|
| 3. september 1893 på Frederiksberg i København | Alf Aage Olsen | |
|
|
| 18. august 1976 på Frederiksberg Hospital. Boede i Vanløse i København ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 19 / 8 | B.93 (1/1) | 3 | KB | |
| | KB (13/7) | |
| | Fremad Amager (5/0) | |
|
| OM ALF OLSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Sømanden
En af Danmarks bedste og mest seværdige teknikere, den lille dribler Alf Olsen, blev født 3.september1893.
Alf Aage Olsen voksede op som den yngste af 6 børn af manufakturhandler Charles Olsen og hustruen Laura Jensine på Forchhammersvej lige ved siden af KB’s baner ”Granen”, der lå hvor Forum er i dag. Alfs forældre var henved de 40 år da han blev født, og han er nok blevet lidt forkælet i sin barndom. I alt fald var han vant til at dominere omgivelserne, som han satte et umiskendeligt præg på fra en tidlig alder.
Knægten viste sig at være helt ualmindeligt talentfuld, og det havde været ret logisk at han havde slået sine folder i KB lige om hjørnet. Men Alf gik sine egne veje. Normerne og traditionerne i KB var ikke noget for ham. Især ikke det short passing fodbold, der blev dyrket som et ufravigeligt koncept – ikke mindst i ungdomsafdelingen. Denne spillefacon udviklede spillernes afleveringsteknik, men Alf var mere glad for at drible. Hans egenrådige og individualistiske stil passede ikke ind. I stedet tog han sporvognen til Skovshoved og var med til at starte en talentafdeling der.
Senere gik Alf i B.93, hvor man satte stor pris på hans overdådige tekniske kunnen. Her blev han placeret som en moderne 10’er og organiserede angrebsspillet fra en tidlig alder. Medangriberne – de arbejdsomme og målfarlige Michael ”Mikkel” Rohde og Anton ”Kanonen” Olsen – nød godt af Alfs evne til at suge bolden til sig og skabe plads. I 1912 debuterede superteknikeren på landsholdet som 19-årig i en venskabskamp mod Tyskland. Den udviklede sig lige efter Alf Olsens smag. Danskerne var totalt overlegne og der gik forholdsvis hurtigt hæl og tå i den. Den danske sejr på 3-1 var helt misvisende efter spil og chancer. Alf Olsen scorede selv til 2-0, mens Danmarks helt store spiller, Nils Middelboe stod for de to andre danske mål. Kort før tid fik de nedspillede tyskere en trøst-scoring. Pressen var dog ikke udelt begejstret. Især Berlingskes sportsredaktør Asmus Diemer så sig gal på den unge Olsen. Diemer mente – måske mere eller mindre med rette – at debutanten driblede alt for meget på egen hånd, og tilsyneladende spillede mest for galleriet og sin egen fornøjelses skyld. Nu var aktørerne jo også amatører, så den sidste del af karakteristikken kunne man jo dårligt bebrejde nogen af dem.
Herefter gik der 5 år inden Alf Olsen atter kom ind i landsholdsvarmen. Forklaringen var at han var sømand og ofte var til havs. Han skal have meldt afbud til landsholdet mere end 25 gange i alt. På privatfronten giftede Alf sig og fik lejlighed i Nikolajgade, hvor der boede mange søfolk. Han skaffede sig et stort netværk i havnene rundt omkring, hvilket satte ham i stand til stille og roligt at opbygge en grossererforretning. Også på fodboldbanen modnedes hans spil. I 1917 skiftede han til KB og var med til at vinde DM.
I semifinalen slog københavnerne B1901 med 4-0. Alf Olsen spillede i en strålende angrebskæde sammen med Oscar Nørland, Poul Tist Nielsen, Vilhelm Wolfhagen og den senere back Steen Steensen Blicher. Tist og Alf scorede et mål hver og kæmpestore Blicher sparkede to langskudsdrøn ind bag den Lolland-Falsterske målmandslegende Harry Pantmann-Hansen. I finalen fejede KB’erne AB til side med 6-2.
Alf Olsen kom atter på landsholdet og scorede i tre landskampsejre i træk; mod Norge (2-1 og 12-0), og mod Sverige (2-1). Dermed havde Sømanden scoret i sine første 4 landskampe, og det er vist nok stadig rekord.
1918 gav endnu et dansk mesterskab til KB, og Alf Olsen spillede fast på landsholdet frem imod OL i Antwerpen. Han styrede offensiven på klub-og landshold med høj international standard. Men op til de Olympiske Lege i 1920 forårsagede han stor national skandale. Den såkaldte ”Alf Olsen affære”.
DBU var meget opsatte på at forsvare landsholdets position som et af verdens førende. Alle sejl blev sat i forsøget på at vinde en OL-medalje. Den engelske coach Jack Carr blev hyret til at forestå fællestræning for de bedste spillere, og den tidligere Newcastle-back hersede med fodboldeliten tre gange om ugen. Som noget epokegørende blev også (enkelte) spillere fra provinsen inviteret. Folkestemningen var helt oppe på den store klinge. Folk mødte op i tusindvis for at overvære træningssessionerne, især var det et kæmpe tilløbsstykke når der blev spillet 11 mod 11. UK’s førstevalg til startopstillingen spillede så i grønne trøjer og ”B-opstillingen” i hvide. Træningsopgørene blev fulgt nøje af pressen, og der var stenhård konkurrence om pladserne til truppen. På højre wing positionen kæmpede KB’s Leo Dannin med AB-islændingen Samuel Thorsteinsson om startpladsen. Til den sidste og altafgørende træningskamp havde UK valgt AB’eren til ”de grønne”. Det faldt ikke i Alf Olsens smag. Højlydt krævede han af medspillerne at man syltede spillet ud mod højre flanke, og Thorsteinsson fik intet at arbejde med. BT bragte en forarget reportage fra det usportslige optrin, hvilket foranledigede UK-chefen Kristian Middelboe til at sende et kraftigt dementi. Desværre for Middelboe var Alf Olsen fræk nok til at erkende at han havde initieret en ”boykot” af AB’eren, fordi han helst så klubkammeraten Dannin spille pladsen som højre wing. Det morede naturligvis avisen, der kørte i dagevis på ”skandalen”, mens Middelboe nok ærgrede sig. I den sidste ende spillede både Alf og Dannin fra start, men OL endte jo som bekendt med en brat fiasko for danskerne, der tabte til upåagtede Spanien allerede i første runde.
Alf Olsen bevarede dog sin toneangivende rolle på landsholdet. I 1925 skiftede han overraskende til Fremad Amager og var primus motor i denne klubs hurtige opstigning i rækkerne. Samme år blev han Fremads første landsholdsspiller og den første i historien til at repræsentere tre forskellige klubber på landsholdet.
I 1926 takkede Olsen af på nationalmandskabet, som 33-årig, i Idrætsparken med en fin 2-0-sejr over Sverige. I hans 19 landskampe blev det til 8 mål, og Danmark vandt 15 af de 19 opgør og tabte kun 2 gange. Uden de mange afbud havde Alf Olsen formentlig sat en suveræn landskamprekord, og måske endda rundet de 50 kampe som den første i historien (og eneste indtil 1964).
Alf Olsen døde 18.august.1976, næsten 83 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
06.10.1912
(17)