|
| 15. august 1945 i Ikast | Henning Boel | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 15 / 0 | Ikast (13/0) | 1 | Ikast | |
| | Aberdeen, Skotland (2/0) | |
|
| OM HENNING BOEL | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Det uldjyske kraftværk
Henning Boel blev født i Ikast 15. august 1945. Han var prototypen på en garderhøj og jættestærk klassisk stopper i anden halvdel af 1960’erne.
Han blev Ikasts anden landsholdsspiller (efter Kristian Mosegaard) 3. juli 1966, hvor han erobrede en fast plads på landsholdet. Med sine vældige kræfter og betonhårde tacklinger aftvang Boel stor respekt omkring sig. Knud Lundberg foretrak imidlertid en centerhalftype med større konstruktive forcer, hvilket afstedkom nogen kritik fra fodboldprofessorens side. Det provokerede tydeligt uldjyden, der dog var klog nok til at lægge stor træningsenergi i at forbedre sig teknisk. I 1967 blev Boel en vigtig del af det unge og succesrige danske landshold, der bl.a. slog Island med 14-2, Norge med 5-0 og Holland med 3-2. Boel spillede side om side med den intelligente AB’er Erik Sandvad, og det samarbejde skabte en stærk synergi.
Året efter blev landsholdet imidlertid splittet. Udlandet havde fået øje på den lovende talentmasse, og spillerne røg afsted på professionelle kontrakter i en heftig strøm. Især den nystartede USA-liga tiltrak sig danske elitespillere. Henning Boel kom således til Boston Beacons, men af en eller anden årsag fik han en hurtig transfer til Washington Whips, hvor også Vagn Hedeager (Esbjerg), Niels Hüttel (Vejle), Finn Willy Sørensen (Frem), Peter Christensen (B1903), Kaj Hansen (Frem), John Worbye (Hvidovre) og John Kyndbøl (OB) spillede. Da ligaen gik konkurs, stod danskerne imidlertid med skægget i postkassen. Hjemme i Danmark ventede skattevæsenet med et smæk, så man måtte ud på det europæiske spillermarked og gøre sig til. Det lykkedes imidlertid for Henning Boel at få kontrakt i Skotland med Aberdeen, og det blev et lykkeligt, sportsligt ”ægteskab”.
The Dons’ tilhængere lærte hurtigt at elske den høje viking. Boel gav sig altid 100%, hvad enten det var som back eller centerhalf, og gik endda ikke af vejen for et rask slagsmål i spillertunnellen, som det var tilfældet i november 1970, hvor Motherwells angriber Deans fik råt for usødet efter en serie drabelige dueller på banen. Det kostede en karantæne, men ikke supporternes affektion, tværtimod. Samme år opnåede Boel og Aberdeen en kæmpetriumf, da the Dons slog Celtic i den skotske pokalfinale med 3-1. Boel spillede højre back i et forsvar der også talte den senere Manchester United-stjerne Martin Buchan.
I 1971 gjorde Henning Boel comeback på det danske landshold, da DBU for første gang i historien tillod professionelle spillere på det nationale mandskab. Den første landskamp med profferne endte dog med et skuffende 0-5-nederlag i Portugal. Boel var også med i den næste landskamp, hvor danskerne gjorde en langt bedre figur mod Belgien, der dog sejrede med 2-1 i Idrætsparken. Det blev uldjydens 15. og sidste landskamp.
I 1972 blev Henning Boel ramt af en alvorlig skade, og efterfølgende var han ikke i stand til at generobre sin plads i Aberdeens forsvar. Karrieren så ud til at være forbi, men Boel rejste atter til USA og spillede en tid for Boston Minutemen. I slutningen af 70’erne gik turen hjem til Ikast, hvor støvlerne røg på hylden efter en sæson i 2. division, hvor han var med til at spille klubben op i 1. division. I 2004 blev Henning Boel indlemmet i Aberdeen FC’s Hall of Fame.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
03.07.1966