|
| 30. oktober 1887 i København | Hans Erhardt Jensen | |
|
|
| 14. september 1944 på Kommunehospitalet. Boede i København ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM ERHARDT JENSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Bessefar
”Bessefar” en oftest en nedsættende betegnelse for en gammel, lettere senil hønisse. Men i B1903 gav tilhængerne i klubbens tidlige barndom kælenavnet til et samlingspunkt og forbillede, der nærmest ikke kender sin lige i dansk fodbold.
Hans Erhardt Jensen,der blev født 30.oktober 1887, voksede op i Lægeforeningens Boliger på Østerbro, det nuværende Brumleby - lige ved siden af Fælledparken - som søn af en sadelmager. Erhardt kom i lære som smed i Peder Skrams Gade og brugte al sin sparsomme fritid på at spille fodbold.
Omkring 1900 var der et væld af håbefulde småklubber på Fælleden. Erhardt spillede i Boldklubben Stjernen sammen med bl.a. Carl Skomager Hansen, og de to gik i den nystartede B1903 omkring 1905, og 18-årige Erhardt blev endda valgt ind i den unge klubs bestyrelse. En post han varetog de næste 30 år.
Til at begynde med stod den på omklædning i værtshuset Billigheden, hvor man stillede et baglokale med vandpost og vaskebalje til rådighed. Fra 1910 fik klubben omklædningsrum i det nybyggede klubhus for Fælledklubberne. I en ret tidlig alder kaldtes Erhardt aldrig andet end Bessefar. Han blev 03’ernes helt store lederskikkelse, både på og uden for banen. Som fodboldspiller var han ikke just elegant. Johannes Gandil skrev om ham, at han aldrig lærte at sparke rent til bolden. Til gengæld var han klog og stærk, myreflittig og vanskelig at komme forbi. Bessefar svigtede aldrig, men bar ansvaret for klubbens mange unge spillere i hvad der føltes som generationer. Fra 1905 til 1926 spillede han fast på førsteholdet, altid som venstre back, og udgjorde et solidt defensivt fundament sammen med bl.a. højre-backen Vilhelm Jørgensen og målmanden Poul Christiansen (der i øvrigt også er født på denne dag – i 1897). Som det nok første hold i Danmark praktiserede 03’erne en fræk offside taktik, mesterligt orkestreret af ”den gamle”.
Langsomt men sikkert kæmpede klubben sig op fra status som ubetydelig opkomling på Fælleden, til en massiv magtfaktor i dansk fodbold. I 1920 brød Bessefar og co. de 4 gamle Stævneklubbers dominans, og vandt det danske mesterskab. I 1921 blev det til en andenplads, i 1922 en tredjeplads og i 1924 såvel som i 1926 vandt 03’erne igen DM. Spillestilen var ikke det elegante short passing som man praktiserede i KB, eller det tekniske feinschmeckeri man yndede i AB. Til gengæld fightede B1903 fra først til sidst, og man fremstod som et sammentømret og gennemsolidt kollektiv – helt i Bessefars ånd. 03’erne nedbrød man ikke.
På landsholdet blev det kun til 1 optræden for Erhardt Jensen. Det var 16.juni 1918, hvor Danmark for første gang tabte en landskamp mod Norge. Den forfærdelige slaggerbane på Frogner i Kristiania bekom danskerne meget dårligt, og tre scoringer af den norske centerforward Johnny Helgesen lagde grunden til danskens fald.
Efter ca. 300 førsteholdskampe – dengang et nærmest absurd højt antal – lagde Bessefar op i 1926. Faklen som kulturbærer og naturligt samlingspunkt blev givet videre til store, ukuelige Ernst Nilsson, der i 30’erne fulgte i Erhardt Jensens tunge fodspor og tog de unge talenter under sine stærke og brede vinger.
Bessefar fortsatte i B1903’s bestyrelse i en årrække, bl.a. som formand, og han repræsenterede sin klub i Stævnet og i DBU’s UK. Da han i 1937 fyldte 50 år, blev han fortjent hædret med Dansk Idrætsforbunds Ærestegn.
I dag er Erhardt Jensen vel næsten helt glemt. Men dansk fodbold i almindelighed, og B1903 i særdeleshed, står i dyb gæld til den gamle kæmpe.
Erhardt Bessefar Jensen døde 14.september.1944, 56 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
16.06.1918