|
| 13. september 1933 i København | Bent Hansen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM BENT HANSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Den ydmyge
Bent Hansen blev født 13. september 1933 i København og voksede op i Valby. Han var nr. 7 af 9 søskende, der i 1940 alle boede hjemme hos deres mor.
Landstræner Arne Sørensen fik en rigtig god idé forud for venskabsmatchen mod stærke Vesttyskland i 24. september 1958: Han udtog debutanten Bent Hansen fra B1903 som defensiv halfback. Hansen blev siden da fast inventar på Sørensens landshold og ikke blot dét; 03’eren blev prototypen på den pålidelige, flittige, loyale og determinerede arbejdskraft som på mange måder passede perfekt ind i landstrænerens filosofi.
Bent Hansen var forsikringsmand i sin ”civile” karriere og det var egentlig meget symptomatisk. Som fodboldspiller var han den forsigtige defensive sikring på midtbanen der garderede for sin centerhalf og leverede et massivt løbepensum. Holdets seler og livrem. Som pasningsspiller var Hansen effektiv og stabil, om end ikke teknisk brillant. Hans overblik var godt og han klarede sig fremragende i de fysiske dueller. Han var helt enkelt den relativt anonyme og lettere usynlige teamplayer der er så vigtig som krumtap på ethvert hold.
Efter en beskeden baggrund som ungdomsspiller i Boldklubben Fix kom Bent Hansen som 14-årig til B1903, hvor han som junior og ynglingespiller spillede på andetholdet. Med forbilledlig dedikation sled han sig efterhånden ind på klubbens førstehold. Det lå ikke til Bent Hansen at være opgivende.
B1903 havde en downperiode i 50’erne. I 1957 røg den gamle storklub ud af 1. division for en kort bemærkning, men vendte dog tilbage året derpå. Det skete efter en ekstremt tæt og dramatisk afslutning på sæsonen. Næstved, med Jørgen Hansen og Bent Dideriksen, førte suverænt 2. division, men fik ”gummiben” og satte det hele over styr med en stribe nederlag til sidst, hvorefter 03’erne rykkede op sammen med B.93. Profilerne hos B1903, udover Bent Hansen, var spillere som Vagn Vesterlund, Øjvind Fangel, Kaj ”Steff” Lerby og Jørn Larsen - alle spillere der var tæt på landsholdet, men uden at få ”nålen”.
Bortset fra to bronzemedaljer i 1963 og 1965 havde klubben fra Lyngbyvej dog ikke helt kvaliteterne i denne periode til at gøre sig gældende i toppen af dansk fodbold.
Ved OL i 1960 i Rom spillede Bent Hansen en helt afgørende rolle som den defensive gardering på midtbanen. Balancespilleren på et hold der generelt levede på forsvarsmæssig struktur og hårdt kollektivt arbejde. I relativ ubemærkethed spillede Hansen meget stærkt i de danske puljekampe og semifinalen mod Ungarn. Bent Hansens samarbejde på den centrale midtbane med AB’s Flemming Nielsen var intet mindre end fremragende. Hansen aflastede også den lange centerhalf Hans Christian Nielsen (som spillede en uhyre stærk turnering), og gav det danske forsvar en tiltrængt mobilitet. Efter den olympiske sølv-triumf oplevede Bent Hansen ind imellem at blive remplaceret på landsholdet. Hver gang revancherede den pålidelige fighter sig og satte DBU’s udtagelseskomité til vægs. Hans kvaliteter var ikke de mest iøjnefaldende men ikke desto mindre uundværlige. Det blev gang på gang bevist når Hansen ikke var på landsholdet og man tydeligt savnede hans arbejdskraft. Statistikken var også med ham. Danmark tabte kun to af hans første 16 landskampe. I 1962 spillede halfbacken 7 landskampe og danskerne vandt de 5. Da han alligevel blev sat af til den første landskamp året efter, tabte Danmark 0-6 i Ungarn.
Den italienske klub Genoa ville købe både Bent Hansen og Vejles Henning Enoksen, men sidstnævnte sprang fra en ellers lukrativ aftale, og så måtte Bent blive hjemme i Danmark og B1903.
Bent Hansens selvbiografi fra 1964 hed karakteristisk og beskedent: ”En go’ aflevering”. Her redegør Hansen åbent og modigt for sit positive syn på professionalisme i dansk fodbold. En sådan holdning kunne ellers nok skabe et noget anstrengt forhold til DBU, men i ”En go’ aflevering” holder Bent Hansen sig ikke tilbage: ”Jeg er modstander af [tingene, red.] som de er nu og ønsker en form for bonus indført i dansk fodbold. I dag er det sådan i landets divisionsklubber, at vel 50 % af spillerne ikke gør nok ved det under træningen, fordi de kun er interesseret i at holde sig på førsteholdet, det er de tilfreds med. Men i tilfælde af bonus ville der blive tale om langt større konkurrence om pladserne, simpelthen fordi andetholdsspillerne ville presse på”. Landsholdets højre halfback gjorde sig til konkret fortaler for halvprofessionalisme efter den svenske model, med bonusordninger og kamp-præmieringer. Desuden argumenterede Hansen varmt for noget så kontroversielt som brugen af udlandsprofessionelle på landsholdet. 1903’eren holdt sig heller ikke tilbage for at levere en hård kritik af dansk fodbolds generelle tekniske og taktiske niveau. Pointerne var at spillet i Danmark var for kedeligt og for langsomt (her var Bent Hansen helt på linje med f.eks. Jørn Sørensen), og at den taktiske udvikling haltede langt efter den internationale. Det er meget vanskeligt at være andet end aldeles enig. De danske klubhold og landsholdet spillede endnu 3-2-5 med variationer i midten af 60’erne, mens Ungarn og Brasilien i 50’erne havde vist vejen med mere fleksible systemer med 4 forsvarsspillere. Bent Hansen spillede ofte - i praksis - ekstra stopper og var dermed foregangsmand for 4-2-4 systemet i Danmark.
Selv om de bramfrie holdninger nok ikke faldt i særlig god jord i DBU, så afholdt Hansens selvbiografi ham dog ikke fra at beholde sin landsholdsplads. Da bogen udkom i 1964 havde 1903’eren spillet 47 landskampe og han rundede de dengang ganske magiske 50 nationaloptrædener i 1965 - ganske godt klaret når man først debuterer som 25-årig - og Hansen nåede i alt 58 landskampe, hvilket var rekord i mere end et årti. Han var vitterligt landsholdets uundværlige.
Bent Hansen døde 8. marts 2001, 67 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som ottende bedste defensive midtbanespiller i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 15. oktober 1961 mod Finland