|
| 2. marts 1932 i Aarhus | Erik Bechmann Jensen | |
|
|
| 7. februar 1992 på Bispebjerg Hospital. Boede på Østerbro i København ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM ARNE KLEVEN | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Slagteren
Erik Bechmann Jensen blev født i Aarhus 2. marts 1932. Faderen var slagtersvend som SIN far, hvilket gav anledning til, at Erik fik øgenavnet ”Slagter”. Erik var nr. 2 af 5 børn, og lillebroderen John, der var 5 år yngre fik også en flot fodboldkarriere og blev landsholdsspiller.
Erik spillede fodbold i AGF fra barnsben. Han debuterede på AGFs førstehold i 1. division 17. september 1950 i en kamp mod OB (4-1). Han var allerede debuteret på Y-landsholdet i den første Y-landskamp i sommeren 1950. Erik spillede højre half, men allerede i hans 2. sæson på førsteholdet rykkede AGF ned i 2. division. I juni 1952 fik han debut på U-landsholdet og scorede 2 mål som højre innerwing i en kamp mod Sverige i Esbjerg, der blev vundet 3-2.
Efter et par kampe i 2. division blev Erik rykket op som innerwing, og så gik han absolut målamok, og i resten af sæsonen var der kun 3 kampe, han ikke scorede i, og med 22 mål i 18 kampe sparkede han AGF tilbage i 1. division. I løbet af sæsonen fik han debut på B-landsholdet, hvor han frem til 1959 fik i alt 5 kampe.
I 1954 fik AGF en ny træner, den ungarske flygtning, Géza Toldi, som havde været i OB siden 1951. Og så startede AGFs storhedstid, hvor AGF vandt DM i 1955, 1956, 1957 og 1960, og Erik var med til at vinde 2 pokalfinaler i 1955 og 1957.
Han fik debut på A-landsholdet som 23-årig 19. juni 1955 i en 2-1 sejr over Finland, hvor han blev indskiftet efter 72 minutter for navnebroderen Erik Jensen, AB, der også fik en trist skæbne. Det blev til 4 landskampe uden mål, og i den tredje og næstsidste fik han følgeskab på landsholdet af lillebroderen John i en kamp mod England i Idrætsparken i 1957. Selvom John bragte Danmark foran, blev kampen tabt 1-4. Han var halfback i sin 2. landskamp mod Island og centerforward i de to sidste.
Hans sidste kamp for AGF var 27. maj 1962 – også mod OB – og AGF vandt 6-2 og Erik scorede 2 gange. Det blev i alt til 90 divisionsmål i 192 kampe.
Erik var IKKE slagter, men uddannet kontorassistent og arbejdede i hulkortafdelingen i Aarhus Belysningsvæsen. Selvom Toldi ved sin ankomst fik gjort noget ved mentaliteten og de mange øller, var den venlige charmerende mand én af dem, der havde svært ved at sige nej, når han blev tilbudt en bajer ude i byen.
Han udviklede faktisk et alvorligt alkoholproblem, han blev skilt – de havde tre børn -, og han forsøgte at løse problemerne ved at bosætte sig i Kalundborg og starte på en frisk og få ansættelse på kommunekontoret i Raklev. Kommunaldirektøren Valter Schou var dygtig til at få gode spillere til Kalundborg ved at tilbyde dem kommunal ansættelse.
Journalisten Henry Smith fortæller, at alle regnede med, at Erik ville blive en klar forstærkning af Kalundborgs serie 1-hold, men først en søndag morgen i Hagested viste han pludselig en flig af sin kunnen, selvom han var mødt op rødøjet og langskægget, angiveligt direkte fra byen.
Henry Smith fortæller en selvoplevet øjenvidneberetning i ”Verdens hårdeste skud”: En klodset tackling og en flabet bemærkning fra en modspiller vækkede den ”sovende” kæmpe. Og efter at havde generobret bolden ved en monstertackling, snød han et par mand og hamrede bolden op i modsatte trekant. Så kunne de lære det.
Erik Jensen var ikke i Raklev i ret lang tid, men endte i København og dukkede pludselig op i et TV-program ”Orkanens Øje” om hjemløse på Mændenes hjem, hvor en nydelig men tydeligt hærget Erik Jensen henvendte sig ved skranken på herberget i Istedgade. Han fortæller selv – uden antydningen af et glimt øjet - at Ferenc Puskás kaldte ham én af de fire bedste spillere i verden, men at fodbolden havde ødelagt alt for ham – inklusive 3 ægteskaber. ”Man var jo aldrig hjemme.”
Således er nutidens Nicki Bille er ikke den første, der har haft svært ved tilværelsen som feteret fodboldspiller og livet efter karrieren. Stortalenter som Erik Jensen og Frems Walther Christensen er eksempler fra fortiden på det samme.
Erik Jensen var en stor fighter, men kampen mod flasken tabte han.
Erik Jensen døde 7. februar 1992 på Bispebjerg Hospital. To år efter interviewet, en måned før, han ville være fyldt 60 år.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|