|
| 3. februar 1958 i Virum | Klaus Berggreen (Klausen, indtil 1991) | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 46 / 5 | Lyngby (2/0) | 7 | Lyngby (3) | |
| | Pisa, Italien (33/5) | | Pisa, Italien (1) | |
| | AS Roma, Italien (4/0) | | Roma, Italien (1) | |
| | Torino, Italien (7/0) | | Torino, Italien (2) | |
|
| OM KLAUS BERGGREEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Pionteks universalspiller
Klaus Berggreen-Klausen blev født 3. februar 1958 i Virum.
Det behøver ikke at være nogen hemmelighed, at Klaus Berggreen var en af de spillere der var blandt de mest vanskelige at placere i en kategori, da jeg skrev Dansk fodbolds 110 bedste. Men han var naturligvis umulig at komme uden om.
Det lå nemlig ikke overhovedet i kortene, at Berggreen skulle blive den boks-til-boks versatile og multianvendelige altmuligmand på 80’ernes succesrige landshold, som han udviklede sig til. For da Klaus Berggreen fik sit gennembrud i Lyngby, var det indiskutabelt at han var angriber, endda en rigtig farlig én af slagsen.
Lyngby Boldklub har i generationer udviklet talenter på basis af et gennemgående teknisk betonet koncept. Men indtil slutningen af 1970’erne havde klubben aldrig spillet nogen større rolle i toppen af dansk fodbold. Men et særdeles lovende mandskab, med spillere som John Helt, Michael Schäfer, Tom Olczyk, Lars Sørensen, Bent Christensen og Michael Spangsborg ændrede totalt på det billede. Lyngby blev en magtfaktor. Klaus Berggreen var holdets topscorer. En snu angriber der vidste hvordan han skulle placere sig, og var stærk i det hurtige pasningsspil som Lyngby praktiserede.
Holdet rykkede op i 1. division i 1979 og blev nummer to i 1981, blot et enkelt point efter Hvidovre. I angrebet havde Berggreen da fået den perfekte makker i den tidligere AB’er Flemming Christensen, der tilførte offensiven højde og drøjde og en usædvanlig tæft for målscoringens kunst. Året efter sølvsæsonen lå Lyngby atter pænt til i turneringen. Men man valgte så at sælge sin talentfulde angrebsduo til udlandet, Flemming Christensen til St. Etienne i Frankrig og Klaus Berggreen til italienske Pisa. Pengene fra salgene blev investeret så klogt, at Lyngby året efter kunne fejre sit første danske mesterskab, under Jørgen Hvidemoses ledelse.
Egentlig var det storklubben Inter der lå lunt i svinget til at få fat på Klaus Berggreen, men i sidste ende blev det den langt mindre, toscanske klub, AC Pisa 1909, der fik danskeren i truppen. Det blev et godt match. De relativt kølige temperamenter i vinregionen, og det faktum at alt andet end nedrykning var en kæmpe succes, stillede forventningerne til Berggreen så realistiske at det var til at arbejde med. Pisa havde nemlig ikke købt nogen boldkunstner, men en klog og arbejdsom ledertype. Berggreen smøgede ærmerne op og fightede med dedikation og ydmyghed i alle kampe for sin nye klub. Det gik lige i hjerterne på tilhængerne.
Pisa klarede akkurat skærene og danskeren blev udnævnt til anfører. Samtidig etablerede han sig stille og roligt på landsholdet.
Tilbage i 1974 var Klaus Berggreen med på et Y-landshold der sprudlede af talent, med folk som Frank Arnesen, Søren Lerby, Steen Thychosen og John Stampe. Siden fulgte 7 U-landskampe med den stamme som Tommy Troelsen benyttede til at nå frem til en kvartfinale ved EM for ungdomslandshold.
Debuten på A-landsholdet fulgte 29. august 1979 i Sepp Pionteks første kamp som landstræner i Finland, men gennembruddet i rød-hvidt kom efter skiftet til Pisa. I Berggreens fjerde landskamp, i november 1982, scorede han det meget vigtige sejrsmål til 2-1 i EM-kvalifikationsopgøret i Luxembourg, i et opgør hvor Danmark var i store spillemæssige vanskeligheder. Berggreen havde afløst en skadet Preben Elkjær i pausen og Danmark balancerede på randen af en kolossal fiasko, da Berggreen nettede på et karakteristisk energimål. Derefter spillede han resten af kval-kampene, men uden at score.
Sepp Piontek benyttede den løbestærke angriber i en yderst diffus rolle. Berggreen spillede hængende angriber, arbejdsmand på kanten, wingback, eller endda i særlige tilfælde mandsopdækker. Han bandt midtbane og angreb sammen og blandede sig i så meget som muligt. Der var ingen som helst tvivl om at den offervillige altmuligmand var en af landstrænerens favoritspillere.
Berggreen stoppede på landsholdet ved EM 1988. Han fik 46 landskampe med 5 mål. Han vendte hjem samme år, men stoppede karrieren lige før sæsonstart 1990 og blev sportschef i Lyngby.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som syvende bedste anden-angriber i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 11. september 1985 mod Sverige
(64)
(46) / 
(116)