|
| 10. april 1953 i Glostrup | Søren Thomas Busk | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 61 / 2 | Westfalia Herne, Tyskland (3/0) | 3 | AA Gent, Belgien (1) | |
| | Maastricht, Holland (12/0) | | Wiener SK (2) | |
| | AA Gent, Belgien (24/2) | |
| | Maastricht, Holland (11/0) | |
| | AS Monaco, Frankrig (5/0) | |
| | Wiener SK, Østrig (6/0) | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM SØREN BUSK | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Løjtnanten
Søren Thomas Busk blev født i Glostrup 10. april .1953.
Søren Busk var i udpræget grad en self made man. Han brød igennem som 2. divisionsspiller i midten af 70’erne for Glostrup IC. Da var han angriber.
De to konkurrerende klubber i Busks fødeby, GIC og IF 32 havde tilsammen et stort sportsligt og talentmæssigt potentiale på den tid. En fusion havde måske placeret et fælles projekt som nummer 1 på den københavnske Vestegn, og dermed truet fremadstormende Brøndbys himmelflugt opad i hierarkiet i dansk fodbold? Men fusioner og overbygninger strander ofte på de følelser der er i spil i forhold til de respektive moderklubber. Fra fans, ledere, spillere og interessenter. Det er både godt og ondt.
For Glostrup blev 2. division endestationen for et ellers imponerende avancement i 70’erne. Søren Busk markerede sig som en hovedstødsstærk og fysisk betonet forward, der skabte plads omkring sig og fik lavet en del mål. Talentet var nu ikke det mest indlysende, men det gav en professionel kontrakt med tyske Westfalia Herne i 1976. Her blev Busk ret hurtigt omskolet til en effektiv og snu centerforsvarer.
Som 24-årig forsvarsspiller på en meget ydmyg klubadresse lå det internationale gennembrud ikke lige for. Men 9. maj 1979 debuterede Busk i den årlige prestigematch mod Sverige i Idrætsparken. Den nye mand gjorde det pænt som højre back i en underholdende kamp, hvor Danmark fik 2-2 et kvarter før tid, på et langskud af Søren Lerby der via en knold sprang over den dygtige svenske målmand Ronnie Hellstrøm. Landstræner Kurt Nielsen mødte op til kampen med en ny flot skotskternet sixpence, som han svor at kaste ”ad helvede til” hvis Danmark tabte. Kurt beholdt kasketten. Og han beholdt også Søren Busk på landsholdet til hjemmekampen mod Nordirland, hvor Hernespilleren erstattede Per Røntved i centerforsvaret. Røntved havde, med sine udtalelser om landstræneren i bogen Fodbold på Vrangen, reelt diskvalificeret sig selv. Danskerne vandt imidlertid landskampen i overbevisende stil, og Søren Busk udgjorde en sikker defensiv sammen med Sten Ziegler.
Samme år kom Busk væk fra Herne, hvor økonomien og det sportslige potentiale var så sløjt, at klubben gik fallit og mistede den professionelle licens. I stedet kom danskeren til hollandske MVV Maastricht. Med Eresdivisie-midterklubben som base erobrede Søren Busk efterhånden en fast plads i midterforsvaret på det danske landshold, trods perioder med skader. Således udgjorde han det centrale forsvar i selskab med Per Røntved i sejren over Italien i 1981. I løbet af 1982 lancerede Sepp Piontek sit tremandsforsvar med Busk, Morten Olsen og Ivan Nielsen. Det er ofte blevet påstået at netop denne ”treenighed” var nøglen til 80’erlandsholdets bragende succes. Med rette. For med Busken og Grusomme Ivan som effektive mandsopdækkere kunne Morten Olsen spille frigjort som libero og støtte de danske opspil. Nærmest som en ”angrebscenterhalf” i det ældgamle toback-system.
I EM-kvalifikationen scorede Busk et uhyre vigtigt mål på hovedstød i hjemmekampen mod et meget defensivt græsk mandskab, og sikrede derved en essentiel dansk sejr. Målet var en betydelig oprejsning for den blonde forsvarer, ovenpå en usikker og famlende indsats imod Tjekkoslovakiet i Idrætsparken et halvt år forinden. En kamp som Søren Busk havde fået megen kritik for, men hvor han savnede Morten Olsen bag sig. Busk manglede sin general, og var selv afgjort bedst som pligtopfyldende løjtnant.
Ved EM-slutrunden i Frankrig var Busk så uheldig at lave et halvt selvmål i premieredysten mod værterne, da han faldt og blev ramt i nakken af en ellers ufarlig afslutning af Michel Platini. Men ellers spillede Søren Busk en upåklagelig turnering. Samme år oplevede han en sjælden triumf på klubplan. I 1982 skiftede han fra Maastricht til Gent i Belgien. Og Gent vandt den belgiske pokalturnering i 1984, med en finalesejr på 2-0 over Standard Liége som på det tidspunkt havde kæmpen Horst Hrubesch på holdet. Tyskeren blev imidlertid holdt fra fadet i finalen af en stærk Søren Busk.
Desværre endte engagementet i Gent med kontraktbøvl og en skattesag. Det belgiske retsvæsen krævede Busk idømt to års fængsel for skatteunddragelse, og danskeren måtte søge tilflugt i sin tidligere klub, Maastricht i et års tid.
Samarbejdet med d’herrer Nielsen og Olsen fortsatte i VM-slutrunden i Mexico, hvor Danmark vel havde en af de stærkeste forsvarskonstellationer overhovedet? Det var desværre ikke til at se i 1/8 finalen mod Spanien, hvor Søren Busk stod overfor en sulten og effektiv ”grib”, Emilio Butragueño, der scorede hver gang han var i nærheden af det danske mål.
Den triste VM-exit mod Spanien blev kulminationen på Sepp Pionteks store 80’erhold. I tiden efter forekom dynamitten bedaget og mere slatten end sprængfarlig. Loyale Søren Busk kom med til EM i 1988, men han var halvskadet og burde nok ikke have været udtaget. Den første puljekamp mod Spanien, som danskerne tabte med 3-2, blev Søren Busks 61. og sidste optræden for det nationale mandskab.
Efter et økonomisk lukrativt år i fransk fodbold hos AS Monaco, kom Busk til østrigske Wiener Sportklub i 1987, men tiden i den gamle hovedstad blev præget af tilbagevendende akillessene-problemer. En tid så det ud som om at Lyngby Boldklub skulle blive den da 35-årige Søren Busks danske ”retræte”, men der gik kludder i kontraktforhandlingerne, og den rutinerede forsvarer mente at Lyngbys formand Hans Bjerg-Pedersen løb fra en klokkeklar aftale.
I stedet vendte Busk hjem til Herfølge Boldklub i 1989 og spillede et par udmærkede sæsoner.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
| WESTFALIA HERNE, TYSKLAND |
|
|
| Er rangeret som fjerde bedste centerhalf i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 16. november 1983 mod Grækenland
(46)