|
| 8. juni 1944 i Odense | Mogens Berg Pedersen | |
|
| OM MOGENS BERG | Skrevet af hp | |
|
|
BIG MO
Mogens Berg Pedersen blev født 8. juni 1944 i Odense.
Otte A-landskampe, udlandseventyr i både Skotland og USA og - ikke mindst - B1909’er helt ind i knoglerne.
Der er hyggeligt i den store stue i lejligheden på første sal i Promenadebyen på Odenses havnefront. Udenfor trækker en strid brise ud og ind mellem de mange boligblokkene, der henover de sidste år er skudt op som paddehatte her, hvor skibe i årtier har lagt til og fra med deres last af stort og småt. Nu er hele området i rivende udvikling i dét, der skal forvandle Odense fra stor dansk by til dansk storby.
Det er her den tidligere landsholdsspiller Mogens Berg har tænkt sig at nyde sit otium. Villaen i Odense M er solgt, og en hverdag uden have og hæk passer bedre til temperamentet og fysikken. Fra lejlighedens lækre altaner er der udsigt til både havnebassin og Byens Ø, der med egen sandstrand bugner af liv, når sommeren for alvor melder sin ankomst.
Foran os på spisestuebordet ligger scrapbøger og ringbind med udklip og billeder fra en fornem karriere, som startede for godt 60 år siden. Tidens tand taget i betragtning, er det derfor er det helt naturligt, at hukommelsens forunderlige krinkelkroge ind imellem gør det svært at huske alle små detaljer. Mogens Berg er ellers knivskarp - både i sine analyser og i de lune kommentarer, der i en lind strøm pibler ud under hovedpersonens velplejede, grå overskæg. Der er meget at fortælle, og Mogens Berg er en eminent fortæller.
B1909’ER VED ET TILFÆLDE
Mogens Berg blev født som familiens fjerde barn og en vaskeægte efternøler. Anden Verdenskrigs uforudsigeligheder blev hans held.
- Min far sagde altid, at jeg skulle have været en biografbillet, men så blev der luftalarm, kommer det med den underfundige humor, som kendetegner Mogens Berg.
Familien Berg boede på Damhusvej i Odenses Skibhuskvarter. Lige om hjørnet ligger Kochsgade, hvor B1909 indtil udflytningen til Gillestedvej i 1969 holdt til. Og B1909 blev da også Mogens Bergs klub, men du kunne være blevet helt anderledes.
Hans godt 15 år ældre storebror - afdøde Erik Berg - gik i skole på Mulernes Legatskole, der dengang lå på Hunderupvej. Erik havde besluttet sig for, at han ville begynde til fodbold. Vejen hjem fra skole gik lige forbi Munke Mose, hvor OB’s anlæg dengang lå. Her spillede mange af hans klassekammerater, så med hovedet fuld af fodbolddrømme svingede Erik cyklen forbi klubhuset, men døren var låst. Derfor kørte den store knægt hjemad med uforrettet sag. Da han passerede B1909’s anlæg i Kochsgade, parkerede han i stedet cyklen dér. Således blev Erik ‘rød’ og ikke ‘stribet’. Derfor var det også en selvfølge, at Mogens Berg skulle trække den røde trøje over hovedet, da han ville starte til fodbold. Da var storebror Erik for længst fast bestanddel af B1909’s førstehold.
- Havde der været åbent i OB dengang, så havde vi garanteret været OB’ere, konkluderer Mogens Berg og lukker den på vanlig markant facon:
- Så det var godt, at der var lukket!
TEKNISK TRÆNING
Mogens Berg havde gode forudsætninger. Han var solidt bygget og havde højden med sig. Allerede dér havde han en fordel. Men højde og solid kropsbygning gør det ikke alene. Mogens Berg havde mere at byde ind med. Han var også hurtig og udviste gode tekniske færdigheder med bolden.
