|
| 3. maj 1965 i København | John Jensen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 69 / 4 | Brøndby (16/1) | 2 | Brøndby (1) | |
| | Hamburger SV, Tyskland (13/0) | | Arsenal, England (1) | |
| | Brøndby (19/1) | |
| | Arsenal, England (21/2) | |
|
| OM JOHN 'FAXE' JENSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Hut-li-hut for Faxe!
John Faxe Jensen blev født 3. maj 1965 i København og er svær at komme uden om, når man oplister de bedste defensive midtbanespillere på det danske landshold. Ikke kun i kraft af det fortryllende og fantastiske ”Hut-li-hut” mål i EM-finalen i 1992, der har skrevet Jensen ind i fodboldfolkloren herhjemme for altid, men også fordi Faxe på mange måder var den jordnære, glade og helt almindelige ”naboens søn” der altid havde en positiv attitude og gav 100 %.
John Jensen var en ægte Brøndbydreng, der kom op igennem klubbens ungdomsafdeling, og vakte opsigt med sin iøjnefaldende dedikation. Han bar hjertet udenpå den gule trøje når han gik på banen for sin klub. Men han var også en ganske god spiller. Faxe (navnet fortaber sig i den tågede Brøndbyfortid, men har vist nok noget med en våd 3. halvleg at gøre) var ganske vist ikke specielt ferm til bevare overblikket når han løb med bolden, men han udviklede en slags kamikaze-teknik hvor de snørklede driblinger blev fulgt op af et imponerende rejehop, når han blev presset. Det udløste som regel et mere eller mindre fortjent frispark.
Krøltoppen elskede at involvere sig i spillet overalt, og selv om han til at begynde med ofte blev placeret som wingback, så var det indlysende at udviklingsmulighederne primært befandt sig på den centrale midtbane, hvor den store arbejdsradius kunne komme til sin ret. Ret skal være ret; Faxe var også en skraldemand på midtbanen, der indimellem havde svært ved at finde grænsen for svinestregerne.
Det var Tom Køhlert der tog den unge Faxe op i førsteholdstruppen i 1983, men endnu i 1985 da Brøndby vandt sit første danske mesterskab, spillede han endnu en marginal rolle. Det ændrede sig imidlertid. Under Ebbe Skovdahl og Morten Olsen var BIF ret suveræne, og Faxe var med til at vinde det danske mesterskab i 1987, 88, 90 og 91. I 1988-89 og 89-90 spillede han i Hamburger SV, men trods regelmæssig spilletid søgte han hjem til Vestegnen, da HSV fik ny træner (Gerd Volker Schock) der varslede køb af nye udlændinge. I den store gennembrudssæson i 1987 blev Faxe kåret til Årets Spiller i dansk fodbold. Knud Lundberg gav ham i den forbindelse følgende skudsmål: ”John Faxe Jensen er ikke vores største tekniker. Det er der næppe nogen der vil hævde, selv ikke blandt hans mange fans. Men derfor kan han godt være vores mest værdifulde fodboldspiller”. Midtbane-arbejdsbien med det enorme løbepensum var da heller ikke gået landsholdets radar forbi.
I 1986 udtog Sepp Piontek den 21-årige Brøndbyfighter til landskampen mod Vesttyskland 24. september 1986. Matchen var en slags revanche for VM i Mexico, hvor Danmark havde slået tyskerne, der til gengæld havde nået finalen. Desuden var det Allan Simonsens afskedskamp. Faxe fik de sidste minutter, da han afløste Henrik Andersen som venstre wingback. Ellers kom opgøret til at fungere som et tidligt varsel for at den gamle garde på dynamitholdet var ved at være slidt.
Faxe kom til at spille en slags dobbeltrolle i landsholdsregi, idet hans kræfter og gejst var eftersøgt både på Ricardos OL-landshold og Pionteks EM-mandskab. Faxe spillede således samtlige tre kampe ved det – for Danmark – så triste europamesterskab i 1988 i Vesttyskland.
Da Richard Møller Nielsen overtog ledelsen af landsholdet i 1990, var det oplagt, at Faxe blev en af nøglespillerne. Sammen med klubkammeraten Kim Vilfort besad John Jensen de præcise kvaliteter som Møller Nielsen lagde så stor vægt på, i sin opbygning af et solidt kollektiv. Det viste sig jo, som bekendt, at indeholde tilstrækkelig soliditet og kvalitet til at vinde et sensationelt EM-guld i 1992. Hut-li-hut!
