|
| 24. februar 1934 i København | Flemming Gert Nielsen | |
|
|
| 16. november 2018. Boede i Helsingør ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 26 / 4 | B.93 (10/0) | 9 | B.93 (6) | |
| | AB (16/4) | | AB (3) | |
|
| OM FLEMMING NIELSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Fyrværkeren
Flemming Gert Nielsen blev født 24. februar 1934 i København.
En af Danmarks mest skudstærke halfbacks gennem tiderne startede karrieren i B.93 i første halvdel af 50’erne, og fik et lille gennembrud i en venskabsmatch i juni 1953 mod selveste Juventus med danskertrioen John Hansen, Karl Aage Hansen og Carl Aage Præst. 19-årige Flemming Nielsen spillede overfor John Hansen og klarede sig virkelig godt.
Snart fik den unge halfback endda markeret sig så stærkt i 1. division, at det kastede en udtagelse til det danske landshold af sig. Det var mod Norge 4. juni 1954 i en landskamp som Danmark desværre tabte, og måske af den årsag gik der faktisk to år før Flemming Nielsen atter kom i den rød-hvide nationaldragt.
Efter en nedrykning til 2. division i 1957 rykkede Nielsen fra B.93 til AB, hvor han udgjorde et særdeles stærkt halfback-makkerpar med Erik Jensen, der desværre omkom ved det tragiske flystyrt i Kastrup i 1960. AB’s offensiv talte desuden farverige profiler som ”fodbold-professoren” Knud Lundberg, Jens-Carl Kristensen og John Njor - der alle havde en civil karriere som sportsjournalister, præcis som Flemming Nielsen selv. På det festlige AB-mandskab etablerede Flemming sig hurtigt som ”Fyrværkeren” - manden med det uforlignelige kanonskud - efterhånden også på nationalmandskabet.
Allerede på et tidligt tidspunkt i denne proces var Flemming Nielsen fuld af selvtillid og holdninger til den elitesport, han tog del i. Det fremgår for eksempel med al tydelighed i et meget rammende interview fra Socialdemokraten i 1957, som Ole Hyltoft forestod. Den senere folketingskandidat indleder med:
”Vi synes det kunne være sjovt at få at vide, hvad en fejret sportshelt tænker om sig selv og sine omgivelser”. Men Hyltoft konstaterer så at den unge Nielsen har meget på hjerte: ”I første omgang bliver intervieweren dog tacklet over ende af Flemming Nielsen, der straks erobrer bolden og går direkte mod mål på sin sportslige hjemmebane: - Er det nu ikke decideret tåbeligt! siger han. - Sportsfolk må ikke drikke spiritus, når de ligger i træning. Det er helt i orden. Men efter landskampbanketterne får anføreren udleveret et pengebeløb som skal bruges samme aften på de 11 landsholdsspillere og deres damer. Hvad andet kan pengene bruges til end til spiritus? I stedet for at give hver spiller sin andel af pengene, som han så kunne bruge på en hyggelig aften til sig og sin pige senere på ugen. Er det ikke vanvittigt på den anden måde”?
Det er altså en ung mand med blot en enkelt landskamp på sin kappe, der her går i rette med DBU’s fasttømrede traditioner for afviklingen af landskampe og den medfølgende, obligatoriske ”3. halvleg”.
Det er en selvbevidst Flemming Nielsen der til sidst runder Hyltoft-interviewet af med: ”Endnu har jeg tilbage at blive fast landsholdsspiller. Men vær sikker på, at jeg helmer ikke, før der ved hver eneste landsholdsudtagelse på forhånd står Flemming Nielsen på pladsen som højre halfback. Jeg er nemlig stædig, når jeg først har sat mig noget i hovedet”.
Ganske karakteristisk kæmpede AB’eren sig igennem en personlig nedtur på banen i 1959, hvor et næsten samlet pressekorps udpegede Fyrværkeren som syndebuk for et yderst pinligt nederlag på 0-6 til arvefjenden Sverige. Flemming Nielsen ”overspillede sin rolle og glemte sine defensive pligter”, hed det sig. Reelt fejlkalkulerede landstræner Arne Sørensen i katastrofal grad sit taktiske oplæg til denne svenskelandskamp - i øvrigt efter at have ladet sine spillere træne helt uforholdsmæssigt hårdt dagen op til opgøret. Men det kunne ikke stoppe en målbevidst Flemming Nielsen.
I 1960 havde han i den grad overbevist landstræneren om sit værd, og Nielsen var sikker mand på holdkortet da OL-turneringen i Rom løb af stablen. Her udgjorde han et uvurderligt og uundværligt bindeled mellem forsvar og angreb. Halfback-makkeren Bent Hansen fra B1903 påtog sig rollen som den pålidelige og slidstærke centrale midtbanespiller, der støttede defensiven og tilførte et rutineret forsvar en tiltrængt mobilitet. Det frigjorde Flemming Nielsen til at kunne fokusere mere på at slå de millimeterpræcise pasninger frem mod det unge stjerneskud i det danske angreb, Harald Nielsen, og desuden byde ind med sin helt specielle spidskompetence; afslutningerne langt udefra.
På et defensivt indstillet dansk landshold, der især havde sin styrke i omstillingerne, var Nielsens arbejdsradius og tekniske kvaliteter helt afgørende. I semifinalen mod turneringsfavoritterne fra Ungarn, oplevede Fyrværkeren dog det paradoksale at han - midt i en historisk dansk 2-0 triumf - eksekverede det måske dårligste straffespark i dansk landsholdsfodbolds historie. AB’eren sparkede flere meter forbi målet. I OL-finalen havde Nielsen til gengæld fået kalibreret kanonen. Et susende hårdt spark fra lidt over 20 meter lige i målhjørnet bragte Danmark på måltavlen. Desværre for sent til at kunne vende kampens gang. Et jugoslavisk mandskab - endda med kun 10 spillere i det meste af kampen - tog guldet med en 3-1 sejr. Fodboldfolket kunne dog glæde sig over en flot dansk sølvmedalje. Og Flemming Nielsens værdi for landsholdet blev understreget af, at han det år blev kåret til Årets spiller i Danmark af en læserafstemning i aftenavisen Dagens Nyheder. Endda foran Frederikshavns stormende populære Harald ”Bette Halle” Nielsen.
Flemming Nielsen fik 26 landskampe og 4 mål.
Flemming Nielsen døde 16. november 2018, 84 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som ottende bedste offensive midtbane spiller i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 10. september 1960 mod Jugoslavien