Som drengespiller var han blandt en tre-fire knægte, som fik ekstra træning. Deres træner, den tidligere førsteholdsspiller Jørgen Nielsen, fokuserede især på drengenes teknik. Således blev de trænet i at kunne sparke med begge ben.
- Vi skulle sparke mod et ‘sparkebræt’ - en træplade på størrelse med et fodboldmål, fortæller Mogens Berg.
- Og uanset, hvordan bolden kom, så måtte vi flytte os rundt om den, så vi kunne sparke med det dårlige ben.
De mange timer foran ‘sparkebrættet’ gjorde en forskel. Da Mogens Berg nærmede sig serierækkerne, kunne han efterhånden sparke lige godt med begge ben. Og der blev lagt mærke til den unge, høje fynbo, der som regel huserede på venstre kant, selv om han fra naturens side egentlig er højrebenet.
FØRSTEHOLDSDEBUT
Således blev Mogens Berg udtaget til ynglingelandsholdet. I sommeren 1961 - netop fyldt 17 år - fik han debut i Rønne. Holdet vandt 4-3 over Sverige, og Mogens Berg kvitterede for tilliden med målet til 4-1. I løbet af efteråret skulle det blive til yderligere to kampe og endnu et mål, inden en helt anden tillidserklæring lukkede døren til deltagelse på netop ynglingefodbold i landsholdsregi.
I foråret 1962 skulle FBU’s udvalgte ynglingehold spille en træningskamp mod B1909’s Fynsseriemandskab. I familien Berg blev det første og eneste gang, at brødrene Mogens og Erik stod over for hinanden. Erik Berg trappede ned på de rødes andethold, mens Mogens Berg var fast mand på FBU’s ynglingehold. Det blev lillebror Mogens, der stjal overskrifterne. Han spillede ganske enkelt forrygende.
Nogle dage efter var der fint besøg ved køkkenbordet i hjemmet på Damhusvej. Formanden for spilleudvalget var troppet op. Mon Mogens havde lyst til at spille for førsteholdet, der i weekenden skulle møde Esbjerg? For den knap 18-årige kantspiller var skulderklappet dog samtidig et dilemma. Som fast mand på ynglingelandsholdet ville en førsteholdsdebut samtidig betyde et farvel til landsholdsfodbold på ynglingelandsholdet, hvor man dengang ikke kunne deltage efter debut på sin klubs førstehold.
- Ynglingelandsholdet stod umiddelbart foran en tur til Finland, beretter Mogens Berg, og dengang var det at rejse ikke så almindeligt som i dag.
Spilleudvalgsformanden havde dog et plaster klar. B1909 var ved at arrangere en tur til Bulgarien. Som førsteholdsspiller ville Mogens Berg naturligvis komme med dér. Og således takkede ynglingespilleren ja til en debut mod Esbjergs regerende danske mestre
HÆRDET FØR DEBUT
I træningerne op til kampen fik Mogens Berg for alvor kærligheden ved seniorfodbold at føle. B1909’s hårde hunde Arno Hansen og Per Jacobsen sad tæt i haserne på opkomlingen. Men der var mening med galskaben. Da kampdagen oprandt, trak netop Per Jacobsen debutanten til side.
- Hvis der er nogen der er efter dag i dag, så skal du bare sige det til mig, så skal jeg nok lige…
De rutinerede kræfter havde den unge debutants ryg. Det vidste Mogens Berg nu.
Debuten gik godt. B1909 vandt 1-0 på et mål af klubikonet John Danielsen, og Mogens Berg gjorde det fornuftigt. Han var nu en del af B1909’s bedste mandskab. Turen til Bulgarien blev i øvrigt aldrig til noget, da arrangøren snød B1909. Klubben fik dog i hast arrangeret en erstatningstur til Kandestederne i Skagen, og snart var Bulgarien glemt, for store oplevelser ventede lige om hjørnet.
