|
| 26. september 1918 i København | Alex Friedmann | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM ALEX FRIEDMANN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Den store mæcen
I dag forbinder fodboldinteresserede formentlig først og fremmest navnet Alex Friedmann med dennes fremtrædende rolle som sponsor og mæcen i B1903. Men i Friedmanns unge dage var han en af landets bedste fodboldspillere.
Alex’ far var flygtning fra Bialystok, der i dag ligger i det nordøstlige Polen. I tiden omkring 1900 var området en del af det såkaldte Grodno Guvernement, der tilhørte det zarstyrede Rusland. I guvernementet måtte regionens jødiske befolkning bo og ernære sig, men nærmest på en slags tålt ophold, og den blev udsat for hårde, periodiske pogromer. Faderen Faiwel flygtede til Danmark, giftede sig i 1912 med Helene og opbyggede myreflittigt en position som malermester. Til at begynde med boede familien i en trang lejlighed i Frejasgade på Nørrebro, men efterhånden gik det økonomisk bedre og man fik råd til at flytte til Peter Bangs Vej på Frederiksberg.
Der var fire børn, to drenge og to piger, og Alex var den næstyngste, født 26. september 1918.
Alex var skudt i en gal fodbold og spillede i B1903, der i 1929 flyttede fra Fælleden til anlægget på Lyngbyvej. Friedmann tilhørte en særdeles talentfuld årgang, sammen med bl.a. Arne Sørensen, Børge Mathiesen og Knud H. M. Andersen, og de fire kammerater kom op omtrent samtidig på 03’ernes førstehold i anden halvdel af 1930’erne, hvor de kom under klubhelten Ernst Nilssons vinger.
Friedmann var en hurtig og driblestærk spiller og etablerede sig hurtigt som højre wing. I 1937 debuterede den da 19-årige hurtigløber på landsholdet i en kamp mod Finland som danskerne vandt med 2-1. Arne Sørensen og Knud Andersen spillede i den forbindelse deres 3. landskamp, og gamle Ernst Nilsson sin 40. og sidste.
Friedmann svigtede ikke forventningerne og scorede det danske sejrsmål. Klubkammeraten Knud Andersen stod for den første scoring. Samme år vandt B1903 KBU’s pokalturnering med en finalesejr over KB (2-1), og Alex Friedmann blev kåret til intet mindre end Årets Fund i dansk idræt.
I 1938 satte det unge 1903-mandskab trumf på, og vandt danmarksmesterskabet, efter et tæt opløb med Frem. Kun to mål skilte de to københavnske storklubber i slutstillingen.
Friedmann spillede et par landskampe i 1938 og 39, men konkurrencen om landsholdspladsen var særdeles hård. UK foretrak generelt Frem’eren Helmuth Søbirk, der var en blændende dribler, og fighteren Oscar Theisen fra Fremad Amager.
Under besættelsen opnåede Alex Friedmann imidlertid 6 af de blot 8 landskampe der blev spillet fra 1940-42. Det var kontroversielt at han var med i landskampen mod Nazityskland i Hamburg i 1940, og han blev udeladt da tyskerne pressede DBU til at stille op til endnu et opgør i Dresden året efter. I 1943 måtte familien flygte til Sverige, hvilket reddede Alex Friedmanns liv, men spolerede fodboldkarrieren. Faderen døde i Sverige. Alex spillede dog på det såkaldte flygtningelandshold, sammen med bl.a. Eigil Nielsen og Fremad Amagers Kai Frandsen, i 1944 imod et udvalgt hold fra Stockholm.
Den to år ældre bror, Harald, fik en håndfuld kampe for B1903 som ganske ung i 1935-36.
Efter krigen etablerede Friedmann sig i dansk erhvervsliv med en række investeringer i ejendomme. Han var særdeles fremgangsrig og blev med tiden B1903’s velgører og mæcen. I begyndelsen af 90’erne stod det klart for Alex Friedmann at klubbens økonomiske situation på sigt var uholdbar, og han var en stærk fortaler for fusionen med KB, der skabte FC København. Uden Friedmanns indflydelse er det tvivlsomt om FCK var blevet realiseret. Desværre skrantede Friedmanns privatøkonomi på det tidspunkt vildsomt, og midt i 90’erne skrev medierne at han havde mistet hovedparten af sin formue.
Alex Friedmann døde 20.maj.1997, 78 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|