|
| 24. september 1947 i Svallerup/Gørlev | Arvo Heino Raudanma Hansen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 31 / 5 | Slagelse (15/4) | 8 | Slagelse (6) | |
| | St. Pauli, Tyskland (5/0) | | Münster, Tyskland (1) | |
| | Slagelse (3/1) | | Slagelse (1) | |
| | St. Pauli, Tyskland (5/0) | |
| | Slagelse (2/0) | |
|
| OM HEINO HANSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Evighedsmaskinen
Arvo Heino Raudanma Hansen blev født 24. september 1947 i Gørlev og vokser op i Svallerup. Som navnet antyder har han finske aner. Og i hans performance på fodboldbanen var der ikke så lidt finsk SISU og fightermentalitet.
Heino Hansen er en af de relativt mange små, men dygtige spillere, dansk fodbold producerede i 1970’erne. Af andre fine eksempler kan nævnes Allan Simonsen, Jan Højland, Flemming Lund m.fl.
Heino havde kun 169 cm i højden, men han var stærk som pokker! Altid i blændende kondition og i stand til at løbe solen sort fra sin midtbaneposition. Han var uddannet klejnsmed.
Heino Hansen var længe om at nå eliten. Han spillede i serieklubben Ubby helt indtil han, som 21-årig, kom til Kalundborg der i start-70’erne spillede sig op i 3. division. Et år som topscorer i 3. division med 17 mål i 1971, blev springbrættet til et par sæsoner i 2. divisionsklubben Slagelse. Også daværende landstræner Rudi Strittich havde et godt øje til den flittige midtbanemand. Strittich (og UK) gav Heino debut på landsholdet mod Island 3. juli 1972. Siden var Heino Hansen fast mand på det OL-landshold, der i 1972 fik pæn succes ved de Olympiske Lege i München. Her spillede han en vigtig rolle på en meget dynamisk midtbane med folk som Per Røntved og Kristen Nygaard.
I årene derefter blev Hansen noget af en yndlingsspiller for Rudi Strittich, og såmænd også dennes efterfølger som landstræner, Kurt ”Nikkelaj” Nielsen. Den lille smed blev fast mand på landsholdet, hvor han i alt optrådte 31 gange og scorede 5 mål, heraf 3 ved OL. Altid med et højt bundniveau og en helt uangribelig indstilling. Hans skift til udlandet lod vente på sig, fordi han ifølge pressematerialet til OL var næsten 30 år.
I 1973 var han med til at spille Slagelse op i 1.division.
I 1974 kom Heino Hansen til vesttysk fodbold. I den populære Hamburgklub St. Pauli spillede danskeren fast i to sæsoner, hvor ”piraterne” fra Millerntor forgæves forsøgte at spille sig i Bundesligaen. I 1976 skiftede sjællænderen så til en anden klub i 2. Bundesliga Nord, Preussen Münster, hvor man var meget tæt på oprykning til Bundesligaen i 1978 med en 3. plads. Økonomisk uføre og ledelsesmæssig tumult i Münster gjorde imidlertid, at de sort-grønne fra Preussen Stadion måtte nedtone ambitionerne, og Heino Hansen tog hjem til Danmark. I alt spillede smeden 74 kampe for St. Pauli, og derefter 63 for SC Preussen Münster. Trods gentagne ”lige ved og næsten” forsøg, kom Heino Hansen altså aldrig til at spille i Bundesligaen.
Men efter hjemkomsten til Danmark prøvede Hansen igen kræfter med Slagelse, der havde to sæsoner i 1. division i 1978-79. Herefter stoppede han som aktiv og blev cheftræner i Slagelse i 2.division i 1980. Han blev fyret efter ret kort tid, hvorefter Heino rykkede til Næstved og oplevede en ”indian summer” som spiller sent i karrieren. Som anfører og central defensiv midtbane krumtap, var han tæt på det danske mesterskab med Næstved i 1980 og 81, men måtte dog nøjes med sølv og bronze.
Siden blev Heino Hansen en populær og vellidt træner på et lidt lavere niveau. Han spillede selv på serieplan til han var oppe i 50’erne, begunstiget af en fantastisk fysisk form. Den tidligere AB-spiller og journalist, Jens-Carl Kristensen, skrev i Berlingeren, i anledning af Heinos 60 års fødselsdag, at den lille smed aldrig havde været skadet!
På trods af, at han altid spillede uden skinner. Og ikke skånede nogen, slet ikke sig selv…
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
25 kampe: 13. april 1977 mod Bulgarien
(63)
(55)