|
| 17. januar 1917 i Slagelse | Hilmar Anders Wolstrup Staalgaard | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM HILMAR STAALGAARD | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Stål-Farfar
Hilmar Anders Woldstrup Staalgaard blev født 17. januar 1917 i Slagelse. Faderen og bedstefaderen var murermestre, så det lå i kortene at lille Hilmar skulle gå den vej i livet. Men knægten brændte mest for fodbold.
I 1930’erne var sjællandsk fodbold ikke meget bevendt. Nord for Nykøbing Falster og syd for Valby Bakke var der ingen klubber med reelt første divisions-potentiale. Men i 1939 rykkede Køge Boldklub op fra den såkaldte Serie II, og køgenserne bed sig fast. 19. oktober 1941 blev der for første gang nogensinde indkaldt en spiller fra købstaden til landsholdet. Det var venstre wing, Hilmar Staalgaard.
Hilmar Staalgaard havde en – ifølge Knud Lundberg – særpræget stil. Han løb på en meget rank facon, ligesom han havde et kosteskaft i ryggen, og driblingerne var meget autodidakte og uortodokse. Men han var hurtig og effektiv, og han havde en kantet fysik der gjorde ham svær at kontrollere.
Staalgaards debut på landsholdet blev en kæmpe dansk triumf. I 1941 var det – i sagens natur - småt med internationalt idrætssamarbejde, så den årlige prestigekamp mod Sverige var virkelig et højdepunkt. Svenskerne havde efterhånden sat sig grundigt på naboopgørene. Det var som om at den svenske fysik og kampvilje overtrumfede danskernes mere teknisk betonede og polerede tilgang. Danskerne var blå og gule af knubs efter opgørene, og efterhånden grønne af misundelse og ærgrelse over de gentagne nederlag. Men i besættelsesåret 1941 fik danskerne ram på svensken.
UK havde som nævnt udtaget provinsspilleren Staalgaard til venstre fløjen, og havde så rykket Frems farverige Helmuth Søbirk ind som centerforward. Med Børge Mathiesen som venstre innerwing, Johannes Pløger på højre innerwing og ”Lille-Kaj” Hansen som højre wing, må man konstatere at angrebet bestod af 5 spillere der normalt indtog fløjene på deres klubhold. En slags teknisk eksperiment. Ovenikøbet havde UK valgt superteknikeren, den gudbenådede boldekvilibrist, men ikke særligt flittige Walther Christensen som halfback. Eksperimentet lykkedes. Danskerne fik kombinationsspillet til at køre, og svenskerne måtte bruge mange kræfter på at erobre bolden. Når det kneb fik den en lang pasning – som regel fra Walther Christensen – ud til venstre hvor manden med det oprejste løb, Hilmar Staalgaard piskede afsted og lavede en mængde ravage. Danmark kom foran på et mål af Johannes Pløger, men da Sverige udlignede efter godt en times spil, var det ikke uventet at danskerne kom under tungt pres. Et kontraløb gav imidlertid Kaj Hansen mulighed for at score, og så kunne 41.000 tilskuere i Idrætsparken juble over en tiltrængt sejr, og ditto opmuntring.
Hjemme i Køge var man vældigt stolte af den nybagte landsholdsspiller. Og da Staalgaard fik installeret telefon tog hustruen altid imod opringninger med et: ”Det er hos landsholdsspiller Staalgaards”.
Staalgaard, der efterhånden fik tilnavnet ”Stål-Farfar” i Køge, var i årevis beskæftiget på den stedlige gummifabrik, og det var en almindeligt kendt sag i dansk fodbold, at førsteholdsspillere fra Køge Boldklub havde ret så favorable vilkår i virksomheden. I 1954 blev Køge danske mestre, som den første provinsklub i historien, med en stamme af spillere der arbejdede på gummifabrikken.
Stål-Farfar spillede sin 7. og sidste landskamp i 1951. Det var igen mod Sverige, og venstrefløjen skuffede ikke. Danskerne rullede en imponerende offensiv ud i første halvleg mod de olympiske mestre, anført af Knud Lundberg, Jens Peder Hansen og Poul Rassi Rasmussen. Efter 35 minutter bragte Staalgaard Danmark på 3-0, og den danske sejr blev på 3-1. Det blev den sidste danske sejr i 14 år over arvefjenden.
Hilmar Staalgaard døde 29. juli 1976, 59 år gammel, i en forfærdelig trafikulykke, der kostede 5 menneskeliv.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
19.10.1941