|
| 2. april 1959 i Ribe | John Mikkelsen Lauridsen | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
|
| 27 / 3 | Esbjerg (2/1) | 4 | Espanyol, Spanien | |
| | Espanyol, Spanien (25/2) | |
|
| OM JOHN LAURIDSEN | Skrevet af Søren Brøndum Laursen | |
|
|
Rubio
John Mikkelsen Lauridsen blev født 2. april 1959 i Ribe.
Mange husker John Lauridsen som midtbanespilleren med de store offensive kvaliteter, som aldrig blev etableret landsholdsspiller.
Men der er rigtig mange årsager til at huske John for andet end netop det. Det hele startede i Gredstedbro - hvis nogen er i tvivl, er Gredstedbro beliggende mellem Esbjerg og Ribe – hvor John, som alle andre jævnaldrende, spillede fodbold indtil han skulle på efterskole. For Johns vedkommende blev det i nærheden af Vejle, hvorfor det var nærliggende for ham at melde sig under fanerne i Vejle Boldklub. Det blev nogle meget fine ungdomsår for John og Vejles junior- ynglinge hold, der traditionen tro klarede sig flot.
Tilbage fra efterskoleopholdet var der ikke noget som tydede på en karriere på højeste plan, tværtimod trak seriefodbolden i Gredstedbro, og ikke mindst omklædningsrummet blandt kammerater, langt mere i John.
John så, på dette tidspunkt, ikke sig selv som en der kunne drive fodbolden til noget på højt plan. Men opmuntret af sin far tester han sine muligheder i den lokale storklub EfB, som vinder sølv i 1978. EfB’s midtbane består på dette tidspunkt af Jens Jørn Berthelsen, Jørn Bach, Leif Hansen og Erik Jespersen.
Jeg havde selv den fornøjelse at følge John's udvikling. Hans offensive kvaliteter var tydelige, men præstationerne var ustabile, og den gode start blev ikke fulgt op af en fast plads i den sidste del af 79-sæsonen. På dette tidspunkt var John meget tæt på at opgive i EfB. De trygge rammer og kammeraterne i Gredstedbro trak, men John’s far og EfB overtalte ham til at give karrieren endnu en chance i den nye sæson.
I sæsonen 1980 begynder spillet at flyde helt anderledes for John, der etablerer sig som en vigtig brik på midtbanen. Det lave tyngdepunkt, de skarpe driblinger og et fremragende spark, bringer John ind i varmen på EfB’s bedste hold. I 1980 spiller EfB hjemme mod KB i september måned. Det er altså de regerende mestre mod det, som skal vise sig at blive de kommende mestre. 7.000 tilskuere ser John sparke bolden helt op i ”krogen” på et fantastisk langskud, mens landets bedste målmand Ole Quist end ikke når at reagerer. Dette mål cementerer John’s position på holdet, og han får et nyt syn på egne evner og fremtid indenfor fodbolden. Han er ikke længere den unge mand, som er i fodbold for at se om talentet bærer men, en spiller med appetit på landshold og udland.
Mindre en et år senere debuterer John på det danske fodboldlandshold 12. august 1981 mod Finland i Tammerfors. Danmark vinder 2-1 på mål af Henrik Eigenbrod og såmænd John Lauridsen.
I forbindelse med John’s overgang til udlandet, florerer en historie om Bobby Robson og Ipswich, som gerne ser ham i spillertruppen. Det var en velkendt sag, at tidligere landstræner og EfB-træner Rudi Strittich havde en finger med i spillet omkring flere danske spilleres overgang til de professionelles rækker. Således også med John. Problemet var blot, at hver gang John var klar ved Esbjerg–Harwich-færgen, var vejret ifølge Strittich dårligt. Det skete flere gange, og det er yderst tvivlsomt om Strittich overhovedet havde engelske kontakter.
En kontrakt med Sevilla falder til jorden, hvorefter den lille af de to Barcelona klubber RCD Espanol kommer på banen. Starten i Spanien bliver en hård tid for Hanne og John, men de holder ud, og succesen kommer trods alt relativt hurtigt for Vestjyden, som passer godt i den offensive og tekniske spanske spillestil. Det bliver til 213 kampe og 26 mål for Espanol, hvor han i 1987 bliver kåret til bedste udlænding i den spanske liga.
I 1988 går RCD Espanol hele vejen til UEFA-Cup finalen mod Bayer Leverkussen. Klubben spiller fremragende fodbold og slår Borussia Mönchengladbach, AC Milan med Gullit og van Basten, Inter med Scifo og Passarella. På dette tidspunkt afgøres finalen over to kampe. I hjemmekampen spiller John en nøglerolle i 3-0 sejren, desværre for Espanol vælger den senere spanske landstræner Javier Clemente en meget defensiv taktik, der end ikke efterlader en plads på bænken til John. Kampen slutter 3-0 til tyskerne, som vinder den efterfølgende straffesparkkonkurrence. Resultatet og Clementes behandling, er uden tvivl noget som John gerne havde været foruden.
John bidrog til det danske landshold hvert år fra 1981 til 88. I den periode blev der spillet 74 landskampe, hvor John medvirkede i 27. Man kan aldrig tale om, at John blev etableret landsholdsspiller. Da han scorer målet mod Jugoslavien ved EM84, sender han i sin jubelscene en markant hilsen til Sepp, underforstået ”kom nu til Spanien og se på mine kvaliteter”. Sepp kom aldrig. På den anden side havde den danske landstræner et overflod af kvalitetsspillere til midtbanen.
John spillede for Richardo’s OL-hold I 1987, hvor det blev til en udesejr over Grækenland 5-1 og hjemmesejr 8-0 over Rumænien i Ålborg. Det var derfor helt naturligt at DBU kontaktede ham op til udekampen mod Polen i Stettin. Netop tilbagevendt efter en skade vælger John at melde afbud, hvorefter DBU i stedet tog fat i Per Frimann. Det var, som bekendt, ikke et udpræget godt valg for Erik Hyldstrup og DBU,
”Rubio” – eller den blonde som han bliver kaldt i Spanien, forlænger sit spanske ophold med to sæsoner i Malaga inden Hanne og han vender næsen hjemad til Bramming. Her køber familien en Ford Fiesta, og John går i lære som speditør. Som den fremkommelige mand han er, taler han gerne fodbold med dem han møder, men ønsker ikke kun at identificere sig med fodbold. Det er meget tydeligt, at John ikke synes, man er noget specielt, fordi man har været god til at spille fodbold. Han vil accepteres for det han er, og ikke det han var. Han savner ikke rygklapperne eller atmosfæren på de store stadions men stemningen fra omklædningsrummet.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
25 kampe: 10. juni 1987 mod Rumænien
/ 
(88)
(76)