|
| 21. maj 1873 i Ringe | Johannes Gandil | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM LUDWIG DRESCHER | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Fodboldkongen
Da den organiserede fodboldsport i Danmark kom på skinner i 1880’erne og 90’erne, var der en enkelt spiller der skilte sig helt markant ud fra mængden. Johannes Gandil blev landets første store fodboldidol- og forbillede. Hans suverænitet på banen manifesterede sig i et udødeligt kælenavn: ”Fodboldkongen”.
Gandil var et ud af ni børn af en enlig mor på Østerbro. Faren døde i 1873, mens Gandil endnu var spæd, så han lærte aldrig sit fædrene ophav at kende. Under sin uddannelse på Landbohøjskolen spillede den unge Johannes i ØB og fra 1893-95 i KB. Sideløbende spillede han cricket i nystartede B.93, og her fik han den udmærkede idé at starte et fodboldhold i klubben der havde til huse på Øster Allé.
Gandil var velsignet med en teknisk evne til at drible bolden frem som ingen anden, og bag den moderigtige schnurrbart-moustache og det kraftfulde sorte hår gemte der sig en brillant fodboldstrategisk intelligens. Med sin gennembrudskraft, driblestyrke og sin helt formidable hurtighed var Gandil elsket af fans og medspillere, og frygtet som ingen anden af modstanderne. Kun den snu og hårdføre Vilhelm Schultzer, ”Fabrikanten” fra KB, kunne stække ham på den højre fløj som han indtog i alle sine aktive år. På trods af problemer med muskelskader – uden tvivl et resultat af en særdeles eksplosiv stil – spillede Gandil på 12 år, fra 1896 til 1908, over 80 kampe for B.93. Dette tal lyder ikke af meget nu om dage, men turneringsperioden var kort, og der var ikke så mange værdige modstandere der fik lov at spille i KBU’s eliteturnering – Københavnsmesterskabet (dengang det officielle DM). I gennemsnit var der 8-12 kampe på en hel sæson. Gandil opretholdt et scoringssnit på cirka et mål per kamp, en præstation der gjorde ham til topscorer hele ti gange! I hans tid blev B. 93 mester hele seks gange, og var hvert år med blandt de bedste. Gandil blev i kraft af sin enestående hurtighed desuden dansk mester i 100 meter løb i 1902, og han deltog ved de olympiske lege i Paris i året 1900 på distancen.
På en tid hvor man i reglen ikke spillede mere end højst 7-8 år, og sjældent længere end til man var midt i 20’erne og etableret i privatlivet, fortsatte Gandil til han var langt oppe i 30’erne. I sin lange og unikke karriere gennemlevede han som topspiller hele perioden fra 1890’erne, hvor dansk fodbold var på et primitivt pionerstadie, til slutningen af 00’erne hvor Danmark var en af verdens absolut bedste fodboldnationer. I 1898 var han med i den opvisningskamp på Fælleden mod det berømte skotske hold Queen’s Park, der kom til at få en fuldkommen uvurderlig betydning for hele dansk fodbolds fremtid. Blot få måneder efter skotternes visit i København, i forbindelse med Idrætsstævnet, havde de såkaldte skotske principper vundet indpas som det indiskutable taktiske og spillemæssige ideal. Se blot følgende referat fra en kamp mellem KB og B.93 fra Dagbladet, oktober 1898:
”Sejren var for så vidt vel fortjent, som 93’s spillere gennemgående var langt de kvikkeste, sikreste og bedst trænede, og KB’s folk spillede noget mat. 93 har i sin højre wing, Gandil, ’en kraft af første rang’: med sit løb og sin behændighed ville han sikkert gøre fyldest på et hvilket som helst hold. Og han gør sin klub overmåde god nytte. Den taktik, der også bragtes i anvendelse – et langt spark frem, når Gandil havde fri bane – var – om den end så fjernt som mulig stemme med de skotske principper – fornuftigt nok, idet Gandil på denne måde ved en voldsom spurt mod modstandernes mål gang på gang bragte dette i fare og skaffede to af de tre points. Men det geråder ikke KB’s forsvar til ære, at denne metode lod sig praktisere; een mand bør på fodboldspillets nuværende standpunkt ikke kunne udrette det hele. Ikke dermed sagt, at 93’s øvrige folk være tarvelige – tværtimod – forsvaret var f.eks. meget godt, men havde Gandil ikke været med – så –?”
Omtalen er rammende i forhold til Gandils evner – og hans betydning for sin klub. Han var helt suverænt den store profil i turneringen gennem en årrække. Men man bider særligt mærke i at reporteren omtaler B.93’s stil med lange bolde frem i højre side til Gandil som værende i modstrid med de skotske principper. På dette tidspunkt, sølle fem måneder efter Queen’s Parks berømte besøg i København, har den skotske spillefacon tydeligvis bidt sig fast, og den skotsk inspirerede fodboldkultur gjort sit indtog. Journalisten mener jo dog nødtvungent at B.93’ernes longpassing var klog nok da den jo gav sejren. KB har selvfølgelig fat i det rigtigste rent taktisk. Men der falder bebrejdende bemærkninger til de mere skotsk spillende KB’ere for at tillade en enkelt mand at udrette det hele. Den ene mand var bare en kæmpe. Johannes Gandil – Fodboldkongen.
Meget passende nåede en aldrende Gandil lige akkurat at spille på landsholdet, da DBU - efter flere års tilløb - endelig besluttede at stille op til officielle landskampe. Det var i forbindelse med de Olympiske Lege i London i 1908, og det blev også her at Gandil mødte sin karrieres endeligt. Fortjent spillede han med i Danmarks første internationale opgave, i den anden officielle landskamp. Han blev dermed, som 35-årig, den ældste debutant på et dansk landshold indtil rekorden blev overgået af Peter Kjær i 2001. Gandils debut blev desværre også hans eneste landskamp. Han blev ramt af en knæskade og måtte indstille karrieren. Meget symptomatisk nægtede han dog at udgå af kampen med sin skade. Han ville ikke svigte. En gigantisk sejr på 17-1 over Frankrig blev imidlertid en smuk og passende sortie for Danmarks første store fodboldidol, der dermed sluttede på toppen. Han var landets største spiller i hele den periode hvor dansk fodbold gik fra primitivt kludderfodbold til sublim verdensklasse.
Allerede undervejs i den aktive del af karrieren betalte Gandil tilbage til sit elskede fodboldspil, og ikke mindst den klub hvis eksistens han havde en stor aktie i. Han blev sportsskribent og drev Sportsbladet som redaktør i over 30 år. I 1939 begik han sit sportsjournalistiske mesterværk: Fodboldhistorien ”Dansk Fodbold”, et murstensværk på over 700 sider og et unikt kildegrundlag for al senere historieskrivning om dansk fodbold. Hans viden om dansk fodbold var uden sidestykke. Gandil var bestyrelsesmedlem i B.93 i ufattelige 49 år! Ridder af Dannebrog i 1943. Og desuden medlem af DBU’s bestyrelse fra 1923 til 1940. Selv om han altså kun spillede en enkelt landskamp, så fortjener Johannes Gandil et eftermæle blandt de allerstørste og væsentligste spillere i dansk fodbolds historie.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som niende bedste højrewing/midtbane spiller i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
22.10.1908