|
| 16. september 1912 i Odense | Peder Henry Rasmussen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM PEDER RASMUSSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Den første fynbo
Ydmygelsen sendte chokbølger og dommedagsstemning gennem dansk fodbold. Var landsholdet virkelig SÅ ringe? Fodboldfolket var i fortvivlelse. Pressen var rasende. En modløs og opgivende defaitisme gennemsyrede enhver form for mediedebat. Dét her var for pinligt. ”Katastrofen i Breslau” den 16. maj 1937 indbragte dansk landsholdsfodbold det største nederlag i historien. Tyskland slog et svagt og uorganiseret dansk mandskab med 8-0. Og cifrene var endda langt i underkanten af spil og chancer.
DBU udtog en række nye spillere til den næste landskamp. Det drejede sig bl.a. om den fikse dribler Kaj Hansen fra B.93 og veteranen Ernst Nilsson fra B1903, der blev ”genindkaldt” til tjeneste i nødens stund. Udsigterne var dystre. Modstanderen i Københavns Idrætspark var Norge, der året forinden havde vundet olympisk bronze, og ved VM det følgende år var tæt på at slå de senere verdensmestre fra Italien ud. Nordmændene var midt i en sand guldalderperiode med spillere som Jørgen Juve, Reidar Kvammen og Arne Brustad. De tre bedste spillere norsk fodbold nogensinde har fostret (måske med undtagelse af nutidens Erling Haaland). Norge var klare favoritter.
UK’s mest drastiske ændring i forhold til Breslau-katastrofen var at folkehelten Pauli Jørgensen blev sat af. Igennem 10 år havde Frem-forwarden været nationens skarpskytte og populæreste profil. UK gav i stedet chancen til en 24-årig angriber, der var relativt ukendt i den brede offentlighed – i alt fald i København. Peder Rasmussen fra B1913 blev dermed den første spiller fra en fynsk klub på det danske landshold.
Peder Henry Rasmussen voksede op i Odense som søn af en snedkersvend, og fik arbejde på en fabrik der fremstillede toiletartikler. Hans klub, B1913, havde tilbage i 1924 været provinsens første virkeligt seriøse bud på en dansk mester. Det år tvang 13’erne nemlig storfavoritterne fra B1903 ud i to uafgjorte finalekampe om DM, inden københavnerne - med en hel kadre af landsholdsspillere – tog mesterskabet i tredje forsøg (med en 5-0-sejr). Den sidste kamp blev afviklet på neutral bane i Korsør.
I 1930 lå 13’erne kun i dansk fodbolds tredjebedste lag, men sejrede i provinsmesterskabet der endnu blev afviklet, selv om man nu havde omorganiseret divisionsstrukturen og indført en landsdækkende 1. division. B1913 slog AaB med 8-5 og Hillerød med 3-1, og man kunne præsentere en ny, pågående centerforward på kun 17 år, Peder Rasmussen. Den unge komet nød godt af mange oplæg fra venstre wingen Kaj Seebach, den senere AB’er Holger ”Altid god for et mål” Seebachs ældre halvbror.
I 1936 tæskede FBU’s udvalgte hold JBU’s med 7-2, og samme år fik B1913 nyt klubhus og baneanlæg i Odense. De blå spillede flot angrebsfodbold med Peder Rasmussen som spydspids, og rykkede op i dansk fodbolds 2. division, den såkaldte Serie II, hvor man endte som nr. 2 i 1937.
Pauli Jørgensens afløser på landsholdet havde altså fra en tidlig alder imponeret på sine fynske græsgange, men opgaven mod nordmændene i juni 1937 var alligevel et stort spring.
Der har nok aldrig været et dansk landshold der har stillet op i Idrætsparken under så udbredt skepsis som dette. Men som man har set det så ofte før i historien, så bekom rollen som undertippet tilsyneladende landsholdet vel. Der var også en svidende ydmygelse fra den sidste kamp, der skulle revancheres.
Hvorom alting er, så spillede danskerne aldeles fremragende helt fra kampens start. De tre teknisk brillante angribere, Helmuth ”Smut” Søbirk, Eyolf Kleven og ”Lille-Kaj” Hansen fandt hinanden i en smuk synergi, og løb voldsomt om hjørner med det norske forsvar. I anden halvleg udviklede opgøret sig til en helt overraskende dansk opvisning. Peder Rasmussen lukkede målscoringen til hele 5-1 et minut før tid, på et fint oplæg af Søbirk.
Trods debuttriumfen fik Peder Rasmussen ikke flere landskampe. UK erstattede odenseaneren med B1903’s Knud H. M. Andersen, der ellers brændte et mindre hav af chancer i den næste landskamp i Polen. Ræsonnementet var at Rasmussens sammenspil med de vævre driblere i frontkæden haltede for meget. Desuden var det, på det tidspunkt, historisk og enestående at man udtog en mand til landsholdet der ikke spillede i 1. division. Det forhindrede dog ikke UK i at tage Helmuth Søbirk med, selv om denne kun måtte optræde på B.93’s andethold i københavnsserien, pga. karantæne efter klubskifte.
Under besættelsen spillede B1913 med en vis succes i provinsens kreds 1. Peder Rasmussen forsvandt helt fra DBU’s radar. Først i 1942 fik Fyn atter en landsholdsspiller, OB’s Svend Jørgen Hansen.
Peder Rasmussen døde i 1994 i Odense.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
13.06.1937