|
Svend Jørgen Gerner Andresen blev født 20. maj 1950 på Østerbro.
Svend Andresen var en høj og gennemsolid stopper med et godt overblik. Han tilhørte en supertalentfuld årgang som junior og ynglinge i B1903, og blev udtaget til ynglingelandsholdet i 1967 mod Vesttyskland. Det danske hold bestod af bl.a. klubkammeraterne Poul Erik Thygesen, Steen Rømer Larsen, Poul Aabling og Birger Topp. At der var gods i knægtene blev understreget af en dansk 3-1-sejr i Flensborg. Det tyske mål blev sat ind af den senere VM-guldvinder Jupp Kapellmann, mens både Thygesen og Topp nettede for Danmark (sammen med AB’s Flemming Hansen).
To år senere var Andresen forsvarskrumtap på det hold, som B1903 vandt det danske mesterskab med. En triumf der blev gentaget – trods en vis åreladning af profiler til udlandet – i 1970. Udover de mange store egenproducerede talenter, som klubben profiterede af i de år, så var en af hemmelighederne bag succesen den svenske træner Bosse Håkonssons træningsmetoder. Bosse formåede at bringe 03’erne i en helt usædvanligt stærk fysisk form. I september 1969 udtalte træneren til Aktuelt: ”Jeg opdagede den første dag, jeg havde træning, at spillerne var i ussel fysisk tilstand. Jeg havde ganske vist hørt i Sverige, at danske amatører ikke vart meget for konditionstræning, men var alligevel rystet over hvad jeg så. Derfor lagde jeg straks en hård linje med vægt på fysikken. B1903 er i dag – uden at jeg ønsker at prale – det mest konditionsstærke hold i Danmark, Og jeg vil stramme begrebet og tage Sverige med”. Håkonsson havde, i bedste svenske stil - med stor grundighed - testet spillernes form kontinuerligt, og kunne fortælle at anføreren Christian Andersen havde samme kondital (78) som europamesteren Tom Bogs, og lige efter fulgte Svend Andresen.
19. maj 1970 debuterede den talentfulde (og altså meget konditionsstærke) centerforsvarer på A-landsholdet mod Polen, dagen før sin 20 års fødselsdag. Andresen spillede overfor stjernen Wlodzimierz Lubanski, og formåede at holde polakken i et jerngreb. Individuelle fejl gjorde at danskerne tabte 0-2 efter en ellers udmærket indsats. Men landskampsæsonen var som helhed gyselig, og i returkampen i Warszawa fik man en snitter på 0-5. Ikke desto mindre stod det klart, at Svend Andresen ville komme til at spille en defensiv hovedrolle på Rudi Strittichs kommende OL-hold.
Efter dybt beskæmmende nederlag til de vesttyske og engelske amatørlandshold i foråret 1972, var der imidlertid ikke mange der gav en kinamands chance for de danske muligheder for at kvalificere sig til München. Det krævede mindst uafgjort mod Rumænien i Bukarest, men OL-holdet overgik alle forventninger og sejrede med 3-2. Svend Andresen blev af pressen fremhævet som en af de bedste, sammen med de offensive nøglespillere, Per Røntved, Peter Johansson og Henning Jensen.
Den olympiske slutrunde blev da også en rigtig pæn succes, og en opmuntring for dansk fodbold i en ellers ret så trist periode. Svend Andresen var en klippe i samtlige kampe, men der var ikke noget at sige til at han var slidt til sidst i turneringen, for kampen mod Sovjet i mellemrunden var hans landskamp nummer 12 dét år. Langt flere end danske eliteamatører normalt blev pålagt.
Han spillede sin 29. og sidste landskamp i juni 1975.
I 1976 medvirkede Svend Andresen til at spille B1903 frem imod endnu et dansk mesterskab, men forlod klubben i sommerpausen for at blive professionel. Andresen drog til den ældgamle romerske kejserstad, Trier, for at spille for Eintracht 05. Klubben havde året forinden vundet oprykning fra amatør-regionalligaen til 2. Bundesliga.
Den første sæson blev ikke uventet særdeles vanskelig. Trier sluttede næstsidst, men undgik heldigt nedrykning, idet konkurrenterne Völklingen ikke fik fornyet den professionelle licens. Året efter var Svend Andresen med til at konsolidere Eintracht Trier i rækken.
Derefter tog han hjem og rundede karrieren af med en sæson for B1903, hvor træner Erik Dennung havde samlet et stærkt hold med adskillige af de gamle kammerater, Poul Erik Thygesen, Steen Rømer og Benny Johansen.
Han har et kunstgalleri på Frederiksberg.
| |