|
| 16. maj 1918 i København | Børge Carlo Mathiesen | |
|
|
| 25. december 1962 i Gentofte | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM BØRGE MATHIESEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Humørbomben
Børge Carlo Mathiesen er sandsynligvis en af de mest populære spillere dansk fodbold har fostret. Den lille, rødhårede innerwing var pågående, altid i bevægelse, skudstærk og en sand kilde til uro i ethvert modstanderforsvar. I B1903 var han elsket for sin kompromisløse stil. Han gav aldrig mindre end 100%.
Udenfor banen var han vittig, slagfærdig og en god kammerat. Vennernes ven.
Børge Mathiesen, der blev født 16. maj 1918, fik sin fodboldopdragelse i B1903 efter en kort periode i Union. Han kom op som senior omkring 1936-37 sammen med en række talentfulde kammerater, såsom angriberen Knud H. M. Andersen, den senere landstræner Arne Sørensen og Alex Friedmann, der mange år senere skulle blive sin klubs mæcen.
Børge og de to førstnævnte knægte blev udtaget til landsholdet i september 1937 i Polen, til en vanskelig udekamp på Pilsudski Stadion i Warszawa. Fra dansk side frygtede man et kollaps som dét der havde ramt landsholdet i Breslau nogle måneder forinden, hvor Tyskland havde tilføjet danskerne det største nederlag i historien – 8-0. UK udtog et ungt landshold som man følte at der var fremtid i, med ikke færre end 7 debutanter! Til at holde sammen på menageriet udpegedes B1903’s gamle kæmpe og anfører, Ernst Nilsson som det rutinerede samlingspunkt. Mathiesen fortalte Aftenbladet at han ikke var helt sikker på at få lov at tage til Polen: ”Bare jeg nu kan få fri for mit arbejde til turen. Min mester, jeg er i blikkenslagerlære hos Frese på Østerbrogade, er heldigvis meget fodboldinteresseret”. Det gik.
Danskerne slap nydeligt fra opgøret med et hæderligt nederlag på 1-3, og allerede i den næste landskamp sejrede det unge landshold med 2-1 over arvefjenden Sverige i Stockholm.
Samme år sejrede 03’erne i KBU’s pokalfinale over KB i en meget tæt kamp, hvor Børge Mathiesen scorede på et piv af et langskud. Efter dysten bar spillerne den stolte gamle kaptajn, Ernst Nilsson, i guldstol med pokalen. Med på det sejrende hold var også Børges bror, Simon Mathiesen, og der var i øvrigt yderligere to yngre brødre, Egon og Bent, der også spillede på B1903’s førstehold i 1940’erne.
Året efter kunne 03’erne fejre danmarksmesterskabet efter et meget tæt opløb med Frem.
Under besættelsen blev der jo i sagens natur ikke spillet så mange landskampe, men Børge Mathiesen var med i 5 kampe i 1940 og 41, bl.a. 1-1-kampen på Råsunda i oktober 1940, hvor den temperamentsfulde 1903’er scorede det danske mål. Efter fire års landsholdspause fik Børge Mathiesen comeback i befrielsessommeren 1945, hvor han spillede tre landskampe, hvilket bragte totalen op på 11.
Specielt populær i DBU’s udtagelseskomité var han imidlertid ikke. Det skortede ellers ikke på fightervilje i landskampene, men Mathiesen blev opfattet som lige rigeligt slagfærdig og ligefrem. Han formastede sig til åbenlyst at brokke sig over de porcelænsfigurer og bestik, som spillerne blev belønnet med for deres indsatser af unionen.
Mathiesen mente nok at man kunne finde noget som andre end gamle bedstemødre havde gavn af. Han fandt det også helt tosset at man ”aflønnede” spillerne med gratis beværtning efter landskampene, hvor topidrætsmænd således kunne drikke sig i hegnet i dét der indimellem blev nogle særdeles våde ”tredje halvlege”. Modviljen imod systemet betød dog ikke at Børge så undlod at tage del...
I det hele taget bevægede Mathiesen sig væk fra amatørismens polerede idealer, og efter en særdeles våd og lettere skandaløs overfart med Storebæltsfærgen efter en unionskamp i september 1945, blev han udelukket fra landsholdet sammen med kammeraterne Arne Sørensen, Kaj Hansen, Egon Sørensen og Kaj Christiansen.
Arne og Lille-Kaj blev siden erklæret professionelle og tog til Frankrig, og Kaj Christiansen fulgte trop. I september 1947 blev det Børge Mathiesens tur. Stade Francais i Paris gav 30.000 kroner i overgangssum, og Mathiesen var tabt for dansk fodbold.
Året efter vandt franskmændene en opvisningskamp i Madrid mod Real med 4-2, og Børge Mathiesen spillede en strålende kamp. Det afstedkom stor interesse fra flere spanske storhold, og i sommeren 1949 skiftede danskeren så til Atletico Madrid for 180.000 kr. Desværre kom Mathiesen i klemme i reglerne om at man kun måtte benytte to udlændinge. Atletico rådede over svenskeren Henry ”Garvis” Carlsson og den berømte franske målmand Domingo, så der blev ingen ligakampe til den danske angriber. I stedet solgte Atletico Mathiesen videre til Santander. Her spillede han to udmærkede sæsoner og hjalp spanierne til en oprykning til den bedste division.
Derefter afrundede Børge Mathiesen karrieren i franske Le Havre.
Desværre omkom humørbomben i en tragisk trafikulykke 25. december 1962. Han blev kun 44 år.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
12.09.1937