|
| 1. august 1883 i København | August Ludvig Lindgren | |
|
| OM AUGUST LINDGREN | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Den første prof.?
Officielt rangerer Carl Skomar’ Hansen som Danmarks første udlandsprofessionelle fodboldspiller. Skomageren skrev kontrakt med skotske Glasgow Rangers i 1921 for 20 pund (eller 10 kilo, som han selv sagde).
Men i realiteten var en anden dansk topspiller professionel flere år før Carl Hansen. Det drejer sig om en af de mere farverige skikkelser i dansk fodbold; August Ludvig ”Smart” Lindgreen, der blev født 1.august.1883.
Lindgren spillede for Olympia, der i årene omkring 1905-09 kæmpede for at bryde storklubberne KB, B.93, AB og Frems dominans. Det var med spillere som brødrene Johannes ”Jøk” Hansen og Knud ”Postkassen” Hansen og den farverige målmand Herman Nielsen. Nøglespilleren i angrebet var uden tvivl August Lindgren. Han var hurtig, hårdfør, skudstærk og dertil den bedste header i dansk fodbold (på trods af at han ikke var tårnhøj). En ægte, opportunistisk og pågående centerforward. Og så var han ikke typen der holdt sig tilbage fra en solid tredje halvleg… I den forbindelse havde han et par ret unikke partytricks. Sophus Hansen fortalte at Smart kunne kaste en cigar op i luften og gribe den i munden utallige gange – det vandt han mange omgange på – og så var han en dygtig udspringer. Glansnummeret var at springe fra 10 meteren med cigar i munden, og dukke op til overfladen, stadig med en triumferende cigar mellem læberne.
I 1906 drog Lindgren til de såkaldte ”ekstra-lege”, der blev afholdt i Athen. Grækerne ønskede fra starten af OL’s historie at være fast vært af legene, ligesom i antikken, og valgte derfor at arrangere et OL, der lå midt i den sædvanlige olympiade-termin. DBU ønskede ikke at være ansvarlig for at sende et dansk landshold til Athen, men raske initiativtagere fik alligevel skrabet et konkurrencedygtigt mandskab sammen. Charles Buchwald fra AB, Oscar Nørland fra KB og August Lindgren var profilerne på det danske hold, der desværre fik ret begrænset modstand. Et byhold fra Smyrna med 8 englændere blev slået med 5-1, og i finalen udspillede danskerne totalt det athenske byhold, og vandt første halvleg med 9-0, hvorefter grækerne valgte ikke at komme ud til anden halvleg… Lindgren benyttede odysseen til at deltage i tårnspring og blev placeret som nr. 13.
Samme år skiftede Lindgren fra Olympia til B.93 og blev en central del af et slagkraftigt angreb med folk som Anton ”Kanonen” Olsen og Johannes ”Fodboldkongen” Gandil. Lindgren medvirkede til tre danske mesterskaber med 93’erne.
I 1907 gjorde Smart det så stærkt i stævnekampe mod engelske Middlesbrough, at det faktisk efterfølgende forlød at gæsterne havde købt danskeren. Det blev modtaget meget forskelligt i pressen, og i DBU havde man ikke på det tidspunkt nogen klart defineret politik i forhold til at tackle en situation, hvor en dansk spiller skulle leve af sin hobby i en af verdens dengang stærkeste klubber. Avisen Socialdemokraten var udelt begejstret og skrev: ”Englænderne tager en af vores bedste sparkere med sig, når de i aften rejser hjem til Old England. Det er murersvend Lindgren der har opnået en fænomenal færdighed, idet han sparker lige så godt med hovedet som med benene. Når han vier hele sit liv til fodboldspillet, vil han antageligt udvikle sig til en enestående sparker, som betales med svimlende summer, og den slanke miss i London, som den smukke madame i Paris, og den lyse mø i Danmark vil i forening binde ham sejrens laurbærkrans. Derfor råber vi: Op, drenge! Betragter nationalhelten Lindgren og sparker som han, thi da ligger verden åben for eder! Leve det danske spark, der skal bringe rædsel over den gamle verden”. Den fik hele armen. Aftenbladet mente at vide, at Lindgren ville få 4 1/2 pund sterling, eller 80 kroner i ugeløn, og dertil fri rejse, kost og logi. En betragtelig lønforhøjelse, men Middlesbrough var også en af de økonomisk mest velstillede klubber dengang.
Desværre for Smart gik det hele i vasken af en eller anden årsag (muligvis problemer med arbejdstilladelse).
I 1908 var August Lindgreen til gengæld selvskreven til det første officielle danske landshold, der vandt sølv ved OL i London. Smart scorede to gange i nedsablingen af Frankrig med 17-1.
I 1910 spillede Lindgreen en central rolle på landsholdet, da man lykkedes med at slå England som den første kontinentale nation i historien, med 2-1 på Sankt Markus Plads. Smart scorede det første danske mål i triumfen. Det blev til 4 landskampe med 3 mål.
Samme år ragede murersvenden uklar med klubledelsen i B.93 grundet udskejelser i forbindelse med en særdeles våd tredje halvleg. På samme tid gik hans tidligere klub, Olympia, i opløsning efter et 14-0-nederlag til netop B.93. Smart tog derefter i 1911 til Hamburg og spillede for klubben Viktoria.
Den danske forward fik officielt ansættelse på en fabrik der tilhørte en af klubbens pinger. Han behøvede dog hverken at møde op på jobbet eller gøre sig andre anstrengelser i den sammenhæng. Han skulle blot koncentrere sig om at spille fodbold. Dermed var han jo – reelt set – Danmarks første professional. Betalt fodbold eksisterede dog ikke formelt set i Tyskland på det tidspunkt.
Efter Viktoria-tiden forsvandt den farverige angriber definitivt ud af billedet i dansk fodbold, bortset fra en kort optræden for ØB i 1916 (tak til Søren Brøndum Laursen).
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
19.10.1908