|
| 7. juni 1900 i København | Einard Larsen (hed Einar til 1932) | |
|
| 2. februar 1981 på Frederiksberg i København | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM EINARD LARSEN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Lille, undselige Einard
KFUM er som bekendt andet end snobrød og studenterhybler. Organisationen har i et århundrede været paraply for mængder af idrætsforeninger. I København har Boldklubben KFUM eksisteret siden den 4. juni 1899. I fodboldmæssig henseende er KFUM en kristelig pendant til de mange ideologisk eller demografisk baserede klubber der opstod på den tid.
Efter mange år med kummerlige vilkår hvad angår klub- og omklædningsfaciliteter, fik man baneanlæg i Emdrupparken i 1923. Samme år fik KFUM sin første landsholdsspiller. Det var højrewingen Einard Larsen, der blev født 7. juni 1900. Han debuterede i en venskabskamp mod Schweiz i Idrætsparken 17. juni 1923, der helt ufortjent er gået i glemmebogen.
Schweizerne var nemlig en stærk modstander, for året efter vandt de olympisk sølv i Paris, men både det danske publikum og pressen var forholdsvis misfornøjede med at landsholdet kun var i stand til at vinde med 3-2. Først senere forstod man hvilken klassepræstation det i virkeligheden var.
Forwardkæden med bl.a. Magnus Simonsen (der senere blev sportsredaktør på Politiken under pseudonymet Simon), teknikeren Alf Olsen og provinsens første landsholdsspiller, Thorvald Schultz fra Vejen, fik drøj kritik. Men Einard Larsen lyste op på højrefløjen med fine pasninger og brugbare indlæg. De førte da også til to af de danske scoringer.
Larsen var vi det hele taget kampens lyspunkt, set med pressens øjne. Nationaltidende mente at ”det var højst overraskende at den lille, undselige Einard Larsen viste sig at være bedste frontmand”. Især den første provinsspiller på landsholdet, Thorvald Schultz, fik en hård medfart. Eksperimentet med at tage en jysk spiller med på landsholdet fik mange hånlige bemærkninger, og københavnerpressen mente ret samstemmende, at det måtte være slut med den slags pjat.
Men i november mødte KBU’s udvalgte hold det tilsvarende fra JBU i finalen i den såkaldte Sylowturnering (opkaldt efter en af dansk fodbolds ledergiganter, Ludvig Sylow fra KB). Turneringen var et årligt tilbagevendende tilløbsstykke med ikke så lidt prestige involveret, hvor unionerne dystede indbyrdes. Ofte stillede København – ganske arrogant - med spillere fra B-rækken, men denne gang havde man et stærkt hold med lutter landsholdsspillere. Bl.a. AB-målmanden Edvin Frigast-Larsen, B.93’erne Fritz Tarp, Poul Jensen, Christian Grøthan og Magnus Simonsen. Kæmpen Ernst Nilsson fra B.1903, og KFUM’s egen lille Einard Larsen på højre fløj. Det lignede en ren formssag. Men jyderne fightede som gjaldt det hjemstavn og arne, og sejrede med 1-0 på et mål af – naturligvis - Thorvald Schultz. Det var noget af en bet for ekspertkommentatorerne, men det ville nu alligevel være synd at sige at JBU lykkedes med at få ret mange spillere på landsholdet i resten af 1920’erne.
Til gengæld fandt Einard Larsen nåde for UK’s strenge blik. KFUM’eren, der var ingeniør i det ”civile liv”, spillede stabilt og pålideligt og fik i alt 14 landskampe, selv om det var vanskeligt at opnå udtagelse når man kom fra en lille klub. Og selv om han konkurrerede om pladsen på højre fløj med tidens nok mest populære spiller, B1903’s Henry Lillebror Hansen.
I 1929 spillede Einard Larsen sin sidste landskamp. Et ellers ganske stærkt dansk landshold tabte ved den lejlighed til Norge med hele 5-2. Norge, der var suverænt anført af stjernen Jørgen Juve, besejrede dermed Danmark på dansk grund for første gang i historien.
Einard Larsen døde 2.februar.1981, 80 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
17.06.1923
(43)