|
| 5. februar 1932 i Ejby på Fyn | Hans Erik Nielsen | |
|
|
| 3. november 1975 i Sanderum ved Odense | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM ERIK NIELSEN | Skrevet af Henrik Busborg | |
|
|
Hans Erik Nielsen blev født i Ejby på Fyn, 5. februar 1932. Faderen var førstelærer og moderen organist. Erik var nr. 2 af 3 børn.
Han var bogstavelig talt lige kommet ind med firetoget. I sommeren 1951. Erik Nielsen, en 19-årig knægt fra vestfynske Ejby med sunde værdier og hovedet fuld af små og store drømme. Vejen mod voksenlivet blev i første omgang brolagt med en studentereksamen fra Odense Katedralskole, mens den fysiske form skulle holdes ved lige med fodbold i Munke Mose hos OB. Forbilledet var landsholdets Knud Lundberg, som Erik Nielsen havde oplevet en enkelt gang fra tilskuerpladserne. Nøgleordene blev ‘behændighed, hurtighed og teknik’ - inspireret af netop Lundberg.
Efter nogle få kampe OB’s lavere rangerende hold var den 19-årige i sensommeren 1951 blevet en del af OB’s ungarske træner Geza Toldis førsteholdstrup. Og ifølge Erik Nielsen selv, var det netop Toldis’ fortjeneste, at talentet blev forløst.
- Gang på gang har han stået midt på banen i Munke Mose og lagt bolde til mig i højre side, berettede den unge højre kant i interviewet ved prisoverrækkelsen.
- Så sprintede jeg op langs linjen og passerede en række tænkte modspillere, hvorefter det drejede sig om at centre eksemplarisk.
Debuten kom i starten af oktober 1951. OB tabte ganske vist hele 4-1 til de regerende mestre fra AB, der havde Erik Nielsens idol Knud Lundberg på holdet. Men Erik Nielsen blev rost for en fin debut. At han assisterede ved OB’s eneste scoring var et varsel om, hvad der var i vente. Erik Nielsen var hurtig, teknisk stærk og en glimrende dribler. Rollen som manden bag den målgivende aflevering fra højre kant var som skabt til ham. Toldi havde set helt rigtigt.
OB havde efterhånden etableret sig i den gode ende af landets bedste række. Erik Nielsen trådte ind på et hold, der sæsonen før var endt som nummer to. Stammen på holdet var rutinerede spillere som Børge Hylle og Svend Hugger. Få år tidligere var stjernerne Jørgen Leschly og Svend Jørgen Hansen sendt til Italien, og nye talenter stod klar til at tage over. Erik Nielsen var et af dem.
OB sluttede sæsonen 1951/52 som rækkens nummer fire. Sæsonen efter en tredjeplads. Erik Nielsens aktier i de fine resultater var betydelige. Det kaldte på opmærksomhed i forbundets udtagelseskomitéer.
I sommeren 1952 blev Erik Nielsen - 20 år gammel - udtaget til ungdomslandsholdet. Sammen med AIA’s Poul Pedersen fik han debut i en sejr på 3-2 over Sverige. ‘Polle’ fra Århus var også et lysende talent. Præcis som Erik Nielsen befandt han sig bedst på højre kant. På længere sigt stod det danske landshold tilsyneladende med et luksusproblem.
Allerede i efteråret trådte Erik Nielsen endnu et skridt op ad landsholdets rangliste, da han debuterede på B-landsholdet. De fleste var enige om, at det kun var et spørgsmål om tid, før det ‘rigtige’ landshold kaldte.
Erik Nielsen havde i øvrigt valgt sin levevej. Han var startet på lærerseminariet i Jelling og havde nu rykket studierne til Odense. Drømmen var efter eget udsagn ‘en stilling i en dansk stationsby’. Her ville han stå for skolens idrætsliv. Men det var ikke kun sporten, der kaldte. Erik Nielsen var voldsomt optaget af regning og matematik, men samtidig en habil tegner og maler. Kombinationen af det logiske og det kreative skulle blive hans vej og vinkel ind i matematikken og undervisningen i et fag, der i umindelige tider havde været tørt og kedeligt.
Natten mellem 31. januar og 1. februar 1953 ramte en voldsom storm det nordlige Europa. Kombineret med en springflod rejste vandstanden sig 4½ meter over normalt niveau. Dette blev katastrofalt for de lavtliggende områder i Holland. De ellers så solide diger brast, og de efterfølgende oversvømmelser tog livet af mere end 1.800 mennesker.
I skyggen af tragedien takkede det danske landshold ja til en invitation fra deres hollandske kolleger. Den 7. marts lagde De Kuip i Rotterdam græstæppe til en dyst mellem de to lande. Indtægterne fra kampen skulle ubeskåret gå til ofrenes familier. Danmark vandt kampen 2-1 foran 65.000 tilskuere. De hollandske arrangører kunne sende 400.000 kr. (over 7,3 millioner i 2023-kroner) videre til stormflodsofrenes familier.
