|
| 2. januar 1930 i Gentofte | Paul Kuhlman Andersen (kaldte sig Poul) | |
|
|
| 30. december 1995 i Gentofte | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 11 / 0 | Skovshoved | 4 | Skovshoved | |
|
| OM POUL ANDERSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Fightede som en Løve
Paul Kuhlmann Andersen blev født 2. januar 1930 i Gentofte.
Vi skal lige have styr på tingene, for det er måske lidt forvirrende at der var to Poul Andersen’er der spillede omtrent samtidig. Den ene var en kolossalt stærk centerhalf i B.93 og den anden var en omtrent lige så stærk back/centerhalf i Skovshoved IF. Skovseren hed altså rettelig Paul, men stavede det altid selv Poul.
Skovser-Andersens klub poppede op i divisionerne i 50’erne, især i kraft af en uhyre festlig offensiv. Det var med spillere som Valdemar Kendzior, Knud Ove Sørensen, Poul Rassi Rasmussen og den senere landstræner Kurt Nielsen. Ordrupknægten Poul Andersen skulle holde styr på defensiven sammen med bl.a. de kloge halfbacker Villy Schøne og John Jørgensen, og den altid sortklædte målmand Theil Drengsgaard, der var særdeles stærk i luftspillet. Andersens ukuelige fighteregenskaber gav ham tilnavnet ”Løven”.
2. oktober 1955 blev den brave Løve for første gang indkaldt til landsholdet. Det var imod selveste England, der medbragte stjerner som Billy Wright, Jackie Milburn, Tom Finney og Nat Lofthouse. Det var en stor mundfuld for den nye mand - også for stor - viste det sig.
Englænderne spillede med den senere Leeds United-Godfather, Don Revie som ”falsk 9’er”. Revie lå som centerforward, men trak meget ned i banen som targetman og spilopbygger. Det danske forsvar med den forholdsvis langsomme Chresten Brøgger i midten og Poul Andersen og Verner Nielsen som backs, havde ualmindeligt svært ved at vurdere hvornår de skulle dække Revie tæt op, og hvornår man skulle koncentrere sig om Tom Finney og Nat Lofthouse, der begge konstant løb i dybden når Revie trak tilbage. Løven blev gang på gang fanget sammen med sine to AB-forsvarskollegaer. Don Revie scorede to gange og Boltons fantastiske Nat Lofthouse scorede også to. Andersens direkte modspiller, Tom Finney, havde næsten frit spil til at dominere. Mod kampens slutning fik danskerne et trøstmål, sat ind af veteranen Knud Lundberg, men englænderne lukkede festen med et mål af den debuterende Bristol Roversspiller, Geoff Bradford.
En sæk på 1-5 var ikke ligefrem nogen god landsholdsdebut for den stakkels Løve, selv den stærke modstand taget i betragtning. En fuldkommen propfyldt Idrætsparken med 53000 tilskuere bevidnede debutantens kvaler.
Til den næste landskamp 14 dage senere mod Sverige var Andersen erstattet af klubkammeraten John Jørgensen. Men nu var Poul Andersen ikke en mand der sådan gav op. Der skulle gå 5 år med solide og stabile præstationer for Skovshoved, før Løven atter fik lov at brøle på udvalgt hold.
I foråret 1960 afprøvede landstræner Arne Sørensen forskellige defensive konstellationer for at finde frem til sin idealopstilling til De Olympiske Lege i Rom. Arne havde et blødt punkt for den altid kæmpende Poul Løve, og gav den karseklippede fighter chancen i en landskamp i maj mod Norge. Det var på pladsen som højre back, i en forsvarsopstilling med tårnhøje Hans Christian Nielsen som centerhalf og anføreren Poul Jensen i venstre forsvarsside, og med Henry From på mål. På det tidspunkt var kun Jensen helt sikker i Arne Sørensens startopstilling, men de to AGF’ere kæmpede med Brønshøjs Willy Kragh respektive KB’s unge keeper Per Funch Jensen om pladserne. De fleste regnede nok med at KB’eren Arne Karlsen skulle spille pladsen som højre back ved OL, men Poul Andersen var en interessant udfordrer i kraft af rutinen og det enorme fighterhjerte. Danmark vandt med 3-0 på to mål af Flemming Nielsen og et af Poul Pedersen. Og den tidligere forsvars-strateg Arne Sørensen kunne lide hvad han så fra sin defensiv. Den 26. juni var Poul Andersen højre back i det årlige København-Provinsen prestigeopgør, som københavnerne vandt med 3-2.
