|
| 28. maj 1942 i Valby i København | Leif Bernhard Nielsen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM LEIF NIELSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Mirakelmanden
Leif Bernhard Nielsen blev født 28. maj 1942 i Valby.
Leif Bernhard Nielsen kom ind i varmen på landsholdet efter en række fornemme præstationer på sit klubhold, og fordi Erik Lykke Sørensen fra B1913 blev professionel i Skotland. Og så var der en international kamp i England i 1963.
I oktober 63 stod Leif Nielsen nemlig for Stævnet imod Arsenal på Highbury i Messeby Cup turneringen, som senere blev omdøbt til UEFA Cuppen. I Messeby-dagene var turneringsreglerne sådan indrettet, at kun større europæiske byer – de såkaldte messebyer – kunne deltage. Til gengæld kunne man så stille med kombinerede hold fra flere klubber i turneringen. Således repræsenterede Stævnet adskillige gange dansk fodbold. Københavnerne havde tabt det første opgør i Idrætsparken med hele 1-7 til the Gunners. Så der var lagt op til en snitter af de større, da man gæstede London i returkampen. Jeg overlader her ordet til Knud Lundberg, der omtalte opgøret i Aktuelt i 1967: ”Leif Nielsen har tit været det meste – eller omtrent det meste – vi kunne støtte vort hoved til før en landskamp. Hvis ikke han kunne udrette mirakler, var miraklet dansk sejr også en umulighed. Han kom første gang i søgelyset efter den bedste målmandspræstation, jeg har set: Da Stævnet stillede op på Highbury. Til slagtning. Det blev nøjagtigt så nedspillet som vi ventede. Snarere en smule mere. Men det vandt alligevel, takket være Leif Nielsens store kamp. Han har aldrig siden været SÅ god. Og bliver det næppe igen – af den simple grund at forskellen på de to hold gav ham lejlighed til lige så mange redninger, som man ellers har på en halvsæson. Men han har været os en glimrende landsholdsmålmand siden. Og mirakler har det ikke skortet på”. Stævnet vandt det omtalte europæiske opgør på Highbury med 3-2 på tre mål af AB’s Arne Dyrmose, og så altså i særdeleshed på en fantomkamp af Leif Nielsen.
Nu kunne man jo fristes til at tænke at Arsenal var ligeglade med kampen og, med det store forspring fra København in mente, havde sjusket sejren bort. Men Londonklubbens manager, den legendariske centerhalf Billy Wright, var så imponeret over den unge danske målmands præstation, at han prompte inviterede Leif Nielsen på træningsophold i Arsenal. Der blev dog ikke for alvor tale om en kontrakt. Det havde været yderst vanskeligt for en målmand uden landskampe på cv’et at opnå arbejdstilladelse i England. Og desuden rådede Arsenal på det tidspunkt i forvejen over en verdensklassemålmand i den walisiske kæmpe Jack Kelsey.
Mirakler skortede det ikke på, skrev Lundberg, og han havde bestemt ret. Leif Nielsen blev kastet hovedkulds ind på landsholdet i 1964, da man skulle spille semifinale i Barcelona 17. juni 1964 i Nations Cup turneringens slutrunde, som EM kaldtes dengang.
Det var en større mundfuld, og skeptikerne var mange. Nielsen havde optrådt uvant nervøst i et par opvarmningskampe, og modstanderen var ingen ringere end Sovjetunionen. Der stod dengang et skær af uovervindelighed over Bjørnen fra Øst, personificeret i den skræmmende stærke målmand, Lev Jashin også kaldet ”den Sorte Panter”. Danmark var kvalificeret til slutrunden via et absurd lodtrækningsheld, og landsholdets resultater under Poul Petersen var generelt gået i den forkerte retning siden Europa-Poul overtog som landstræner i 1962. Først og fremmest blev spillet i stigende grad fokuseret på defensiven. Leif Nielsen modbeviste imidlertid tvivlerne og fik en fornem debut. Sovjet vandt som ventet med 3-0, men bedømt på spil og chancer så kunne det være endt langt værre for danskerne. De spanske aviser skrev bagefter at Ole Madsen lå som en ”Robinson Crusoe alene på en øde ø i angrebet”, og han og Carl Bertelsen fik intet udrettet. ”Tungt og sværlemmet blev det danske hold ved med at gå baglæns, uanset hvor meget de russiske matadorer tirrede dem. Undtagelsen var den danske målmandsdebutant, der gik frem på de rigtige tidspunkter og absolut kunne være af interesse for spanske klubber”. Mirakelmanden havde gjort sin entre på den store scene.
I kampen om bronzemedaljerne gjorde danskerne en langt bedre figur, og tvang Ungarn ud i forlænget spilletid. De spanske tilskuere vejrede sensationen og heppede på de danske underdogs med taktfaste Olé-tilråb. Grimur Gunnarsson (Grimme) skrev i Aktuelt at ”Leif Nielsen var i særklasse”. I sin kun anden landskamp havde Frem’eren atter overgået de mest optimistiske forventninger, og han blev efterfølgende kåret til Årets Spiller i dansk fodbold. I de næste tre år var han Danmarks sikre og stabile ankermand.
Efter de store landsholdssucceser i 1967 blev de bedste spillere solgt i bundter. Leif Nielsen havde ydermere haft en særdeles stærk klubsæson med Frem, der blev nummer to i 1. division. I februar 1968 fulgtes keeperen med landsholdets anfører Kresten Bjerre til Houston Stars i USA. Texanerne lagde et engangsbeløb på 50.000$ og en fin gage. Men økonomien i den nordamerikanske liga holdt kun et år, så gik hele molevitten konkurs.
Leif Nielsen fik kontrakt med den skotske ”danskerklub”, Morton Greenock, og stod så stærkt i to sæsoner at Glasgow Rangers var klar med en kontrakt. Leif havde endnu ikke rundet de 30, og havde formentlig sin bedste tid som målmand foran sig. Men på dørtrinnet til det helt store gennembrud brød en knæskade op som tidligere havde plaget Nielsen. Tilbage i 1967 måtte han bæres fra banen i den årlige svenskelandskamp i Idrætsparken, hvor han afløstes af Jørgen Henriksen. En meniskoperation havde tilsyneladende ordnet problemet, men altså kun på kort sigt. Leif Nielsen fik 28 landskampe.
I stedet for at spille for Rangers, der dét år vandt Europa Cup turneringen for pokalvindere, måtte Leif Nielsen vende hjem til sit gamle erhverv som maler. Og træner for forskellige klubber i Danmarksturneringen, fx Hero og Brønshøj.
Leif Nielsen svoger var Frem-spilleren Søren Andersen, der netop havde giftet sig med Leifs søster, da han var med i flyveulykken i Kastrup i 1960.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som tiende bedste målmand i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 24. september 1967 mod Norge
(46)