|
| 17. oktober 1921 i København | Dion Erhardt Ørnvold | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM DION ØRNVOLD | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Bronzeholdets snu centerhalf
Dion Erhardt Ørnvold blev født 17. oktober 1921. Han voksede op i et ret almindeligt arbejderklassehjem på Nørrebro. Faderen var typograf og moderen arbejdede på en nålefabrik.
Dion uddannede sig til kontorassistent i det offentlige og spillede fodbold i KB. Han var en forholdsvis lille, men meget intelligent og placeringsstærk forsvarsspiller, med konstruktive evner og et godt overblik.
I 1940’erne rådede dansk fodbold over adskillige særdeles kvalificerede centerhalfer. Oscar Jørgensen var den ene af dem. Oscar var stor og stærk og hurtig. Og så var han en dygtig fodboldspiller. Arne Sørensen fra B1903 og B.93 var skåret af samme læst. En stor leder på banen. Og så var der Egon Johansen fra AaB der ikke var af samme tekniske kaliber, men til gengæld uhyre nærkampstærk.
Dion Ørnvolds store inspirationskilde i KB var førnævnte Oscar Jørgensen. På den tid skulle centerhalfen først og fremmest neutralisere modstandernes spydspids, så duelspillet var helt essentielt. Men i KB så man lidt anderledes på det. Rent ideologisk var der på Peter Bangs Vej en stærk forkærlighed for de gammeldags centrale forsvarstyper, der også var i stand til at bygge spillet op. De ”spillende” centerforsvarere. Sådan var Oscar Jørgensen helt udpræget, og før ham folk som Ivar Lykke og brødrene Middelboe (Kristian og Nils).
Ørnvold gik altså i en fin ”skole”, og da Oscar Jørgensen begyndte at blive for gammel midt i 40’erne tog lærlingen over som styrmand. Skæbnen ville, at det tidsmæssigt faldt sammen med at Arne Sørensen faldt i unåde og blev erklæret professionel, og Egon Sørensen lagde op. Landsholdet var i bekneb for en centerhalf med international klasse.
Dion Ørnvold fik chancen i et brag af en kamp i Idrætsparken 21. september 1947 mod Norge, der blev besejret med 5-3. Men det var tydeligt at den debuterende forsvarsstyrmand havde vanskeligt ved at tæmme den norske angrebslegende Gunnar Thoresen. Året efter blev problemet endnu mere evident, da nordmændene, med Reidar Kvammen og Thoresen i spidsen løb om hjørner med det danske forsvar, og overraskende besejrede Danmark med 2-1. Nederlaget skabte dybe panderynker hos pressen og UK op til OL i London.
Andre forsvarskonstellationer blev prøvet af, og ifølge Knud Lundberg havde det været mest optimalt med esbjergenseren Viggo Jensen på den centrale forsvarsplads. Jensen var kompromisløs og fysisk stærk. Men i den sidste ende foretrak udtagelseskomitéen Dion Ørnvolds mere stilsikre og klassiske dyder. Opgaven ved OL var ingenlunde let. Ørnvold havde kun erfaring fra sølle 3 landskampe og begge de bedste backs, AB’erne Poul Petersen og Knud Bastrup Birk var skadede. Viggo Jensen blev placeret på højre back, og B.93’eren Knud Børge Overgaard (der ellers udelukkende spillede halfback) fik pladsen i venstre side.
Første runde blev vundet med lodder og trisser, da undertippede Egypten tvang danskerne ud i forlænget spilletid. Længe lignede det en katastrofe under opsejling i Danmarks første internationale turneringsopgør i 28 år. Kvartfinalen blev den berømte sejr på 5-3 over Italien. John Hansens helt fantastiske præstation overskyggede det faktum, at forsvaret var svagt og usammenhængende. Dion Ørnvold var ikke i stand til at holde Italiens centerforward, den skudstærke Francesco Pernigo, og opbakningen fra backerne var ikke tilstrækkelig. Mod Sverige i semifinalen gik det galt. Ørnvold var voldsomt overmatchet overfor målmaskinen Gunnar Nordahl, og danskerne måtte nøjes med OL-bronze.
Hjemme i Danmarksturneringen tog Dion Ørnvold imidlertid stærk revanche. Han stod i spidsen for et nærmest uigennembrydeligt KB-forsvar, med Erik Køppen og Erik Glümer som sine to driftssikre backs og Eigil Nielsen på mål. KB vandt tre mesterskaber på stribe.
I 1949 blev Dion Ørnvold anfører for landsholdet. Med erfaringen udbyggede han sine naturlige forcer. Han var klog, god med bolden og ekstremt forudseende. Men i opgør mod nationer med tankcenterforwards havde han sine problemer. Hvis Ørnvold havde været aktiv to årtier senere, havde han været en genial libero. Men sådan spillede det taktiske klaver på den tid ikke.
I 1951 spillede han sin 18. og sidste landskamp, og fik en fornem afslutning på landsholdskarrieren med et imponerende 3-3-resultat mod stærke Østrig. Derefter spillede Ørnvold som professionel i den italienske liga for SPAL 1907 i en sæson, bl.a. sammen med KB-kammeraten Niels Bennike.
Dion Ørnvold døde 23.januar.2006, 85 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
21.09.1947