|
| 17. december 1909 på Frederiksberg i København | Oscar Erik Mammen Jørgensen | |
|
|
| 21. maj 1992 på Frederiksberg i København | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM OSCAR JØRGENSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
KB-kæmpen
Oscar Erik Mammen Jørgensen blev født 17. december 1909 på Frederiksberg.
Han er utvivlsomt en af de fysisk stærkeste forsvarsspillere vi nogensinde har haft. Hans korpus var gigantisk. Til gengæld lignede han ikke just en fodboldspiller. Stor og bred som et hus. Med ben som lange, brede stolper og en overkrop der var enorm. Når man ser billeder af ham, rager han altid højt op over alle andre. Med- og modspillere ligner de rene dværge i forhold. Men kæmpen kunne spille fodbold. Hvis ikke Oscar Jørgensen havde været så ualmindeligt god til at tackle, så var han blevet en fremragende tank-centerforward. Han var suveræn i hovedspillet, fysisk stærk som bornholmsk granit og så var han overraskende hurtig. Desuden havde Jørgensen et veludviklet overblik og en udmærket teknik. Det var da heller ikke sjældent at han blev trukket frem i angrebet når hans klub, KB, havde brug for en scoring. Men Oscar Jørgensens foretrukne plads var dog i forsvaret. Der var ikke en angriber i landet der ikke frygtede og respekterede kæmpen. Han var bundsolid og jættestærk og ganske umulig at hamle op med i de fysiske dueller.
I KB sværgede man længe til det gamle to-back system, hvor centerhalfen først og fremmest havde en grundlæggende konstruktiv rolle. Han agerede som en mellemting mellem en libero og en defensiv midtbanespiller med et stort løbepensum. Jørgensen passede perfekt til denne rolle. Efterhånden som treback-systemet vandt indpas blev centerhalfen minimeret til mandsopdækker. Oscar Jørgensen udfyldte da også denne placering til UG, selv om det unægtelig var et syndigt spild af hans fodboldmæssige evner. På landsholdet spillede KB’eren (ofte back) sammen med Frems Knud Christophersen, Fritz Tarp og Poul Hansen fra B.93 og hans egen klubkammerat, superteknikeren Valdemar Laursen. Det var en defensiv med et enormt internationalt potentiale.
Landsholdet kaldte første gang i oktober 1931 - samme sæson som KB blev danske mestre. Jørgensen dannede backpar med Frems Knud Christophersen, mens AGF’eren Søren Jensen spillede centerhalf. Århusianeren var en af de få provinsspillere på det tidspunkt der havde klasse nok til at etablere sig på landsholdet, hvor han fik 11 kampe. Men det blev ikke nogen rar debut. Trods en 2-0 føring mod upåagtede Finland tabte Danmark 2-3 på Idrætsparken. I den næste landskamp i foråret 1932 gik det endnu værre. Danmark førte ellers med komfortable 3-0 over Belgien til 10 minutter ind i anden halvleg. En swingende offensiv med Pauli Jørgensen, Kai Uldaler, Ernst Nilsson, Eyolf Kleven og Henry ”Lillebror” Hansen gjorde ondt på modstanderne, men da belgierne fik reduceret ved centerforwarden Capelle gik der usikkerhed i de bageste rækker. Duellen mellem Søren Jensen og hans direkte modspiller faldt ud til belgierens fordel. Han scorede yderligere to gange og gæsterne vendte kampen helt på hovedet og endte med at vinde med 3-4 foran et noget skuffet publikum på Idrætsparken.
Bagefter var kritikken overfor defensiven ret massiv, og Oscar Jørgensen blev droppet til den næste landskamp. Da han kom med igen i efteråret 1932, tabte danskerne igen, denne gang atter til Finland der - ligesom belgierne - scorede hele fire gange (Danmark tabte 2-4 i Helsingfors). Det skal dog siges at UK ikke rystede på hånden, men sagtens kunne se at den unge kæmpestore KB’er var værd at satse på.
Du kan læse meget mere om Oscar Jørgensen, og mange, mange andre, i Dansk fodbolds 110 bedste.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
| Er rangeret som niende bedste spillende centerforsvarer i Michael Kjærbøls mesterværk "Dansk fodbolds 110 bedste" | |
|
|  | |
|
|
25 kampe: 16. november 1941 mod Tyskland
(31)