Erik Nielsen blev udtaget og spillede højre kant. OB’eren gjorde ikke det store væsen af sig. Aviserne kunne berette om ‘et par gode solo-løb’ og ‘en enkelt brændt chance i første halvleg’. Ellers var Erik Nielsens rolle anonym. Landskampen mod Holland blev registreret som en uofficiel landskamp. Således måtte Erik Nielsen vente lidt endnu på den officielle debut.
Den kom 27. juni samme år. I Basel vandt Danmark 4-1 over Schweiz i en venskabskamp. Erik Nielsen blev rost for en fin debut, hvor han assisterede til to af de danske scoringer.
Det skulle blive til endnu tre sejre i lige så mange landskampe dette år - og endda et enkelt mål for den vævre fynbo. Fyens Stiftstidende, der spejdede langt efter lokale landsholdsemner, var sikre på, at Erik Nielsen i landsholdssammenhæng var kommet for at blive: "Han har i det forgange år banket sit navn fast med syvtommersøm… han bliver sikkert manden, som den fynske landsholdsstatistik skal bygges op omkring i årene, der kommer".
Journalisten fik ikke ret i sin spådom. I 1955 fulgte godt nok endnu to landskampe, der også blev vundet. Seks sejre i lige så mange kampe - syv i syv, hvis kampen i Rotterdam tælles med. Imponerende. Alligevel blev det ikke til flere landskampe.
Det var før omtalte Poul Pedersen, der kom til at stå i vejen. AIA-spilleren var elegant, driblestærk og tilmed arbejdsom. I de to landskampe i 1955 blev både Erik Nielsen og Poul Pedersen - præcis som i deres debut på ungdomslandsholdet - godt nok bragt sammen i startopstillingen. På den lange bane holdt denne løsning dog ikke. Målt og vejet blev OB’s højre kant fundet lettere end Poul Pedersen.
Det var lige før, at Erik Nielsen egenhændigt havde afskrevet sig fra landsholdet. I foråret 1954 kunne Fyens Stiftstidende berette om interesse fra franske St. Etienne. Danske spillere havde i en årrække været en eftertragtet eksportartikel. Pengene i udlandets professionelle fodbold var selvsagt tillokkende. Erik Nielsen ville dog vente et års tid, før et udlandseventyr kunne komme på tale. Uddannelsen til skolelærer var i første omgang vigtigere. Han ventede gerne et år eller to på et andet tilbud.
Men der kom ikke flere tilbud. Erik Nielsen blev i OB, hvor han efter sæsonen 1954/55 måtte med holdkammeraterne en tur ned i 2. division. Der skulle to forsøg til, inden OB igen var at finde i landets fremmeste række. Her bed holdet sig igen fast og kunne i de tre sæsoner 1958 til 1960 notere en flot tredjeplads og to fine fjerdepladser på cv’et.
Herfra gik det resultatmæssigt igen ned ad bakke for ‘De stribede’. En tiendeplads i sæsonen 1961 blev vekslet til en nedrykningen året efter. Her spillede Erik Nielsen kun den halve sæson. I sommeren 1962 lagde en 30-årig Erik Nielsen førsteholdsstøvlerne på hylden. Præcis som i sin debut var modstanderen AB. 2-2 var et noget bedre resultat end Erik Nielsens første kamp i den stribede trøje.
Erik Nielsen blev kort før sit karrierestop hyldet for en total på 200 kampe. Fyens Stiftstidende kunne berette om en æske med sølvskeer som OB’s tak for indsatsen. Imponerende 189 af kampene var i første og anden division og her blev det til 26 mål. Antallet af gange, hvor Erik Nielsen stod i oplæggerens rolle er ikke optegnet, men mangen en OB-målscorer har ganske givet kunne takke højrekanten for en assist eller to gennem Erik Nielsens 10½ sæsoner på OB’s bedste hold. En af de mest markante spillere i OB’s historie havde takket af.
Erik Nielsen fortsatte med at spille i old boys-rækkerne, mens førsteholdet trofast blev fulgt i kampene på Odense Stadion.
Skolelæreren Erik Nielsen blev med tiden ansat som adjunkt på Odense Seminarium. Hans kvalifikation var en nyskabende tilgang til den ellers noget tørre matematikundervisning. Den nye metode havde han blandt andet studeret og praktiseret på et ophold i USA. Således blev Erik Nielsen primo august 1970 ansat som underviser. I øvrigt samtidig med Walther Richter og den senere undervisningsminister med mere, Ritt Bjerregaard.
Den 3. november 1975 sluttede Erik Nielsens alt for korte liv. 43 år blev han. Kampen mod kræft kunne han ikke vinde. Erik Nielsen efterlod sig kone, en datter og to sønner. Den ene af sønnerne, Per Nielsen, spillede i øvrigt på det OB-hold, som vandt det danske mesterskab i 1982. Og så efterlod Erik Nielsen sig en rekord, som kalder på respekt: Seks vundne A-landskampe i lige så mange forsøg.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
27.06.1953