunne spille stort set alle pladser.
(Jens) Otto Larsen kom i Boldklubben Frem i 1913 og spillede, ifølge Steen Meisner Bjerres Fodboldstatistik.com, 129 førsteholdskampe. Det er et højt tal, perioden taget i betragtning, men Larsens optrædener var fordelt over 11 sæsoner.
I 1918 debuterede han, som 25-årig, på landsholdet. Den gyldne generation, der havde ført dansk fodbold til verdenstoppen med OL-sølvmedaljer i 1908 og 1912, var efterhånden ved at ebbe ud. Men der var en stærk talentmasse, hvor bl.a. Valdemar Laursen, Fritz Tarp, Steen Steensen Blicher, Carl Skomager Hansen og ikke mindst Otto Larsen stak ud. Sidstnævnte lignede et ualmindeligt godt bud på en afløser for den fantastiske venstre wing Vilhelm Wolfhagen på landsholdet.
Debuten blev en succes. Danmark slog Sverige med 3-0 på bl.a. to mål af Carl Skomager. En dedikeret tilhænger havde udlovet pokaler i ægte sølv til spillerne, hvis de slog svensken. Det var selvfølgelig helt tys tys, for det kunne koste amatørlicensen, hvis det blev opdaget at spillerne tog imod private gaver. Pokalerne røg formentlig hurtigt i smeltediglen, men veteranen Sophus Krølben Nielsen forærede sin til Frem, hvor den i mange år fungerede som vandrepokal.
Siden spillede Otto Larsen 9 landskampe yderligere, men han kom ikke med til OL i 1920, da han ikke levede op til DBU’s udtagelseskrav i forhold til træningsindsats.
I 1924 afsluttede Otto Larsen sin aktive karriere for Frem. Året forinden havde han scoret det afgørende mål i DM-finalen mod AGF, da Frem vandt sit første danske mesterskab.
Trods en flot karriere er der nok ikke nogen tvivl om at Otto Larsen kunne være blevet en legende i dansk fodbold, hvis seriøsiteten havde matchet talentet.
Otto Larsen døde i 1969.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
02.06.1918