|
| 25. juni 1889 på Østerbro i København | Victor Henrik Klein | |
|
|
| 27. oktober 1969 på Diakonissestiftelsen. Boede på Frederiksberg i København ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM VICTOR KLEIN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Brillant højre wing med stærk lumbago
Victor Henrik Klein fra B.93 blev født 25 juni 1889 på Østerbro.
Klein voksede op i Østre Farimagsgade og blev døbt i Skt. Jakobs Kirke – lige ved siden af B.93’s bane. Han var søn af en ingeniør, og han uddannede sig i sit voksenliv til revisor. Talknuseren brændte imidlertid for fodbold, og han havde talent for det.
Klein startede som venstre wing på B.93’s hold som 18-årig i 1907, men blev siden rykket over i højre siden, hvor han afløste ingen anden end dansk fodbolds første superstar, ”Fodboldkongen” Johannes Gandil. Gandil skrev selv om Victor Klein i sit imposante værk ”Dansk Fodbold”, at denne var: ”Hurtig, driblede godt og forstod at centre en bold med præcision”. Så har man jo også ingredienserne til en kantspiller med høj kvalitet. B.93 havde en fremragende forwardkæde med folk som Michael Rohde, Anton Olsen, og på venstre fløj multitalentet Otto Palsby, der desværre ikke havde psyken til topfodbold.
Da man ændrede DM-strukturen til at være landsdækkende i 1913, stod B.93 stærkt. Østerbroklubben blev nr. 2 i 1914 og havde sandsynligvis vundet DM året efter, hvis ikke det var blevet aflyst pga. den Første Verdenskrig og de medfølgende masseindkaldelser til Sikringsstyrken mm. Men i 1916 besejrede B.93 KB i DM-finalen, i et brag af en altafgørende kamp med 3-2. Desværre var Victor Klein sygemeldt i det opgør. Han led nemlig frygteligt af lumbago, og det betød at han i nogle tilfælde kollapsede midt under kampene og måtte bæres ud, fuldkommen lammet.
Heldigvis var han fit for fight, da UK kaldte på ham til A-landsholdet 6. juni 1915. Danmark slog Sverige med 2-0, og Klein afløste KB-veteranen Oscar Nørland på pladsen som højre wing. Det var den tredje landskamp de to nabonationer imellem, og eftersom danskerne havde vundet de to første med 8-0 og 10-0, må man konstatere at Kleins debutkamp indvarslede en tid med større jævnbyrdighed i konfrontationerne med svenskerne.
Victor Klein holdt sig skadesfri i resten af 1915 og var med til at slå Norge med 8-1 og Sverige med (atter) 2-0. Derefter gik der to år inden B.93’eren atter blev indkaldt til landsholdstjeneste. Det var mod Norge i efteråret 1917, og det blev en besynderlig kamp – og en kæmpe personlig triumf for den lumbagoplagede revisor. Da den svenske dommer Albin fløjtede kampen op, måtte de 15000 tilskuere i Idrætsparken til deres store overraskelse konstatere, at Danmark kun havde 10 mand på banen. Forklaringen var at Frems Johannes ”Jøk” Hansen var til frisøren for at få sat lokkerne og se godt ud til sin landskamp nummer 2 i karrieren. Tiden var løbet fra ham og barberen, og han måtte styrte over hals og hoved ind på banen, sikkert til stor irritation for UK, men til en vis moro for publikum. Det gik udmærket uden backen. Danmark sad totalt på kampen fra start, og Michael Rohde havde allerede bragt hjemmeholdet foran efter 5-6 minutters spil. Derefter tog Victor Klein over og scorede tre mål i træk. I anden halvleg knækkede nordmændene totalt sammen, og Poul Tist Nielsen scorede 5 gange i streg. Danmark ydmygede broderfolket med 12-0.
En uge senere medvirkede Klein til at slå Sverige med 2-1 i Stockholm. Kampen skæmmedes desværre af et voldsomt uheld, idet Kleins klubkammerat Michael Rohde brækkede benet i en tackling, og måtte bæres fra banen med store smerter. Han afløstes af Helge Scharff – også B.93 – og danskerne vandt på et mål af endnu en 93’er, Christian Grøthan.
Året efter mistede Victor Klein sin faste plads som højre wing på klubholdet til August Bøge, og dermed blev ikke til flere end de 5 landskampe – som Danmark altså alle vandt.
Victor Klein døde 27. oktober 1969, 80 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
06.06.1915