Landstræneren valgte samme forsvarsformation som mod Norge i den næste landskamp, hvor et meget svagt græsk landshold blev totalt kørt over med 7-2 i Idrætsparken. Det var i den kamp at Harald Nielsen sprængte målnettet med et kanonskud, så kampens dommer troede at bolden var gået til målspark. Forsvaret så ikke helt godt ud ved de to græske scoringer, og Arne Sørensen måtte atter i tænkeboks. Den blev han imidlertid brat trukket ud af, da den tragiske flyulykke i Kastrup 14 dage senere tog livet af 8 danske landsholdsspillere, heriblandt de to backs, Arne Karlsen og Køges Børge Bastholm Larsen. Blot 11 dage senere blev landskampen mod Ungarn gennemført i en yderst knuget stemning. Danmark vandt 1-0 på et mål af den lille Næstved-fløj, Jørgen Hansen. Poul Andersen spillede en fremragende kamp og Sørensens forsvarskonstellation var på plads.
Det vil være synd at sige at det danske OL-hold i Rom spillede fremragende fodbold. I de første to opgør mod Argentina og Polen var Danmark totalt presset i bund, og var dybt afhængige af den rutinerede defensiv. Og så selvfølgelig fænomenet Harald Nielsen, der lavede mål på stribe. Men holdets selvtillid voksede i takt med de hårdt tilkæmpede – og lidt heldige – succeser. I Semifinalen mod Ungarn blomstrede holdet imidlertid op og spillede godt. Og Henry From og hans berømte tyggegummi reddede heldigvis Løven fra at spille en uheldig hovedrolle, da han begik straffespark i første halvleg.
Poul Andersen delte værelse med landstræneren, der satte stor pris på Løvens veludviklede humoristiske sans og altid gode humør. Det kom der meget spas ud af. Lige indtil dagen efter semifinalen mod Ungarn. Poul Andersen fik at vide hjemme fra Danmark, at hans far pludseligt var afgået ved døden. Den ellers så friske og slagfærdige Løve var forståeligt helt til rotterne. Men i samråd med landstræneren og UK’s Spang Larsen besluttede Andersen sig for at spille. Han ville ikke svigte sine kammerater, sin træner og den danske fodboldnation, der fulgte med derhjemme ved radioerne og foran fjernsynsapparaterne. Det må have været tungt for den stakkels Løve at skyde sorgen fra sig og koncentrere sig om en OL-finale.
Desværre var der udsolgt for kræfter på det danske hold, og selv om finalemodstanderne fra Jugoslavien måtte spille det meste af kampen med 10 mand pga. en helt urimelig udvisning til deres topscorer, Galic, så var østeuropæerne stærkest på alle parametre. Selv Henry From, der havde været urokkelig som en klippe i hele turneringen forekom usikker og rystet. Alligevel var sølvmedaljerne en smuk præstation, og et taktisk mesterstykke af Arne Sørensen. Han havde lagt sin defensiv i erfarne hænder og det høstede landsholdet frugten af.
Finalen blev Poul Løves 10. og næstsidste optræden for landsholdet. Den sidste kom i efteråret i Göteborg, hvor Danmark tabte med 2-0. Allerede året efter sluttede Løvens karriere. Han gik i stykker i en 1. divisionskamp for skovserne, og overvandt aldrig sin skade. Skovshoved kunne ikke undvære hans kvaliteter og rykkede ned.
Siden brølede Løven som træner i bl.a. Brønshøj, hvor han begejstrede og inspirerede folk som Per Røntved, Per Friis og Finn Laudrup.
Poul Andersen døde den 30. december 1995, tre dage før sin 66 års fødselsdag.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
02.10.1955
(83)