EN UNG POKALVINDER
Allerede en uges tid efter spillede Mogens Berg igen. I Odense blev det 2-2 mod Køge. Knægten fra Damhusvej scorede begge mål for ‘de røde’. Derfor var det heller til debat, hvorvidt Mogens Berg sin unge alder til trods skulle starte inde, da B1909 Kristi Himmelfartsdag 1962, tre dage efter Køge-kampen, igen stod over for Esbjerg - denne gang i finalen i landspokalturneringen. På et sagnomspundet mål af Palle ‘Etben’ Hansen hentede B1909 pokalen med hjem til Odense, hvor den stod på en heltemodtagelse.
Og selv om finalemodstanderne fra Esbjerg hentede mesterskabet både i 1962 og året efter, så havde B1909 fået opbygget et slagkraftigt mandskab, der var klar til at byde esbjergenserne op til dans. En skøn blanding af talent og rutine, dygtige teknikere og ihærdige arbejdsmænd.
En tiendeplads i 1962 blev vekslet til en fjerdeplads året efter. Mogens Berg selv tog det næste skridt op ad karrierestigen med to kampe på U21-landsholdet i efteråret 1962.
DET STORE GENNEMBRUD
Sæsonen 1964 skulle blive ganske særlig - både for B1909, men også for Mogens Berg. I sidste spillerunde vandt B1909 med 1-0 på udebane over KB og brød dermed tre års esbjergensisk patent på mesterskabet. For Mogens Berg havde sommeren givet endnu en U21-landskamp på cv’et, men større ting var i vente.
Da A-landsholdet sidst i november drog på uges turné med tre kampe på programmet, var Mogens Berg med i flyveren. I Grækenland tabte landsholdet ganske vist 4-2 i VM-kvalifikationen, men Mogens Berg scorede i sin debutkamp et af de danske mål - og det endda med udgangspunkt i en uvant position. Mogens Bergs klubkammerat Palle Kähler var egentlig tiltænkt pladsen som højre kant, men da han blev skadet, overtog Mogens Berg. Og det skulle blive endnu mere uvant.
Efter et kort stop i Israel, hvor en venskabskamp endte med en sejr på 1-0, sluttede landsholdet af i Bologna, hvor mægtige Italien ventede i endnu en venskabsmatch. Undervejs i kampen gik B1903’s, Bent Hansen i stykker, og nu måtte Mogens Berg endnu en gang sadle om. Det gik over al forventning.
- Jeg spillede ganske enkelt en brandkamp, husker Mogens Berg.
Ved den efterfølgende banket svirrede rygterne allerede. Selveste Harald Nielsen havde viderebragt, at Mogens Berg ikke skulle skrive under på hvad som helst. Guld-Harald havde nemlig ladet vide, at den italienske storklub Inter skulle have udvist interesse for den unge dansker.
Sådan skulle det dog ikke gå… — sammen med Mogens Berg.
AFGANG TIL SKOTLAND
Mogens Berg var på den foreløbige top af sin karriere. Blot 20 år gammel. Debut på A-landsholdet og med interesse fra flere udenlandske klubber, var det åbenlyst, at den unge fynbo var tabt for sin barndomsklub B1909. Men hvor lå fremtiden? Rygtet ville vide, at selveste Inter fra Milano havde følere ude…
Mogens Berg hørte dog aldrig noget fra italienerne. I stedet kaldte Skotland og Dundee United, der havde haft en rædselsfuld sæsonstart. Nu skulle der hentes forstærkninger til offensiven. En højre wing og en centerforward. Den danske invasion i Morton havde gjort god reklame for vikingerne fra den anden side af Nordsøen.
Dygtige spillere til billige penge. Det passede glimrende ind i den skotske tankegang. Faktisk udviste netop Morton interesse for Mogens Berg. Et muligt salg af den tidligere Esbjerg-målsluger Carl Bertelsen skulle bane vejen.
