|
| 25. december 1891 i København | Niels Poul Nielsen | |
|
|
| 9. august 1962 i København | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM POUL 'TIST' NIELSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Danmarks største målscorer gennem tiderne
Poul ”Tist” Nielsen fik sit tilnavn fordi han som knægt ofte var gratist til KB's kampe på ”Granen”. Han sneg sig dog ikke ind udenom politiet og kontrollører, men fik lov at komme ind og se på, imod at han slog saltomortaler og den slags, hvilket morede ledere og spillere. Udover at han altså, fra lille knægt af, var meget atletisk var han også kolossalt hurtig.
Tists far var oprindelig urtekræmmer i Ringsted, men familien kom til København i starten af 1900-tallet og knægten fik interesse for fodboldspillet. Han debuterede for KB i 1907, som kun 16-årig, ligesom en række andre blændende KB-talenter i denne ”gyldne generation”. I kraft af sin formidable fysiske form var han i stand til at spille for KB som 36-årig i 1927, to år efter at han havde spillet sin sidste landskamp. I sig selv en fornem præstation. ”Tist” var dog ikke helt så fysisk stærk som August Lindgren, ligesom han var lidt for lille til at være heade-ekspert som Svend Aage Castella. Han havde ikke Sophus Nielsens drible-evner. Og han skød ikke helt så hårdt som Anton Olsen. Endelig var han ikke helt i Vilhelm Wolfhagens tekniske klasse og overblikket var bedre hos en spiller som Nils Middelboe. Men ”Tist” havde noget som de andre ikke var i nærheden af. Noget der gav ham indiskutabel verdensklasse. Han kunne lave mål. Han var altid på pletten. En egenskab som er medfødt og unik og umulig at træne sig til! Med sin flair for målscoringens vanskelige kunst passede ”Tist” perfekt ind i KB’s pasnings-baserede spillestil. Dér var der ikke behov for en forward som Sophus ”Krølben” der kunne bryde igennem med driblinger, men én der kunne omsætte opspillet til mål. Særligt de mange fløjoplæg fra Oscar Nørland og ”Wolle” Wolfhagen.
Sæsonen 1910-11 blev hans store gennembrud. KB var super stærke i turneringen og scorede 63 mål i 10 kampe det år. ”Tist” var ustoppelig med 47 scoringer! Intet under at UK-formand Ludvig Sylow satte ham på landsholdet mod England 5.maj.1910, som den eneste nye mand i forhold til OL-holdet i London 1908. Dermed var Tist med til at slå England som det første kontinentale landshold i historien.
Det var tæt på at man havde måttet undvære ham i OL-turneringen i Stockholm i 1912. Han havde arbejde i Landmandsbanken og de var ikke meget for at slippe ham. Centerhalfen Emil ”Mille” Jørgensen fra B.93, der var ansat i skattevæsenet, var i samme prekære situation. Det udløste noget nær en folkestorm. Skulle man undvære ”Tist” og ”Mille” til de olympiske lege, pga. banker og skat? Heldigvis fik de fri og stødte til holdet efter den første - nemme - kamp mod Norge. Desværre blev Poul ”Tist” skadet i semifinalen mod Holland. Afsavnet af ham i finalen mod de stærke englændere blev mærkbart.
I årene efter OL toppede landsholdet styrkemæssigt. I triumf-året 1913 slog danskerne Sverige med 8-0 og 10-0, og derefter Tyskland i Hamburg med 4-1. I den anden svenskekamp scorede Tist 6 mål og han gjorde rent bord mod tyskerne og stod bag samtlige 4 danske mål. I 1914 spillede det danske landshold to kampe på hjemmebane, som i generationer forekom uforglemmelige. Først blev stærke Holland slået med 4-3 efter et forrygende comeback af danskerne, der havde været bagud 1-3. Tist var som sædvanlig på pletten med tre kasser. I den næste kamp, den 5. juni 1914 kulminerede dét landshold, der markerede dansk fodbold i den absolutte internationale elite i en årrække. Det var England der kom på besøg.
Interessen var mildt sagt overvældende. Det næsten nyopførte Idrætsparken blev proppet med 18.500 mennesker, der stod på ølkasser og bænke og alt muligt for at være i stand til at se lidt af det der foregik på banen. Man kunne utvivlsomt have solgt tre gange så mange billetter. Englands amatørlandshold var endnu her kort før første verdenskrig omtrent lige så stærkt som det professionelle engelske landshold, og dermed det måske stærkeste i verden. De var dobbelte olympiske mestre, og havde slået Danmark i finalerne. I 1911 slog de igen Danmark i en venskabskamp i London med 3-0. Og på deres europæiske turné i 1914 slog de Sverige i to kampe med samlet 10-1, og det blev 2-1 over Holland og 8-1 over Belgien. Desuden stod de ikke tilbage for deres professionelle landsholds-pendant, og slog Wales med 9-1 og Irland med 2-0 i ”interne” britiske landskampe dét år. Danmark havde ganske vist besejret englænderne på Sankt Markus Plads i 1910, men på den anden side af Nordsøen forsøgte man ikke at tage dette nederlag alt for tungt. Der havde nemlig været en del markante afbud til den kamp, og der har faktisk lige siden været diskussion om den overhovedet burde indgå i de officielle landskampstatistikker. I 1914 kom ”Three Lions” imidlertid i stærkeste udgave. Det var bare ikke tilstrækkeligt. Danmark, med en forrygende Poul Tist, Sophus Krølben og Svend Spejderen Knudsen i inner-trioen gav fodboldens moderland en læsterlig lektion med en overbevisende 3-0 sejr. Lærlingen og mesteren havde byttet roller.
Poul ”Tist” Nielsen blev alle tiders største danske målscorer. I 38 landskampe scorede han 52 mål. Dette scoringssnit kommer aldrig til at blive overgået. Antallet er ganske vist tangeret, men Jon Dahl Thomasson brugte 112 landskampe til det samme antal mål. Sammen med Pauli Jørgensen og Harald Nielsen, og måske Preben Elkjær, er han dansk fodbolds farligste forward gennem tiderne. På hans egen tid var han uden sidestykke. Alle nationer frygtede ham, for man vidste at den forholdsvis lille og lidt undselige ”Tist” kunne lyne hvornår det skulle være. Han kunne fornemme chancerne. Var altid god for et mål. Og en hyggelig person og god kammerat uden for banen.
I KB spillede Tist ofte centerforward. Men på landsholdet var han klart bedst som innerwing lige bag ved en frontangriber med teknik og fysik til at kunne skabe plads og suge bolden til sig. Som Sophus Krølben eller Anton Olsen. Med en ”targetman” ved sin side kunne Tist udnytte sin hurtighed og sin unikke evne til at løbe ind i feltet og afslutte. Derfor passer han bedst i kategorien ”angriber” frem for som centerforward.
Poul ”Tist” Nielsen blev dansk mester 6 gange med KB i det landsdækkende mesterskab der blev indført i 1913. Sidste gang i 1925. Da mesterskabet udelukkende var københavnsk, havde han allerede medvirket til yderligere tre 1. pladser i ”A-rækken” som KBU’s bedste division dengang kaldtes. Et par år efter han stoppede karrieren flyttede han teltpælene til Canada i et tiår, men vendte siden hjem og blev restauratør på Frederiksberg.
Han gik bort 9.august.1962, 70 år gammel, og ønskede en anonym grav på Bispebjerg Kirkegård. Men han fortjener et eftermæle som en gigant!
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som tredje bedste anden-angriber i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe:
/ 
(60)