|
| 21. juli 1881 i Sønderborg | Ludwig Drescher | |
|
|
| 14. juli 1917 i København | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM LUDWIG DRESCHER | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Store Fus
Ludvig Drescher blev i 1908 Danmarks første landsholdsmålmand.
Drescher var egentlig født syd for den daværende grænse og var officielt tysk statsborger. Med nutidens regelsæt havde han dermed ikke været spilleberettiget for det danske OL-landshold der vandt sølvmedaljer i 1908 i London, men det havde Middelboe-brødrene, der var svenske statsborgere, heller ikke.
Drescher spillede for KB, hvor han var fast målmand i en lang årrække. Nogen fantastisk keeper var han ikke. Bl.a. havde han vanskeligt ved at nå ned til de hårde, flade skud, og tilskuerne gav ham tilnavnet Store Fus, ikke fordi han havde store fødder, men fordi han ind imellem ”fusede” groft. Til gengæld havde Drescher et roligt gemyt og han havde gode nerver. Med sin størrelse og imponerende vingefang lykkedes han ofte med at komme i vejen for oplagte scoringschancer. Han medvirkede også i et væld af kampe for Stævnet og diverse udvalgte hold, og gjorde det i reglen udmærket. Drescher havde en solid statur, og det var en stor fordel på en tid hvor målmandsspil ikke var for pattebørn.
Ludvig Drescher spillede desværre en uheldig rolle i OL-finalen mod England (officielt Storbritannien), da han droppede det første engelske mål, og nok burde have klaret det andet. Trods en heroisk og stærk indsats tabte Danmark med 2-0 til hjemmefavoritterne.
Den for længst hedengangne avis ”Adresseavisen” skrev om ham dét år: ”Ludvig Drescher er alle boldvenners redningsplanke. Når frontrækken i full speed løber op med bolden og bagmanden tilfældigvis kikser, så lyder det langs snor og bane fra en hylende skare: DRESCHER! Og Drescher spreder sig i målet, så arme og ben udfylder det tomme rum, og det skal være en ganske nederdrægtig flad og hård bold, der får lov til at slippe indenfor Dreschers domæne. Drescher er KB’er med liv og sjæl, og skal efter sigende være en brillant kammerat. Særligt når kliken sidder oppe i Café Tårnborg og ”snakker bold” skal han være hyggelig og rar. Vi ved også, at mange af de majklædte damer, der i disse dage som fluer i august, færdes på 93’s Grønneplads (B.93’s anlæg, red.), særligt har Drescher i kikkerten, uden at vi dog tør påstå, at de har noget ”mål” med kissemisseriet. Der er jo heldigvis noget der hedder frispark”. Artiklens lettere frivole tone afslører altså at den høje, mørke målmand var et af tidens eftertragtede idoler – hos det smukke køn.
Drescher blev atter udtaget til landsholdet til den store konfrontation mod England på Sankt Markus Plads i 1910. Danmark vandt opgøret med 2-1 og blev dermed den første kontinentale nation der slog England i en landskamp. Året efter overtog Frems talentfulde Sophus Hansen imidlertid pladsen som ankermand på landsholdet, og ved OL i Stockholm i 1912 var Ludvig Drescher reserve.
Efter at have medvirket til at vinde det første landsdækkende danske mesterskab i 1913, lagde Store Fus støvlerne på hylden. Han sad nogle år i KB’s bestyrelse og havde en god civil karriere som maskinfabrikant.
Men i 1917 blev han ramt af en svær lungebetændelse, og netop som han så ud til at være restitueret, tog en blodprop livet af ham.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
19.10.1908