Men det blev i stedet Dundee United. Her havde manager Jerry Kerr kontakt til den tidligere B1909’er Jack Johnson. Den fynske træner anbefalede omgående Mogens Berg og Viborgs målfarlige angriber Finn Døssing.
Finn Døssing blev inviteret til et besøg i Dundee, hvor han scorede 4 mål i en træningskamp. Hans kontrakt var dermed sikret. Men skotterne ville også se Mogens Berg an. Sådan spillede de danske sækkepiber dog ikke. Det var storebror Erik, der tog sig af forhandlingerne. Mogens Berg var kun 20 år, og ikke myndig, så hans far måtte skrive under på den professionelle kontrakt.
- Det var en stor beslutning, husker Mogens Berg. Et ja til professionel fodbold betød jo dengang et farvel til landsholdet og karantæne, hvis du vendte tilbage til dansk fodbold.
Selv om det gik stærkt, mødte brødrene Berg velforberedte op til forhandlingerne i Dundee. Erik Berg var regnskabsuddannet og havde været et smut forbi landsholdsspilleren Jørgen Leschly for at høre, hvad fælderne var, når man skulle underskrive en professionel kontrakt.
Mogens Berg tog sammen med storebror Erik til Dundee, hvor de sidste forhandlinger skulle falde på plads. Den danske kantspiller skulle allerede debutere i weekenden mod mægtige Glasgow Rangers.
På selve kampdagen havde Dundee United dog endnu ikke overført de aftalte penge. Mogens Berg sad i omklædningsrummet. Selv om alle andre klædte om, forblev han i sit civile tøj. Storebror Erik ville være sikker på, at skotterne havde overført det aftalte beløb for skiftet.
- Jeg var i forvejen temmelig nervøs, husker Mogens Berg, og heldigvis kom Erik endelig og meddelte, at nu kunne jeg godt klæde om. Pengene var overført.
DEN SKANDINAVISKE BØLGE
Det skulle blive til tre et halvt spændende år hos Dundee United, hvor Mogens Berg sammen med Finn Døssing og de to svenskere Örjan Persson og Lennart Wing endte med at blive vældig populær blandt klubbens fans. De fire skandinaver var med til at stabilisere den synkende skude, og den truende nedrykning blev vekslet til en fornuftig midterplacering.
- Vi fik jo mere eller mindre æren for, at det gik, som det gjorde, fortæller Mogens Berg.
- Holdet var jo egentlig godt nok, men der manglede måske lidt gejst, og det kom vi med.
PROBLEMER MED RYGGEN
Det lagde yderligere til Mogens Bergs heltestatus hos hjemmepublikum på Tannadice Park, at han i en sommerturnering scorede tre mål i semifinalen mod St. Johnstone. Han gik allerede under kælenavnet ‘Big Mo’. Skotterne var glade for den lange dansker.
I sine tre og en halv sæsoner i Dundee United spillede Mogens Berg 61 kampe og scorede 16 mål. Men opholdet blev delvist ødelagt af en fremadskridende diskusprolaps.
- Det blev efterhånden sådan, at når jeg spillede, så fik jeg ondt i ryggen ved en bestemt bevægelse, husker Mogens Berg.
I dag er Mogens Berg ikke i tvivl om, hvor skaden opstod.
- Jeg er jo uddannet håndsætter, fortæller han. Vi rendte jo rundt med store blykasser. At løfte de mange tunge ting, kombineret med min høje statur. Det har ikke gjort noget godt.
En professor i Aberdeen konstaterede, at der var tale om en diskusprolaps. Operation var den eneste udvej. Herefter fulgte en hel måned i sengen. Først derpå kunne Mogens Berg gå i gang med en genoptræning, der ikke forløb godt. Faktisk var Mogens Berg så plaget af smerter, at han måtte udsætte sit bryllup.
Først da han hjemme i Danmark - via Jack Johnson - kom i kontakt med en ortopædkirurg, kom der skred i tingene.
