Tirsdag 11. februar 2025 kl. 10:01
WWW.HASLUND.INFO
 
A-LANDSHOLDSPILLERE
THEIL DRENGSGAARD
SPILLERFACTS
FØDTFULDE NAVN
6. marts 1927 i FeldingbjergTheil Drengsgaard
DØD (87 ÅR)
2. december 2014. Boede i Gentofte ved sin død
KAMPE OG MÅLPÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET)
2 / 0Skovshoved1Skovshoved
OM THEILL DRENGSGAARDSkrevet af Michael Kjærbøll
Danmarks Jashin

Skovshoved IF var et spændende og seværdigt angrebshold, der steg kometagtigt op igennem divisionerne i 1940’erne og starten af 50’erne, og spillede med i dansk fodbolds absolutte top i nogle år. Holdets profiler var bl.a. forwards som den senere landstræner Kurt Nielsen, Poul Rassi Rasmussen og Valdemar Kendzior. Men også centerhalfen John Jørgensen og den pålidelige fighter Poul Løve Andersen.

Og så naturligvis manden i målet; den uhyre stabile og luftstærke Theil Drengsgaard. Han blev født 6. marts 1927 i den lille by Feldingbjerg ved Viborg. Faderen var bestyrer af en gård i Stoholm og efternavnet Drengsgaard tyder på en slægtmæssig tilknytning til en gård af samme navn på egnen. Theil blev født med efternavnet Nielsen.

Mange af skovsernes spillere kom fra nær og (især) fjern. Når det var muligt at tiltrække dygtige og ambitiøse provinsspillere, så havde det formentlig en nøje sammenhæng med at klubbens toneangivende ledere havde gode forbindelser til erhvervslivet. De kunne skaffe jobs i virksomheder hvor man var indforstået med at spillerne skulle kunne møde udhvilede til træning og kampe. Drengsgaard blev desuden installeret i en fin lejlighed på Ordrupvej, hvor han boede dør om dør med Valdemar Kendzior.

Theil Drengsgaards kendetegn var at han var ualmindeligt stærk i luftspillet foran mål, og når han altid spillede i sort, så var det vel fordi forbilledet var den russiske ”panter”, Lev Jashin?

I slutningen af 50’erne toppede Drengsgaard. Det er ganske normalt at målmænd når deres kulmination når de runder de 30. Det hænger sammen med at rutinen er så vigtig for manden i buret. Det er ofte en ensom, øretævernes holdeplads, og den mentale styrke er meget afgørende. Den kommer ofte med erfaringen.

I 1956-57 havde DBU for første gang i historien tilmeldt landsholdet til FIFA’s VM-kvalifikation. Danmark kom i en pulje med England og Irland. Til de to opgør mod englænderne valgte UK at give Theil Drengsgaard chancen. Ideen var at han var bedst rustet til de mange indlæg som briterne som regel praktiserer, i forhold til de andre keepere man havde til rådighed.

Det engelske landshold i 1957 havde ikke helt tidligere tiders mytiske omdømme. Den fiaskoprægede VM-slutrunde i 1950 i Brasilien viste omverdenen at England ikke længere var verdens bedste fodboldnation, og de to nederlag til Ungarn i 1953 (3-6 på Wembley og hele 1-7 i Budapest) var klare indikatorer på at fodboldens moderland var sakket bagud i forhold til udviklingen blandt de stærkeste europæiske kontinentale nationer. Alligevel var der noget helt særligt over ”Three Lions”. Med navne som Stanley Matthews, Tom Finney, Johnny Haynes og Billy Wright havde øboerne stadig nogle af de mest forgudede profiler og individualister i verden. Selv om Matthews havde rundet de 40 år, var der stadig en helt magisk udstråling over hans wing-spil. Den første kamp i Wolverhampton blev lidt af et mareridt. England vandt ubesværet med 5-1, og Matthews og Middlesbroughs fabelagtige Wilf Mannion løb totalt rundt med det danske forsvar. Den debuterende Drengsgaard forekom lidt overvældet, men fik alligevel genvalg til returkampen i København. Den artede sig noget anderledes.

Kampen på Idrætsparken mellem Danmark og England i maj 1957 blev en oplevelse. Danmark var længe godt med, og tabte primært på konditionen i anden halvleg. AB’s venstre back Verner Nielsen fightede som altid forbilledligt, og der var almindelig enighed bagefter om at han gjorde en særdeles god figur overfor legenden sir Stanley Matthews. AGF’s altmuligmand John Amdisen spillede højre back og klubkammeraten, den uopslidelige Jørgen Olesen, skulle udgøre det defensive midtbane-bolværk sammen med skudstærke Flemming Nielsen. Som centerhalf skulle Ove Hansen fra Esbjerg holde den engelske centerforward, målmaskinen fra Bristol, Johnny Atyeo, hvilket faktisk lykkedes udmærket. I angrebet satsede man på en AGF-baseret konstellation med John Jensen, Erik Jensen og Aage Rou Jensen, mens Esbjergs driblestærke Jens Peder Hansen og lille hurtige Jørgen Hansen fra Næstved supplerede.
AGF’eren John Jensen bragte danskerne foran og hjemmeholdet formåede at holde 1-1 (efter en engelsk udligning af stjernen Johnny Haynes), helt indtil det 70. minut. Angriberen Tommy Taylor, der året efter forulykkede og blev dræbt i Manchester Uniteds tragiske flystyrt i München, afgjorde da i realiteten kampen med en scoring til 1-2. I slutfasen scorede englænderne yderligere to gange. Der var ikke flere kræfter i danskerne. Men hjemmepublikummet fik set en levende og intens fight. Og et dansk landshold der var tættere på idolerne styrke- og resultatmæssigt end man havde turdet håbe på forhånd.
Trods den godkendte indsats blev det Theil Drengsgaards sidste landskamp.

Den danske Jashin døde d. 2.december.2014, 87 år gammel.
Oplysningerne er pr. 16. juni 2023
SPILLEDE KAMPE
SKOVSHOVED
  05.12.1956England2 - 5
  15.05.1957England1 - 4
IKKE BENYTTET
SKOVSHOVED
  03.10.1956Irland1 - 2
LANDSHOLDSPILLER 281
  Spillere Skovshoved