|
| 12. december 1984 i Hvidovre | Daniel Munthe Agger | |
|
|
| 75 / 12 | Brøndby (4/1) | |
| | Liverpool, England (60/10) | |
| | Brøndby (11/1) | |
|
| OM DANIEL AGGER | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
You’ll never walk alone
Daniel Munthe Agger blev født 12. december 1984 i Hvidovre.
YNWA er den forkortelse for sangtitlen herover, som fans af Liverpool FC benytter som ”slagord” eller bare det kendetegn og kit der binder dem sammen i en fælles forståelse og identitet omkring den klub, som de passioneret støttet.
Daniel Agger har forbogstaverne tatoveret på sine fingre. I 8 sæsoner var han forkæmper og publikumsfavorit i den engelske storklub.
For Agger startede fodbolden i den lille Hvidovreklub Rosenhøj, der har fostret mange dygtige spillere i årenes løb. I 1996 fik Kim Vilfort øje på den dengang lidt spinkle forsvarer, der skiftede til Brøndby, hvor selv ikke en korsbåndsskade som juniorspiller kunne holde ham nede. Agger var en meget komplet, venstrebenet forsvarer, med en fysik og teknik der havde sat ham i stand til at gøre sig gældende på en hvilken som helst plads på et fodboldhold.
I 2004 brød han igennem i BIF, og blev dansk mester og pokalvinder med de blå-gule. Morten Olsen havde også et godt øje til den unge forsvarer, som han lod debutere på A-landsholdet 2. juni 2005 mod Finland. Agger dannede midterforsvar med Per Krøldrup fra Udinese og Danmark vandt 1-0 i Tampere.
Udenlandske klubber sværmede kraftigt for den talentfulde centerforsvarer, og ved årsskiftet 2005-06 købte Liverpool FC den danske handelsskoleelev for 6 millioner pund, hvilket dengang var transferrekord for en spiller i Superligaen. Den engelske interesse fik et kæmpe boost da Daniel Agger, i sin blot anden landskamp, var med til at banke Three Lions i København med 4-1. Agger udgjorde det centrale forsvar sammen med Brøndby-kammeraten Per Nielsen i 1. halvleg og efter pausen med Michael Gravgaard fra rivalerne FC København.
I efteråret 2006 etablerede Daniel Agger sig på Liverpools førstehold, i skarp konkurrence med spillere som Jamie Carragher og Sami Hyypiä. Han scorede sit første mål på et brag af et langskud i august 2006 i en match mod West Ham. Målet blev kåret til månedens bedste i PL. Også i Champions League fejrede danskeren personlige triumfer. Således scorede han det afgørende mål i semifinalen mod Chelsea, der indbragte Liverpool en straffesparkskonkurrence som de vandt. I finalen mod AC Milan spillede Agger overfor måltyven Filippo Inzaghi, og selv om danskeren generelt spillede godt, så blev italieneren matchvinder med to scoringer. Det første var rent held, da en frisparksbold fra Andrea Pirlo ramte angriberen på overarmen og gik i mål. Det andet faldt i kampens slutfase hvor englænderne måtte satse frem ad banen. En reducering i sidste øjeblik ved hollænderen Dirk Kuyt forblev kosmetisk.
På landsholdet optrådte Agger som fast mand, og han scorede sit første landskampmål i den helt utroligt hektiske 3-3-kamp mod Sverige i 2007, hvor Danmark indhentede en svensk 3-0-føring, men blev taberdømt til sidst efter et tilskueroverfald på kampens dommer.
Desværre satte en alvorlig skade Daniel Agger udenfor i sæsonen 2007-08, og den kostede også et års pause på landsholdet. Også i de efterfølgende sæsoner var Agger plaget af skader, især en tilbagevendende rygskade gav bøvl. Liverpool kæmpede en hård kamp for at genfinde tidligere tiders styrke, men i 2012 lykkedes det at vinde et trofæ for første gang i 6 år. I Liga Cup finalen måtte the Reds dog ud i straffesparkskonkurrence for at besejre Cardiff City. Mod slutningen af den ordinære kamp (der endte 1-1) måtte Agger desværre forlade banen med endnu en skade (i ribbenene).
I 2012-13 havde Daniel Agger for en gangs skyld en skadesfri sæson, og han kvitterede for den ”befrielse” med at spille sin måske stærkeste sæson i karrieren, og blev fortjent kåret til Årets Spiller i dansk fodbold i 2012. Liverpools nye manager, nordireren Brendan Rogers, havde en stærk tro på sin danske forsvarer og gjorde Agger til viceanfører. Samtidig omlagde Rogers Liverpools spil til boldbesiddende og teknisk hurtigt med mange førstegangsafleveringer. Helt efter bogen, kan man sige, for Liverpool FC’s monumentale succes i 1970’erne og 80’erne blev funderet på netop en sådan spillestil. I første omgang sluttede den tidligere storklub dog kun som nummer 7, og i længden var der ikke tålmodighed og tiltro i klubben til at Rogers’ koncept kunne give det ventede afkast.
Året efter røg Daniel Agger på bænken, og han forekom ikke længere topmotiveret. I 2014 valgte han overraskende at vende hjem til dansk klubfodbold, til hans tidligere klub, Brøndby IF. Skader betød dog at hans comeback ikke helt fik den effekt som man havde håbet på Vestegnen, og i 2016 sagde kroppen stop, og Agger sagde efterfølgende, at han havde været ude i et overforbrug af smertestillende gigtmedicin.
Han spillede dét år sin sidste landskamp af 75, og han var anfører i de 33.
Siden har Agger engageret sig i godgørende organisationer som Red Barnet og Lær for Livet, og i 2021 blev han overraskende engageret som cheftræner i HB Køge, i et samarbejde med den tidligere landsholdskollega Lars Jacobsen.
Broderen Marco fik få kampe for HB Køge i 2011, og fætteren Nicolai var en profil i flere klubber.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som tredje bedste centerhalf i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe:
(29)