- Lægen konstaterede hurtigt, at operationen var forløbet godt, husker Mogens Berg
- Men mine rygmuskler var jo som et nyfødt barns efter den lange periode i sengen.
Intensiv træning hos en odenseansk bevægelsespædagog gjorde, at Mogens Berg efter 14 dage var smertefri. Et år på smertestillende piller var slut.
MISSET EUROPÆISK TRIUMF
Netop diskusprolapsen forhindrede Mogens Bergs i deltagelse i Dundee Uniteds europæiske eventyr i efteråret 1966. I Inter-Cities Fairs Cup slog skotterne de forsvarende mestre, selveste Barcelona, ud i anden runde. 2-1 på Camp Nou og 2-0 hjemme på Tannadice Park.
- Det er vel nok en af de største skuffelser i min tid som fodboldspiller, fortæller Mogens Berg, der dog var stolt på kammeraternes vegne.
Runden efter måtte Dundee United dog vinke farvel til turneringen efter et samlet nederlag på 3-1 til italienske Juventus.
Dundee United - eller ‘The Terrors’, som klubben kaldes - er i øvrigt nok det eneste hold i Europa, der kan fremvise 100 procent sejrskvote mod Barcelona - endda over hele fire kampe.
I sæsonen 1986/87 ekspederede skotterne nemlig Barcelona ud med 1-0 og 2-1 i UEFA Cupkvartfinalerne. Dundee United nåede denne sæson helt frem til finalen, hvor de over to kampe tabte til svenske IFK Göteborg.
DET AMERIKANSKE EVENTYR
På den anden side af Atlanten i Guds eget land havde elskere af den europæiske fodbold forsøgt at starte en turnering op. Faktisk havde to franchises i 1966 forsøgt sig med hver sin turnering, men i sommeren 1967 var tiden moden til et fælles projekt.
En af dem, der var blevet grebet af ‘soccer’, var Dallas-millionæren, Lamar Hunt, hvis far havde tjent en formue på olie. I 1966 overværede Lamar Hunt VM i England, og han satte sig for at give fodbolden et seriøst skud i USA. Konceptet var - set med nutidens briller - underfundigt. De amerikanske klubber - eller rettere franchises - henvendte sig til klubber rundt omkring i verden og lejede så et helt hold ind til turneringen.
I Cleveland lejede man spillere i engelske Stoke City, hos San Francisco blev det hollandske Den Haag. I Chicago lejede de spillere hos italienske Cagliari, og i Houston fandt man sammen med brasilianske Bangu. Dallas Tornados kastede af ukendte årsager deres blik mod Dundee United.
For det amerikanske publikum åbnede det pludselig muligheden for at møde etablerede spillere som den engelske landsholdsmålmand, Gordon Banks, den italienske målmaskine Roberto Boninsegna og den skotske midtbanespiller Peter Cormack, der nogle år senere gjorde flot figur i Liverpool. Og altså danske Mogens Berg og resten af slænget fra Dundee United.
I Dallas blev truppen i første omgang indlogeret på det lokale universitets kollegie, hvor de studerende var taget på ferie. Det var ikke helt, hvad spillere og ledere havde regnet med.
- Heldigvis fik vi senere værelser på i lækkert hotel, hvor vi boede resten af de syv uger, turneringen varede, husker Mogens Berg.
Det var dog ikke alle Dundee United-spillere, som valgte at bruge sommerferien i USA. Således blev både Lennart Wing og Örjan Persson hjemme for at spille på det svenske landshold, hvor man havde en mere afslappet holdning til brugen af professionelle spillere. Det gav derfor spilletid til flere af klubbens marginalspillere. En af dem var forsvarsspilleren Walter Smith, der senere skulle blive en succesfuld manager i Glasgow Rangers.
- Det var en vanvittig varm sommer - især i Dallas, husker Mogens Berg. Vi havde iltapparater i pausen og løb rundt med isklumper for at køle os ned.
