|
| 22. oktober 1917 i København | Harald Christian Lyngsaa | |
|
|
| 9. december 1982 på Bispebjerg Hospital. Boede i Vanløse i København ved sin død | |
|
| KAMPE OG MÅL | PÅ BÆNKEN (IKKE BENYTTET) |
| OM HARALD LYNGSAA | Skrevet af Michael Kjærbøl | |
|
|
Hollænderdræberen
Harald Christian Lyngsaa blev født 22. oktober 1917 i København. Faderen var repræsentant, og Harald var den yngste af 4 søskende. Lyngsaa spillede ungdom i KB og kom på førsteholdet i 1936. Han var en pågående wing af den arbejdsomme type, altid i bevægelse og uhyre energisk – modsat mange af tidens andre offensive kantspillere, hvis wing-spil ofte var af ”luksusklassen”.
I 1937 var Lyngsaa som venstre wing med til at tabe 2-1 til B1903 i en meget tæt finale i KBU’s pokalturnering, og i årene efter vandt KB bronze, sølv og så guld ved DM (i 1940). Den store profil på det tidspunkt var utvivlsomt Oscar Jørgensen. Harald Lyngsaa bød ind med gennemstabile præstationer og DBU’s udtagelseskomité fik da også øje på ham, selv om der var skrap konkurrence fra bl.a. Eigil Thielsen fra AB og Fremad Amagers Oscar Theisen.
Lyngsaa debuterede på A-landsholdet i DM-sæsonen, et halvt års tid efter at Danmark var blevet besat, i et spændingsmættet 1-1-opgør mod arvefjenden Sverige 6. oktober 1940 i Stockholm. Klubkammeraten Eigil Nielsen fik også debut ved samme lejlighed.
I 1942 foretog Harald Lyngsaa et overraskende klubskifte (uvist af hvilken grund) til B.93. Efter det obligatoriske halve karantæneår, spillede Lyngsaa 11 kampe for 93’erne, og medvirkede til endnu et dansk mesterskab. B.93, med bl.a. Lille-Kaj Hansen, Arne Sørensen og Poul L. Hansen slog AB i DM-finalen med 3-2.
93-epoken blev dog kun et kort intermezzo for Harald Lyngsaa. Allerede året efter var han tilbage i KB. Her spillede wingen en vigtig rolle i klubbens suveræne serie på tre mesterskaber i træk 1948-50.
I 1949 havde Lyngsaa hovedrollen i en mindeværdig – om end i dag ganske glemt - landskamp. Scenen for landskampen mellem Holland og Danmark i december 1949 var fejringen af det hollandske fodboldforbunds 60 års jubilæum. Kulissen var det Olympiske Stadion i Amsterdam med 65000 tilskuere. Og lad os bare være ærlige: De danske gæster var ikke levnet mange chancer. Fra OL-Bronzeholdet fra året før var nu kun Eigil Nielsen, Poul Petersen, Dion Ørnvold og Axel Pilmark tilbage. Resten var blevet professionelle. Defensiven organiseredes af den kloge Køge-centerhalf, Edwin Hansen.
I offensiven var den lange AGF’er Aage Rou Jensen strategen der skulle lede og fordele spillet sammen med den lille dribler, Niels Bennike fra KB og den debuterende centerforward, Carl Holm fra B.1903. Holland havde 3 måneder forinden vundet med 2-1 over danskerne i København, og ved den lejlighed løj cifrene. Oranje havde været klart bedst og nærmest nedspillet Danmark. Men her ved det festlige jubilæum gik det ikke planmæssigt. Danskerne spillede bedst, og værterne måtte gribe til hårdhændede metoder for at holde de danske wings, Hartvig Møller og Harald Lyngsaa nede. Efter 56 minutter scorede sidstnævnte et fortjent føringsmål til danskerne, og Holland, med stjernen Abe Lenstra i spidsen, iværksatte et desperat pres. Det lykkedes dog de rød-hvide at kæmpe sejren hjem.
Alt i alt blev dysten et opgør lige efter myreflittige Harald Lyngsaas hjerte. Han blev intet mindre end ”hollænderdræber". Men kampen blev altså ikke lige den festlige fejring af fodboldforbundets fødselsdag, man havde forestillet sig i tulipanlandet…
I 1950 spillede wingen sin 14. og sidste landskamp for Danmark. I efteråret 1950 begyndte han at få ildebefindender og blackouts under kampene og stoppede straks som 33-årig. KB rykkede senere ud samme sæson
Uden for kridtstregerne arbejdede Harald Lyngsaa som kontorassistent i et firma, der fremstillede fyldepenne. Han boede i 1940 sammen med to af sine søskende og blev gift i 1942. Han døde 9. december 1982, 75 år gammel.
| |
|
| Oplysningerne er pr. 16. juni 2023 | |
|
|
|
06.10.1940