|
| 27. marts 1942 i København | Birger Hvirring Larsen | |
|
|
| 28. januar 2024. Boede i Rungsted Kyst ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM BIRGER LARSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Birger Hvirring Larsen var en robust og pålidelig centerhalf, og han var en helt igennem ægte Frem’er.
Birger Larsen var født 27. marts 1942 og kom op igennem Valbyklubbens ungdomsafdeling med en meget talentfuld årgang i slutningen af 1950’erne sammen med blandt andre målmanden Leif Nielsen, som Birger udviklede et godt defensivt samarbejde med.
I 1959 optrådte Birger Larsen som forsvarskrumtap på det såkaldte skolelandshold, en pendant til nutiden U-16 eller U-18 landshold. Med på dét hold var også førnævnte Leif Nielsen, Brønshøjs Finn Hartmann og B1909’eren Mogens Engstrøm. Som ynglingeårgang kom Leif og Birger i hænderne på den tidligere Bologna-legende Axel Pilmark, og blot et par år senere var de klar til at forstærke Frems førstehold. Det var tiltrængt med nyt blod, for på det tidspunkt lå Frem og rodede nede i 2. division – langt fra fordums ære og hæder. Birger debuterede i 1961.
29. juni 1963 debuterede Birger Larsen på landsholdet som afløser for Esbjergklippen John Madsen, der på det tidspunkt meldte fra til nationalmandskabet. Der var stærke diskussioner i pressen om man skulle satse på Birger, Bruno Eliasen eller Kaj Andersen fra B1913 på det landshold, der blev bygget op i kvalifikationen til EM i 1964 i Spanien. Det blev den unge Frem’er der trak det lange strå, og debuten var meget lovende. Danmark besejrede Albanien i Idrætsparken med 4-0, og Larsen fik god kritik selv om han blev offer for en grim albansk tackling, der gjorde at hans skinneben måtte behandles for en lang flænge i anden halvleg.
I efteråret 1963 gjorde John Madsen et kortvarigt comeback, men meldte så atter fra året efter. Landsholdet kvalificerede sig (først og fremmest på absurd lodtrækningsheld) til EM-slutrunden, og i den forbindelse spillede Birger Larsen sin 3. og 4. landskamp i semifinalen og bronzekampen, mod henholdsvis Sovjet og Ungarn. Også i de kampe fik samarbejdet med keeperen Leif Nielsen en markant betydning. Nielsen debuterede mod russerne og spillede to fremragende kampe.
I 1965 sloges Birger Larsen med Køges høje Karl Hansen om landsholdspladsen i det centrale forsvar, og i 1966 blev Frem’eren fortrængt af Ikasts Henning Boel. Samlet blev det til 12 landskampe for Birger Larsen. Desuden repræsenterede han to gange Københavns udvalgte hold i den årlige prestigematch mod Provinsen, og han var også med for Stævnet, da man overraskende slog Arsenal på Highbury med 3-2 i UEFA Cup (Messeby) turneringen i efteråret 1963. Det var i øvrigt i den kamp hvor føromtalte klubkammerat Leif Nielsen fik sit helt store gennembrud. Arsenal havde dog vundet den første match med 7-1 i København.
Trofæer og titler blev det aldrig til. Men han hjalp sin klub til oprykning til første division i 1963, og i årene derefter var Frem med i toppen flere gange. I 1965 blev man nummer 4, og i 1966 og 67 blev det til sølvmedaljer efter henholdsvis Hvidovre og AB. I 1968 vandt Frem bronze efter KB og Esbjerg. Alle tre tophold sluttede på 29 points, så afgørelsen var ekstremt tæt.
I 1969 takkede Birger Larsen af som aktiv efter omtrent 200 førsteholdskampe, men fortsatte i mange år som leder i sin hjerteklub, som han også repræsenterede i DBU’s udtagelseskomité.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
29.06.1963