Om det var temperaturerne, der spillede skotterne et puds, må stå hen i det uvisse. Dallas Tornados endte i hvert fald på sidstepladsen i den vestlige division, hvor der ellers var tæt løb. Faktisk tabte holdet kun tre af sine tolv kampe. Mogens Berg spillede de ti af kampene og scorede to mål.
- Den største oplevelse var at spille i Houston Astrodome, erindrer Mogens Berg.
Den kæmpe indendørs arena havde plads til mere end 60.000 tilskuere. Desværre havde den - som eneste af de baner Dundee United spillede på - kunstgræs. Det anede skotterne intet om, så de mødte op til kampen i fodboldstøvler med dupper.
- Og så havde der været baseball på banen, husker Mogens Berg, så løbebanen til baseball var grus. Det spillede vi så hen over.
Houston Stars og deres brasilianske lejesvende fra Bangu vandt i øvrigt kampen 2-0.
Det blev også til en kamp på det ikoniske Yankee Stadium i New York. Også en oplevelse, der har sat tydelige spor i Mogens Bergs hukommelse.
FARVEL TIL DUNDEE UNITED OG HJEM IGEN
I 1968 var det slut i Dundee United og med Skotland. Mogens Berg var blot 24 år, men årsagen var såre simpel: - Jeg var ikke tilfreds med mig selv, forklarer Mogens Berg, jeg følte slet ikke, at jeg var god nok.
Der var ellers andre klubber, der gerne ville have fingrene i danskeren. Franske Valencienne og en belgisk klub havde agenter, der tog kontakt, men Mogens Berg var hudløst ærlig og meddelte, at han ikke var fysisk klar til at fortsætte karrieren med yderligere et eventyr i udlandet.
Og således vendte Mogens Berg i sommeren 1968 atter næsen hjemad til sin elskede klub, B1909. Her ventede den obligatoriske karantæne for hjemvendte udlandsprofessionelle, men herefter kunne han igen trække den røde trøje over hovedet.
Positionen som kantspiller blev skiftet ud med en plads i forsvaret. Måske var hans hurtighed ikke helt den samme som i ungdommens vår, men i forsvaret havde Mogens Berg både højden og sin forudseenhed med sig.
Og Mogens Berg må have gjort noget rigtigt på sin nye position. For under landstræner Rudi Strittich blev det i 1971 til fem landskampe i forsvaret. Det blev også året, hvor B1909 for anden gang vandt den danske pokalturnering. Med Mogens Berg i forsvaret blev det 1-0 i finalen mod Frem.
Midt i 1970’erne stoppede Mogens Berg på B1909’s bedste mandskab. 214 kampe (20. flest gennem tiden i B1909) og 36 mål er Mogens Berg ifølge den store B1909-bog noteret for. Med et mesterskab og to pokaltitler på cv’et.
Mogens Berg arbejdede i en lang erhvervskarriere som typograf. Her blev den lokale avis, Fyens Stiftstidende, hans arbejdsplads i over 40 år. B1909 forbliver hans hjerteklub, og ved de jævnlige sammenkomster i B1909’s veteranafdeling har Mogens Berg og vennerne delt utallige røverhistorier fra dengang, hvor ‘De Røde’ var en fast bestanddel af det bedre danske fodboldselskab.
LEGENDESTATUS I DUNDEE UNITED
En coronavirus kom desværre i vejen for yderligere en hæder til Mogens Berg. Han skal optages i Dundee Uniteds ‘Hall of Fame’. Så snart omstændighederne tillader det, vil ‘Big Mo’ kunne tage til Tannadice Park, hvor han officielt vil blive medlem af det ærefulde selskab. Her er de skandinaviske venner Persson, Wing og Døssing også at finde. De fire venner ses i øvrigt stadigvæk og mindes dagene, hvor de sammen sørgede for jubel på tribunerne for efterhånden rigtig mange år siden.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
29.11.1964
(29)