|
| 11. juli 1966 i Odense | Johnny Anker Hansen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM JOHNNY HANSEN | Skrevet af HB | |
|
|
”For Helvede også!”
Frustrationen står malet i ansigtet på Lyngbys Flemming Christensen. Angriberen er godt nok lige blevet udtaget til Sepp Pionteks 22-mands trup, der inden længe skal til VM i Mexico, men han har netop tilbragt 90 minutter i absolut spillemæssigt dødvande. Ikke en eneste nærkamp har han vundet. Ikke en luftduel. Ikke et forsøg på nedtagning eller vending med bolden er lykkedes. Hver eneste gang har en 19-årig, rødhåret opkomling i blå- og hvidstribet OB-trøje pillet pynten af Lyngbys topscorer. Flemming Christensen har netop hilst på en knægt, der inden længe skal gøre livet surt for mangen en angriber i den bedste danske række. Han har lige mødt Johnny Anker Hansen.
FRA TOPSCORER TIL FORSVARSKLIPPE
Johnny Anker Hansen blev født 11. juli 1966 i Odense.
Egentlig startede Johnny Hansen selv som angriber. Med sin far Anker i hånden troppede lille, rødhårede Johnny i 1974 op til sin første træning i Ådalen. Det stod hurtigt klart, at Johnny skulle spille i angrebet, Han havde nemlig mål i støvlerne – rigtig mange mål. Fra tiden som miniput til andetårs drengespiller var Johnny topscorer hver eneste sæson. 50 mål pr. sæson var standard. Når det gik rigtig vildt for sig, nåede sæsontotalen 80 kasser.
Men så valgte skiftende trænere at rykke Johnny Hansen længere ned på banen. Først midtbanen og senere ned i forsvaret. Nu blev det i stigende grad hans opgave af forhindre modstanderne i at score i stedet for at plaffe kuglen i nettet selv.
Ved første øjekast virker forvandlingen fra skarp angriber til forsvarsklippe måske underlig. Og spørgsmålet melder sig da også: Hvad kunne Johnny Hansen have drevet det til som angriber? At han i stedet tog sin erfaring som angriber med sig i sit virke som forsvarsspiller, skulle dog hurtigt vise sig at være en kæmpe fordel. Kigger man sig lidt omkring, findes der da også andre glimrende eksempler på spillere, der startede deres yngste karriere i angrebet, men som tidligt havnede som uundværlige krumtapper i yderst solide defensiver. Lad mig blot nævne Ivan Nielsen og Søren Busk.
DEBUT PÅ OB’S FØRSTEHOLD
I efteråret 1985 fik Johnny Hansen debut på OB’s førstehold. Det var et af cheftræner Richard Møller Nielsens sidste tiltag i Ådalen. Snart skulle den ikoniske OB-træner dog igen kalde på Johnny Hansens assistance, nemlig på det danske U21-landshold, hvor det blev til debut i efteråret 1986. Det skulle i perioden frem til 1989 blive til ti kampe på U21-landsholdet for den udlærte maskinarbejder.
Den unge forsvarsspillers forcer var åbenlyst brugbare. Johnny Hansen var ikke alene hurtig og forudseende, han var samtidig utrolig nærkampsstærk og med sine 185 cm en magtfaktor, når det kom til hovedspillet. Samtidig var en han en kontant, men fair spiller, der sjældent endte i dommernes sorte bog. Og så var Johnny Hansen i besiddelse af tekniske færdigheder, som er de færreste forsvarsspillere forundt. Kombineret med et roligt og kontrolleret gemyt lignede det den perfekte cocktail.
Det virkede derfor selvfølgeligt, at Johnny Hansen bed sig fast på OB’s hold, hvor han da også gjorde sig flot bemærket. Holdkammeraterne talte navne som Lars Høgh, Allan Hansen, Kim Ziegler, Keld Bordinggaard og Ulrik Moseby.
Johnny Hansen viste sin unge alder til trods en stabilitet, der blev lagt mærke til, og i 1987 blev han udtaget til ligalandsholdets januar-tur til Indien. Formkurven gik kun opad, og senere på året fik han debut på A-landsholdet, der på udebane vandt 5-0 over Grækenland i en OL-kvalifikationskamp 20. maj 1987. Johnny Hansen fik de sidste syv minutter på banen. A-landskampstotalen skulle ende på 12 kampe – uden scoringer.