Da Faxe til Flemming Toft og 5 millioner danskeres euforiske jubel ”ramte bolden lige i r…” i EM-finalen, eksponerede han samtidig sig selv godt og grundigt, i forhold til at komme afsted på endnu en udlandskontrakt. Det blev Arsenal der løb med danskerens underskrift. Hos the Gunners kom Faxe ind på et kollektiv der på mange måder spillede efter de samme dyder som gjaldt på Richard Møller Nielsens landshold. Der var bare ingen som helst blødhed eller bolsjepædagogik. Manager George Graham var en krævende mand der forlangte løb og fight af sine mænd fra første til sidste minut. Og anfører Tony Adams bød Faxe velkommen i klubben med et par syngende lussinger før han fik debut på Highbury mod Norwich. Bare lige så man var sikker på at den nye mand var fokuseret. Til gengæld var holdningen imellem kampene ret afslappet, og den britiske alkoholkultur kunne være en forræderisk udfordring.
I Jensens første sæson i England vandt Arsenal – som den første engelske klub nogensinde – både FA Cup turneringen og Liga Cuppen. Begge finaler var i øvrigt imod Sheffield Wednesday. Faxe var skadet i Liga Cup-udgaven, men på plads på den centrale midtbane til ”den store” cupfinale på Wembley. Han spillede i alt 32 førsteholdskampe, i hård konkurrence med slidstærke folk som Paul Davis, David Hillier, Ian Selley og Ray Parlour. I 1993-94 blev det til hele 41 optrædener for Nordlondonerne. Desværre var Jensen atter skadet da hans klub triumferede i Europa Cup turneringen for pokalvindere, ovenikøbet med en finalesejr (over italienske Parma) i Parken i København.
I det næste halvandet år spillede Faxe forholdsvis fast, dog med et par skades-intermezzoer, men manager George Graham blev strittet ud i vanære da det viste sig at han havde fusket med returkommission i forbindelse med flere spillerhandler, blandt andre John Jensens transfer fra Brøndby.
Det blev en slags joke blandt hjemmepublikummet på Highbury, at Jensen aldrig scorede. Mange havde selvfølgelig troet at man fik en sand kanonskytte efter at have set highlights fra EM-finalen i sin tid, men nogen målsluger var danskeren ikke. Det blev kun til et enkelt ligamål for Arsenal, mod QPR, nytårsdag 1994. Nogen fiasko var Jensen dog ingenlunde. Hans uheld var blot at the Gunners havde et par sløje sæsoner i perioden inden Arsène Wenger fandt vej til London. Og at skader i flere tilfælde kom i vejen for vigtige finaleopgør.
I 1994 scorede Faxe et yderst bemærkelsesværdigt landsholdsmål. Han var netop kommet på banen i anden halvleg i stedet for Kim Vilfort i den vigtige EM-kvalifikationskamp i Parken mod Belgien, da han – med sin allerførste berøring – knaldede en nedfaldsbold efter et hjørnespark i nettet. Men den engelske liga sled på fysikken og det betød også at Faxe spillede sin sidste landskamp i 1995 mod Armenien i Jerevan.
I 1996 vendte midtbanespilleren hjem til Brøndby, men håbet om at tilspille sig en plads på det danske EM-hold brast, da han endnu en gang løb ind i en skade. Han medvirkede dog til hele tre mesterskaber i træk for de blå-gule, i 1996, 97 og 98. Han havde ikke længere samme hurtighed og fysiske forcer som i ungdommens vår.
Men han hjalp til med en uvurderlig rutine. Han fortalte selv til Sørine Godtfredsen i 1997: ”Rutine består af ro, overblik og evnen til at læse spillet, så jeg altid ved hvornår jeg skal sige til mine medspillere at nu tager vi det roligt, eller nu skal de sætte pres på. Jeg tænker hurtigere i takt med at jeg bliver ældre. I starten af en kamp har jeg tit følelsen af at den kan jeg forudse resten af, og det er en dejlig følelse, selv om det selvfølgelig ikke altid holder stik – for sådan er fodbold jo”.
I 1999 blev John Jensen spillende træner i Herfølge og førte til alles forbløffelse Hærfuglene til et sensationelt dansk mesterskab i 2000. Selv om sjællænderne ikke kunne følge op på den helt uventede succes, og endte med at rykke ned året efter, så skabte det alligevel en platform for en karriere som træner og – ikke mindst – Laudrup-assistent – for John Jensen i en årrække efter. Og en enkelt kamp som dansk landstræner i den såkaldte ”vikarkamp” i Slovakiet i 2018.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som syvende bedste defensive midtbanespiller i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 14. juni 1989 mod Sverige
(81)
(58)