DANSK MESTER, POKALVINDER OG UDLANDSEVENTYR
Da OB i 1989 blev danske mestre, havde Johnny Hansen udviklet sig til en af de bærende kræfter på et hårdtarbejdende kollektiv. På mange måder var Johnny Hansen prototypen på den sæsons mesterholdsspiller: En ydmyg holdspiller med lokale rødder, en klart defineret – og alligevel fleksibel rolle på banen kombineret med fine fodboldmæssige færdigheder.
To år senere kunne han også tilføje ’pokalvinder’ til sit cv. Efter omkamp og straffesparkskonkurrence besejrede ’de stribede’ nemlig AaB på Odense Stadion. Johnny Hansen omsatte iskoldt straffesparkskonkurrencens sidste spark.
De stabile præstationer gik da heller ikke ubemærket hen hos de europæiske klubbers talentspejdere. Og i sommeren 1991 lå det efterhånden i kortene, at Johnny Hansen skulle til udlandet. Rygterne gik længe på et skifte til tyske 1. FC Nürnberg eller belgiske Standard Liège. Det blev dog den hollandske storklub, Ajax Amsterdam, der før sæsonen 1991/92 hapsede fynboen, der den sommer fyldte 25 år. Med sig tog Johnny Hansen sin talentfulde holdkammerat, offensivspilleren, Dan Petersen. Det lignede på mange måder det ideelle match.
Hvad der lignede i eventyr, udviklede sig dog snart til et regulært mareridt. En drilsk knæskade og efterfølgende operationer holdt mere eller mindre fynboen ude i 1½ år, og vejen til en plads på Louis van Gaals førsteholdet blev i stigende grad en håbløs mission. I efteråret 1993 meldte engelske Middlesbrough FC deres interesse, men der blev ingen bukser af det skind.
HJEM TIL ODENSE
Det blev i stedet barndomsklubben OB, der pustede nyt liv i Johnny Hansens karriere. Her havde den ambitiøse træner Kim Brink gang i et beundringsværdigt projekt. Det skulle Johnny Hansen blive en del af. I Johnny Hansens anden periode i OB står især ’Miraklet i Madrid’ i 1994 som en milepæl. Forsvarsspilleren kom for alvor tilbage på sporet. Han blev endda udtaget til den danske landsholdstrup, som i januar 1995 drog til Saudi-Arabien og vandt King Fahd Cup – dog uden spilletid til fynboen.
Frem til 1996 bragte Johnny Hansen sin OB-total op på imponerende 284 kampe og 15 mål. Da var konkurrencen i forsvaret dog blevet skærpet betragteligt. Efter endnu en skadespause erobrede Torben Sangild pladsen i midterforsvaret, og Johnny Hansen måtte i en periode tage til takke med lejlighedsvise optrædener som højre back eller den mindre flatterende rolle som udskiftningsspiller. Det passede på ingen måde Johnny Hansen, der stadig havde karrieremæssige ambitioner. Han måtte videre.
KRUMPTAP I SILKEBORG
Næste karrierestation blev Silkeborg, hvor han fik fornøjelsen af først Preben Elkjær og dernæst Sepp Piontek som træner. Sidstnævnte opdagede i øvrigt, at Johnny Hansen var en mere end habil straffesparksskytte. Således scorede Johnny Hansen i sin Silkeborg-tid på 14 af 15 forsøg fra 11-meterpletten.
Rygterne om en tilbagevenden til Ådalen var jævnligt et tema. Således i sæsonen 1997/98, hvor træner Roald Poulsen gerne havde set Johnny Hansen i en tredje periode for ’de stribede’, men en fyring af Poulsen lukkede endeligt spekulationerne. Det var utvivlsomt Johnny Hansens præstationer i en utrolig stærk Silkeborg-defensiv, der havde vakt interessen. Da sæsonen var slut, kunne Silkeborg fejre et sæt fornemme sølvmedaljer med Johnny Hansen som styrmand i defensiven.
GENSTART OG KARRIERESTOP
Igen mistede Johnny Hansen dog sin plads i startelleveren efter en skade. Karrieren blev forsøgt genstartet med en udlejning til Esbjerg, der dog rykkede ud af Superligaen. Derfor gik det retur til Silkeborg, hvor Johnny Hansen agerede reserve for Michael Larsen og Bora Zivkovic i silkeborgensernes midterforsvar. Karrieren blev indstillet i efteråret 2000 i en alder af 34 år. Tiden i Silkeborg bød på 122 førsteholdskampe.
Efter sin aktive karriere har Johnny Hansen videregivet sin fodbolderfaring som træner for en række fynske serieklubber – heriblandt Faaborg, Munkebo, KR70 og Glamsbjerg.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
20.05.1987
(83)